Bladene på træerne, og bloggen på denne adresse, synger på sidste vers. 336 indlæg blev det til.
Min Wordpress-blog er i luften, men det er ikke helt uden problemer, så der skal stadig rettes til og skrues på indstillinger.
F.eks. kan jeg kun uploade billeder til bloggen i Firefox, men ikke i Chrome (ikke uden at der sker ulykker). Og så er der datoproblemer; mit første indlæg, skrevet i går, ser ud til at være fra juni. Da mine egne tidsindstillinger er ok, har jeg bedt webhotellet tjekke tiden på deres server.
Uanset hvad, så er mit nye jeg nu at finde på
http://fiberfryd.dk/wordpress
hvor gode råd modtages med kyshånd.
Ved nogen f.eks. om jeg kan komme af med domæne-'efterløberen' /wordpress?
Jeg takker for denne gang - og håber at se jer 'på den anden side' :-)
F I B E R F R Y D
om masker, mad og meget mere
torsdag den 15. november 2012
onsdag den 31. oktober 2012
Konkurrenten skal stå sin prøve
Nu skal det være; domænet er bestilt, programmet hentet og jeg skal til at lære noget nyt. Det siges at være godt for 'de små grå'.
Jeg håber at se jer på den nye platform når tiden er inde, men det varer nok lidt før jeg kommer på plads...
Jeg håber at se jer på den nye platform når tiden er inde, men det varer nok lidt før jeg kommer på plads...
søndag den 28. oktober 2012
Kommentarproblemer, hmmm...
Meget mystisk, men jeg har store problemer med at lægge kommentarer på flere af de blogge jeg læser, heriblandt min egen...
De manglende svar på jeres gode input og blogindlæg skyldes altså ikke ond vilje, men udelukkende tekniske hindringer.
Måske er jeg bare dømt ude på grund af mit lange fravær???
Jeg må en tur i maskinrummet, men i morgen skal gemalens fødselsdag fejres, så hvornår det sker står lidt hen i det uvisse.
Men jeg læser skam med - og takker ;o)

lørdag den 27. oktober 2012
Silkeblød luksus
Se nu lige hvad posten har bragt...
200 gr. af den blødeste, blankeste luksus i mine yndlingsfarver.
Det er Bente fra Rokkeriget der har spundet dette fantastiske garn af Kathe Lewis' smukke håndfarvede morbærsilke specielt til mig.
Det passer fint til mine to glasskåle, fra hhv. Glasblæseriet i Svendborg og Glassmedjen i Hundested.
Her tælles på knapper, for nu skal jeg beslutte mig for et strikkeprojekt der virkelig vil lade garnet komme til sin ret...
Svært, ik'?

fredag den 26. oktober 2012
Nyt website på jobbet
Noget af det jeg bruger en del tid på, på biblioteket, er vores hjemmeside. Jeg er webmaster og derfor ansvarlig for siden. Med den hastige teknologiske udvikling er det nødvendigt at vi med nogle års mellemrum (normalt siger man to år) får opdateret vores hjemmeside. Sidst det skete var ved kommunesammenlægningen i 2007, så det er på høje tid at der sker noget.
Vi har ventet længe på at komme i gang med at arbejde med den nye side, bl.a. af økonomiske grunde - det er jo sparetider - men for et par dage siden fik vi endelig en testurl, så vi kan komme i gang med at teste systemet. Vi håber på at være i luften med den nye side først i det nye år, så de næste måneder står på hårdt arbejde og formentlig en del overtid. Alt det andet skal jo stadig passes.
Hjemmesiden bliver meget anderledes end den nuværende. Databasen over bibliotekets udlånsmaterialer, biblioteksservices (som f.eks. Netlydbog, eReolen, Forfatterweb og Litteratursiden) og selve hjemmesiden med alle de artikler vi selv skriver, bliver i højere grad integreret. Det glæder vi os til, men der bliver uden tvivl en længere periode med tilvænning, fejlrettelser og ikke mindst klager fra brugerne, der jo også skal bruge tid på at lære den at kende. I sidste ende tror jeg dog at fordelene vil være større end ulemperne.

mandag den 22. oktober 2012
Mandagstema: Gylden
Jeg hopper med på mandagsvognen igen - måske kan det sætte lidt fut i bloggelysten. Og så kan ugens tema kombineres med lidt efterårsstrik...
Her er min gyldne halsedisse i den lækreste silke, egentlig strikket til mig selv, men min datter fik lokket den ud af mig. Det var ikke spor svært, for jeg synes hun skulle forkæles lidt ovenpå den kraftpræstation det har været samtidig at skulle passe fuldtidsjob, skole og et utal af prøver op til premieren. Der har ikke været mange feriedage eller friaftener det sidste år.

søndag den 21. oktober 2012
Lav sol i Søndermarken
Sidste weekend var vi til påskemiddag (ja, jeg ved det lyder sært) hos min bror på Frederiksberg og den sædvanlige omgang 'frisk luft' blev i år indtaget i Søndermarken.
Vilfred er blevet god til at håndtere sin lille gåcykel - en fin opfindelse, hvor ungerne hurtigt finder balancen på de to hjul og kan skyde en ret høj fart, så vi andre måtte gå i rask tempo; det er jo ingen skade til. Det kræver selvfølgelig en cykelhjelm og for en sikkerheds skyld lidt ekstraudstyr, hvis trætheden pludselig skulle overmande den lille fyr.
Det småregnede da vi startede, men kort efter brød solen igennem og vi fik en vidunderlig spadseretur i de smukkeste grøngyldne omgivelser. Der blev trillet æg, for påsketraditioner kan man ikke springe over, selvom tidspunktet er lidt sært. Mens vi stod og kiggede på at 'de unge' trillede æg, så jeg pludseligt hvor fint vores skygger faldt på den modsatte side af den store sænkning og så måtte det lille Lumix i sving.
En dejlig måde at bruge en solrig eftermiddag på; masser af grønt til øjnene, familiehygge og barnebarns-nydning.
Jeg vil lade billederne tale (næsten) for sig selv...
En dejlig måde at bruge en solrig eftermiddag på; masser af grønt til øjnene, familiehygge og barnebarns-nydning.
Jeg vil lade billederne tale (næsten) for sig selv...
Sådan en smuk regnbue i flere lag måtte også foreviges. |
En gåcykel virker fint på fortove og stier, men når man skal forcere græs og blade må der andre hjælpemidler til. |
Dejligt springvand med solglimt i dråberne; det kan man bruge lang tid på. Og så var der hundebadning! |
Ikke at forglemme den lave sol... |
og alle de mange spændende ting man kan finde under træerne |
eller oppe i dem... |
f.eks. tre forskellige mariehøns i samme tørre skal af bog! |
Det er godt med en bænk at kravle op på, når man bliver overvældet træthed oven på alle oplevelserne. |
Abonner på:
Opslag (Atom)