lørdag den 25. februar 2012

Fastelavn er mit navn...

I søndags holdt vi fastelavn for alle vores 'kollektivunger' og deres børn.

Normalt er det juleklipperier vi samles om, men i år var barnebarnet netop da blevet hasteindlagt og arrangementet aflyst. Så det blev i stedet til en tøndeslagningsfest og det var heller ikke dårligt.

Denne gang var vi 21; 14 voksne og syv børn, hvoraf de tre er kommet til siden vi sås sidste gang, så der er god grokraft i forsamlingen. Nogle var udklædte, andre ikke, men humør (og støjniveau) var højt og hyggefaktoren stor.

Datteren havde meldt sig på banen som medarrangør og havde bagt rosinboller og dekoreret tønden fint med sjove katte og sangtekster.


Det var vist godt jeg fik den foreviget, for da vi først kom udenfor i det dejlige solskinsvejr blev der gået til den og det varede ikke længe før den var splittet i stumper og stykker, så appelsiner, rosinpakker, karameller, frugtstænger og marcipanbrød lå spredt ud over det hele.










Efter tøndeslagningen stod den på fastelavnsboller, te, kaffe og saftevand og vi kunne lige akkurat presse os sammen om langbordet.
Mit bidrag var fyldte boller med makronmasse, kagecreme og æblegele og de blev rigtig gode. Opskriften fandt jeg i Rikke Holms bog 'Varm på brød og lun på boller'.

Jeg havde overvejet Meyers yderst tillokkende opskrift fra 'Meyers kager', men da der skulle fire gange så meget smør i dem, så valgte jeg at gemme dem til engang, hvor der ikke skal spises af sult...

Ungerne legede så det var en lyst.

Her sidder et par af pigerne - en prinsesse og en løve - og slapper af mellem løbeturene.
Imens ser de to enlige haner i børnekurven ud til at diskutere nogle tekniske detaljer ved Vilfreds lille racerbil.














Dagen sluttede af med en god og kraftig 'skrubaf'gullashsuppe med tyrkisk yoghurt og brød til, så børnene kunne gå direkte i seng når de kom hjem - og så kunne jeg omsider smække benene op og nyde sofa og strikketøj og lade søndagsfreden sænke sig.

søndag den 12. februar 2012

Og så er der brød...

Weekendens brød blev en tillempet udgave af en ældre opskrift fra min mor, Borglunds madbrød.
I den originale opskrift bruges hvedemel, havregryn og havreklid samt gær, men da jeg har en lys surdej som jeg bruger til næsten alt lyst brød, så blev det den der holdt for endnu engang. Havregryn gør brødene lidt mere fugtige, så de holder sig godt, så de er altid med, men ellers skifter jeg mellem forskellige meltyper.

Surdej + en ærtestor klump økologisk gær røres ud i 1 liter koldt vand. Tilsæt derpå 3 dl. havregryn, 3 dl. emmermel, 1,5 spsk salt samt hvedemel (omkring 15-16 dl) - nok til at dejen hænger sammen, men er forholdsvis blød. Rør eller ælt dejen meget grundigt - jeg bruger min ældgamle Assistent og kører dejen ca. 15. min med dejkrogen. Hæves natten over.

Næste dag tages der dej fra til surdej! Resten af dejen hældes ud på et melet køkkenbord og deles i to portioner som forsigtigt vendes rundt og formes til brød, inden de kommer op i formene. Hæver til dobbelt størrelse.

Pensles med en blanding af yoghurt og vand og bages først 10 min. ved 275 grader, derefter 25 min. ved 190-200 grader. Gerne med en skål vand i bunden af ovnen.

Vend brødene ud af formene og tjek at de lyder hult når du banker på bunden. Er de ikke helt ok, så giv dem lidt ekstra tid i ovnen med bunden opad; så bliver den også dejlig sprød.

Vi spiser ikke så meget lyst brød, så jeg deler brødene og smider tre halve brød i fryseren.

Dejen, der er taget fra, får en sjat lunkent vand og en lille håndfuld rugmel, for at sætte fut i processen og efter en halv dag er der allerede gang i den. I morgen kommer den i køleskabet, hvor jeg også har min rugbrødssurdej stående.

Jeg spæder med vand og rugmel engang imellem, så surdejen har lidt at leve af indtil næste bagedag.

fredag den 10. februar 2012

Fødselsdagsbegavet

Min strikkegruppe har begavet mig en en masse lækre sager. Noro Silk Garden til en halsting, det blødeste lilla mohairgarn, en Rasmilla-opskrift på en hættetrøje til Vilfred og to brødforme som jeg har savnet længe. Jeg fik også garn og opskrift på en vest med falske snoninger til mig selv, også fra Rasmilla.

Det trækker gevaldigt i strikkepindene for at komme i gang med det nye garn, men jeg må vist se at få sluttet noget af det der ligger i strikkekurven først. Det er det der hedder behovsudskydelse og kan man klare det, er man en 'voksen og velkontrolleret person'.
DET er jeg; ALT for velkontrolleret...

Måske skal jeg bare prøve at følge mine behov for en gangs skyld?

Men hvad så med forventningens glæde? Den er jo også vældig rar.

Hmmm...

Nå, men brødformene kommer i al fald i brug i weekenden, for vi mangler brød.





søndag den 5. februar 2012

Nu sner det, nu sner det...

Jeg ligger her og ser det... og jeg elsker det!

Sneen der daler stille fra en lys grå himmel og dækker jorden med sine smukke bløde fnug. Et smukt syn på endnu en snottet dag, hvor hosten og hovedpinen synes at have bidt sig alt for godt fast.

Det er nu ikke de store mængder vi har fået her, så snerydningen er til at overse. Efter at postkassen er flyttet ud til vejen og posten ikke engang behøver stå ud af bilen længere, så kan vi nok spare på rydningen. Det bliver strengt taget kun nødvendigt den ene gang om ugen hvor skraldemanden kommer forbi.

Med sneen er den voldsomme kulde heldigvis også aftaget noget. Vi er heldige, at kunne opholde os indendøre, lunt og godt, men den knagende frost er forfærdelig slem for de hjemløse. Endnu har jeg ikke hørt om dødsfald i Danmark, men i det østlige Europa er adskillige frosset ihjel.

Dyrene har det heller ikke nemt, så der skal fodres godt. Sneen sørger heldigvis for at de ikke tørster.
Sneen i dag er skam blevet brugt til fornuftige formål:

Husbonden slæbte det store kelimtæppe ud på græsset, hvor det fik lov at ligge til det var sneet godt til og så fik det er ordentlig omgang sneskrubning.
Nu ligger det og tørrer og er dejligt frisk.

For et øjeblik siden klarede det lidt op, himlen blev pludselig synlig igen og solen satte den i gylden brand bag skoven.

Stille og smukt.

Jeg nyder, trods virusangreb, at være krøllet sammen i sofaen med udkik til haven, en god bog i ørerne, gang i brændeovnen og varm te indenfor rækkevidde. Og et strikketøj der vist trænger til lidt mere motion.

God søndag derude.