mandag den 25. oktober 2010

Æblemand kom indenfor...

Ja, det er endnu en sang fra min pædagogtid, som dukker op i mit hoved på denne årstid.

Forleden kom husbonden hjem med en kasse danske æbler fra Græse - en blanding af Elstar, Rød Elstar og Cox Orange. Desværre er de ikke økologisk avlede og det har jeg det ikke så godt med, men de er dog danske.

At sætte tænderne i et knasende sprødt og saftigt dansk æble er ren fryd!

I et land med et klima der er perfekt til æbleavl, undrer jeg mig over, at der stort set kun er sydeuropæiske og oversøiske æbler i butikkerne. Sørgeligt, for mange af dem smager ærligt talt ikke af meget andet end vand og sukker.

På mit køkkenbord er der lige nu lagt i kakkelovnen til en gang æbleflæsk, uden flæsk ganske vist, men med masser af æbler, løg og timian.

Serveret med en grov mos af selleri og kartofler er det en dejlig, dansk efterårsmenu.

3 kommentarer:

  1. Uhm, det ser vel nok lækkert ud - og din æbleflæsk uden flæsk lyder himmelsk :-) Vi har et Cox Orange-træ i haven, og lige nu er der masser af æbler, som vi spiser af hver dag og bruger i madlavningen.

    SvarSlet
  2. Uhm...bliver helt lækker sulten.

    SvarSlet
  3. @Madame: Det smager også dejligt og er såre nemt. Jeg er ikke ked af at undvære kød til min middag. Desværre har jeg ikke selv æbletræer i haven, 'kun' blommer og kirsebær.
    @Fossdal: Du må ud og finde nogle gode æbler :-)

    SvarSlet