lørdag den 31. december 2011

Små pip fra en halvdød blog...

Årets sidste dag er ved at rinde ud. Om ikke ret længe er det tid til dronningens nytårstale, god mad, lidt for megen vin og alt for meget bulder og brag.

December har været alt, alt for sort, rent humørmæssigt, trods mange dejlige oplevelser. Selvom jeg prøver at holde forberedelserne og forventningerne til mig selv på et fredsommeligt niveau, må jeg sande at julemåneden, uanset hvor meget jeg elsker den, ikke gør mig godt. Det har medført at bloggen også har tabt luft, men med lysets genkomst håber jeg på at jeg kan trække mig selv op af hullet igen - og få gang i tasterne.

Mit dejlige barnebarn har fejret sin første jul og billederne af ham, med farfar og med oldemor, er fra anden juledag hos min bror.

Nytårsbrevet til familie og venner er færdigt og jeg har lyst til, ganske ubeskedent, at citere mit temmelig ublu nytårshåb:

Udenfor den hjemlige andedam har året, globalt som lokalt, budt på politiske og klimatiske omvæltninger, som gør fremtiden mere usikker end vi her i vores  lille fredelige, selvtilfredse og selvtilstrækkelige land har oplevet det i mange år. Mit hjerte og min forstand håber stadig på en rødere og grønnere strategi for fremtiden - og på at de medmenneskelige og positive kræfter vinder på sigt.

Tak for de dejlige kommentarer, de gode møder med flere af jer og for alle de skønne, sørgelige, kloge og morsomme blogindlæg der er postet fra jer i året der er gået. I er guld værd!


Jeg ønsker jer alle et varmt, lykkeligt og fredfyldt 2012 

søndag den 18. december 2011

Lys i mørket og adventstid

Sidste år skrev jeg om en elsket norsk adventssang som jeg synes har et fint budskab. Jeg vil ikke snyde jer i år, så her er en lidt mere prosaisk dansk adventssang, skrevet af Inger Otzen i 1952.

Velkommen, grønne adventskrans med dine lys så hvide, 
de har så mild en højtidsglans, nu er det adventstide.
Det første lys vi tænder, se blot hvor klart det brænder,
fortæller os, at tiden går, og julen snart vi når.

På denne årets mørke tid et bud du til os bringer,
at vi må bruge al vor flid, før juleklokken ringer.
Det andet lys vi tænder, se blot hvor klart det brænder,
fortæller os, at tiden går, og julen snart vi når.

Snart holder hele verden fest til Jesusbarnets ære,
og husk, vi gør det allerbedst ved gode børn at være.
Det tredje lys vi tænder, se blot hvor klart det brænder,
fortæller os, at tiden går, og julen snart vi når.

Når alle fire lys er tændt de mørket kan forjage,
så ved vi, året har sig vendt igen mod lyse dage.
Det sidste lys vi tænder, se blot hvor klart det brænder,
fortæller os, at tiden går, og julen nu vi når.

tirsdag den 13. december 2011

Mere tiden går...

14.december 1981
I dag fylder min søn 30 år og er nu præcis halvt så gammel som sin mor.

For et øjeblik siden var han en lille hjælpeløs purk, helt afhængig af sine forældre; nu er han voksen og ansvarlig med kæreste, barn og fast arbejde - og ganske uafhængig.

Men han er stadig mit barn og jeg kan stadig se de evner og karaktertræk han havde som lille. Jeg kan se mig selv og hans far i ham, på godt og ondt, men jeg kan også se hvordan han og hans beslutninger har indvirket på dem, så de er afpasset og formet til et godt og modent voksenliv, som er hans helt eget.

Jeg er umådelig taknemmelig over at have fået to dejlige børn, som evner at tage vare på livet og sig selv med stor dygtighed og glæde.

Tillykke sønnike, tak for 30 dejlige år og for at du stadig synes det er hyggeligt at dele gode oplevelser med os.

Det er guld værd :-)

lørdag den 10. december 2011

Tiden går, klokken slår...

Det var dog utroligt, jeg har ikke blogget i næsten to uger og det er heller ikke blevet til mange kommentarer rundt omkring. Ikke at jeg har rygende travlt, men dagene flytter sig alligevel bagud i rask tempo.

Jeg er i fulde omdrejninger igen efter den ufrivillige pause og så småt i gang med juleforberedelserne. Der er blevet bagt brunkager, vanillekranse og citronspecier - og det er vist hvad årets julebagning byder på.

I den kommende uge holder jeg fri og så skal gaverne i hus og julens måltider og indkøb planlægges. Vi holder juleaften her hos os, sammen med husbondens bror og hans familie, samt datter og svigersøn.

Anden juledag løber den traditionelle julefrokost hos min bror, af stabelen. Alle bidrager med adskillige retter, både de nye utraditionelle og de gode gamle (som vi under ingen omstændigheder kan/vil undvære) og efterhånden som familien vokser bliver udvalget større og større; hyggeligt og sjovt, men en kende uoverskueligt.

Til slut bliver resterne fordelt mellem de evigt sultne, unge mennesker - og vi ældre tager hjem, inderligt lettede over at vi ikke behøver at spise os federe i løbet af de næste dage.

Det er en rigtig god arbejdsfordeling, hvor ingen mad går til spilde. Det er heldigt, for Stop spild af mad (og i det hele taget hvad som helst) har en ivrig tilhænger i undertegnede ;o)