Og så er der brød...

Weekendens brød blev en tillempet udgave af en ældre opskrift fra min mor, Borglunds madbrød.
I den originale opskrift bruges hvedemel, havregryn og havreklid samt gær, men da jeg har en lys surdej som jeg bruger til næsten alt lyst brød, så blev det den der holdt for endnu engang. Havregryn gør brødene lidt mere fugtige, så de holder sig godt, så de er altid med, men ellers skifter jeg mellem forskellige meltyper.

Surdej + en ærtestor klump økologisk gær røres ud i 1 liter koldt vand. Tilsæt derpå 3 dl. havregryn, 3 dl. emmermel, 1,5 spsk salt samt hvedemel (omkring 15-16 dl) - nok til at dejen hænger sammen, men er forholdsvis blød. Rør eller ælt dejen meget grundigt - jeg bruger min ældgamle Assistent og kører dejen ca. 15. min med dejkrogen. Hæves natten over.

Næste dag tages der dej fra til surdej! Resten af dejen hældes ud på et melet køkkenbord og deles i to portioner som forsigtigt vendes rundt og formes til brød, inden de kommer op i formene. Hæver til dobbelt størrelse.

Pensles med en blanding af yoghurt og vand og bages først 10 min. ved 275 grader, derefter 25 min. ved 190-200 grader. Gerne med en skål vand i bunden af ovnen.

Vend brødene ud af formene og tjek at de lyder hult når du banker på bunden. Er de ikke helt ok, så giv dem lidt ekstra tid i ovnen med bunden opad; så bliver den også dejlig sprød.

Vi spiser ikke så meget lyst brød, så jeg deler brødene og smider tre halve brød i fryseren.

Dejen, der er taget fra, får en sjat lunkent vand og en lille håndfuld rugmel, for at sætte fut i processen og efter en halv dag er der allerede gang i den. I morgen kommer den i køleskabet, hvor jeg også har min rugbrødssurdej stående.

Jeg spæder med vand og rugmel engang imellem, så surdejen har lidt at leve af indtil næste bagedag.

Frosne vitaminbomber

Forleden havde jeg et indlæg om havtorn og sidste weekend gik jeg på bærjagt, for jeg havde fået lyst til at eksperimentere lidt med havtorn i mad og drikke.

Bærrene er næsten umulige at plukke uden at klemme dem i stykker, så i stedet tog jeg en stak bærfyldte (og tornede) grene med hjem. Efter at have klippet grenene i småstumper, røg det hele i fryseren. Næste dag kunne mange af bærrene rystes af og resten blev hjulpet på vej med en gaffel, så nu har jeg havtorn i fryseren. Nogle stykker i en smoothie og dagens c-vitamindosis er hjemme.

I dag hældte jeg en lille håndfuld i fadet med rodfrugt (gulerødder, løg, selleri og pastinak) inden de røg i ovnen. De fik også en sjat rapsolie og et skud hyldeblomstsalt. De fungerer fint som syrligt indslag til de lidt fade rødder - ellers bruger jeg gerne citron.

I går fik jeg et nyhedsbrev fra LIFE om en ny kogebog 'Ny Nordisk Hverdagsmad for alle', som bl.a. indeholder opskrifter med havtorn. Bogen, der udkommer på mandag, udgives af FDB, Meyers Madhus og OPUS og den er skrevet af Claus Meyer og Arne Astrup. 

Mon ikke den kan fås i den nærmeste Brugs eller Kvickly?

Glimt fra Hobro #3

Burde vist hedde 'Godt fra Hobro', for jeg fik selvfølgelig soldet lidt  ;-)

Allerede på vejen til Hobro benyttede vi lejligheden til at besøge Fandango i Århus. Der har jeg ikke været før, men har læst en del om butikken hos de østjyske bloggere. Det er en dejlig butik, som fristede med mange lækre garner.

Jeg holdt mig dog til et enkelt bundt Malabrigo Lace i den smukke farve Indigo (det ses desværre ikke så godt på skærmen), en flaske Eucalan Uldvask og en (muligvis) smart dims til at holde garnet adskilt, når jeg stikker flerfarvestrik - det er da et forsøg værd..

På selve festivalen 'faldt' jeg over Ellens lækre garn (altså Ellen med Strikkegarnet.dk ;-) og efter lidt betænkningstid to (og kun to) bundter garn: Et bundt lilla Unisono med diskret nuanceskift og et bundt mørk grågrøn Filisilk, der er blødt som en barnenumse.

Unisonoen ender nok i et Hitchhiker (som jeg så første gang på festivalen) - et nemt og alligevel lidt anderledes tørklæde. Filisilken venter på et passende projekt, måske bliver det sjalet fra den medfølgende opskrift..?


Nåeh ja, så var der også den anden Ellens silkegarn som hun netop havde erhvervet. Efter gentagne opfordringer slap karakterstyrken op og jeg købte to af hendes fem bundter formedelst 10 kr., ialt!
Tak, Ellen :-)   Ellen regner vist med at jeg strikker et Nessie af det i løbet af nul komma fem...

Lørdag, på turen til Hobro, gik vi i 'Se giraffen' - en meget appetitlig butik der ligger lige overfor kirken.

Som I kan måske kan se var vi ikke de eneste festivalgæster der fandt dertil.

Der var også garn, men jeg faldt for de smukke knapsmykker fra Knapart.dk.

Jeg fandt et sæt med ørenringe i tre forskellige farver der kunne bruges på skift med de samme ørestikkere.

Og så forelskede jeg mig i et armbånd i mine yndlingsfarver (det ses ikke på billedet), men da jeg aldrig går med armbånd, spurgte jeg om det kunne ændres til et halsbånd? Det var helt ok og et par dage efter at jeg kom hjem, modtog jeg en pakke med en perfekt halskæde. Fornem service ;-)

Der blev også købt et par af Ruth Sørensens opskrifter:

Huer, barnevest og voksenvest. Jeg er vild med hendes diagonale strik og tror de bliver sjove at strikke.

Hvad søren er det her så?

Jeg havde jo helt glemt pakkelegen lørdag aften - her er mit rov. Ene lækre garner som jeg endnu ikke har lagt planer for.

Måske bliver der en halsting af det midterste rødviolette/rosa garn, der er en lækker silke/merinould blanding.



Så er der vist heller ikke mere i den indkøbspose!

Hæklerier

Jeg har forsøgt mig udi hæklingens kunst. Ærlig talt har jeg aldrig været så vild med hæklede ting og sager, jeg synes ofte de bliver klodsede, men teknikken er god til grydelapper og andre fornuftige småting.

Det var barnebarnets behov for en suttekæde der satte mig i gang med hæklenålen og nu har jeg også hæklet ham en savlesmæk efter D'jo hannes fine opskrift.

Ja, den er jo ikke blevet helt som forlægget; det skyldes manglende erfaring kombineret med en sær evne til at hækle forud for opskriften og derefter nægte at pille ret meget op ;-) Men den er vist blevet meget god alligevel.

Knappen skal lige sys fast, og så kan Vilfred savle og gylpe uden at blive drivvåd på brystet.

Min bedste rabarberopskrift

For den vægelsindede blogger er det der med 'den bedste' noget af en udfordring.

Nu opfordrer Blogkvinder 40+ til at jeg skal levere min bedste rabarberopskrift.

Rabarber bruges her i huset til syltetøj, chutney, kompot, tærter, kager, grød, saft, sirup og suppe, så hvad skal jeg vælge?

De tidligere indlæg drejet sig om henholdsvis kage og smuldretærte (som i min udgave har havregryn og reven citronskal i dejen), derfor bevæger jeg mig i denne omgang over i den flydende afdeling.

For mange år siden fik jeg en usandsynlig lækker kold rabarbersuppe på Tinggården. Jeg fik heldigvis opskriften med mig hjem og den er ganske simpel.

1 kg rabarber snittes meget fint og overhældes med en sukkerlage, kogt af 1 liter vand, 400 g sukker, 1 vanillestang (hvis du har råd, så gerne en fed polynesisk en af slagsen) og saften af en citron.

Blandingen trækker til den er helt kold og sies. Suppen kan evt. smages til med lidt sød, lys dessertvin, men det er såmænd ikke nødvendigt.

Server suppen iskold. Nogen (læs: Husbonden) holder af en klat flødeskum i midten, jeg tager den helst 'rå'.

Claus Meyer laver en suppe der ligner meget og han tilsætter enten reven citronskal, appelsinskal eller finthakket mynte, så det kan man jo også prøve.



Til suppen er det godt med en sprød, ikke for sød, lille ting. F.eks. mandel-kaffebrød (biscotti). Jeg bager dem selv, for jeg synes de købte både er for hårde og for søde. Den opskrift skal jeg nok gi' jer senere ;-)

Den fra-siede pulp bør i øvrigt bruges til andre lækkerier. Den kan koges op med sukker og vand til saft (evt. med citronsaft og et par nelliker eller en stjerneanis), kommes i kager, i jordbærmarmelade eller...