Farvel og tak...

Bladene på træerne, og bloggen på denne adresse, synger på sidste vers. 336 indlæg blev det til.

Min Wordpress-blog er i luften, men det er ikke helt uden problemer, så der skal stadig rettes til og skrues på indstillinger.

F.eks. kan jeg kun uploade billeder til bloggen i Firefox, men ikke i Chrome (ikke uden at der sker ulykker). Og så er der datoproblemer; mit første indlæg, skrevet i går, ser ud til at være fra juni. Da mine egne tidsindstillinger er ok, har jeg bedt webhotellet tjekke tiden på deres server.

Uanset hvad, så er mit nye jeg nu at finde på
http://fiberfryd.dk/wordpress
hvor gode råd modtages med kyshånd.
Ved nogen f.eks. om jeg kan komme af med domæne-'efterløberen' /wordpress?

Jeg takker for denne gang - og håber at se jer 'på den anden side'   :-)

Konkurrenten skal stå sin prøve

Nu skal det være; domænet er bestilt, programmet hentet og jeg skal til at lære noget nyt. Det siges at være godt for 'de små grå'.

Jeg håber at se jer på den nye platform når tiden er inde, men det varer nok lidt før jeg kommer på plads...

Kommentarproblemer, hmmm...

Meget mystisk, men jeg har store problemer med at lægge kommentarer på flere af de blogge jeg læser, heriblandt min egen...

De manglende svar på jeres gode input og blogindlæg skyldes altså ikke ond vilje, men udelukkende tekniske hindringer.

Måske er jeg bare dømt ude på grund af mit lange fravær???

Jeg må en tur i maskinrummet, men i morgen skal gemalens fødselsdag fejres, så hvornår det sker står lidt hen i det uvisse.

Men jeg læser skam med - og takker ;o)

Silkeblød luksus

Se nu lige hvad posten har bragt...

200 gr. af den blødeste, blankeste luksus i mine yndlingsfarver.

Det er Bente fra Rokkeriget der har spundet dette fantastiske garn af Kathe Lewis' smukke håndfarvede morbærsilke specielt til mig.

Det passer fint til mine to glasskåle,  fra hhv. Glasblæseriet i Svendborg og Glassmedjen i Hundested.

Her tælles på knapper, for nu skal jeg beslutte mig for et strikkeprojekt der virkelig vil lade garnet komme til sin ret...

Svært, ik'?

Nyt website på jobbet

Noget af det jeg bruger en del tid på, på biblioteket, er vores hjemmeside. Jeg er webmaster og derfor ansvarlig for siden. Med den hastige teknologiske udvikling er det nødvendigt at vi med nogle års mellemrum (normalt siger man to år) får opdateret vores hjemmeside. Sidst det skete var ved kommunesammenlægningen i 2007, så det er på høje tid at der sker noget.

Vi har ventet længe på at komme i gang med at arbejde med den nye side, bl.a. af økonomiske grunde - det er jo sparetider - men for et par dage siden fik vi endelig en testurl, så vi kan komme i gang med at teste systemet. Vi håber på at være i luften med den nye side først i det nye år, så de næste måneder står på hårdt arbejde og formentlig en del overtid. Alt det andet skal jo stadig passes.

Hjemmesiden bliver meget anderledes end den nuværende. Databasen over bibliotekets udlånsmaterialer, biblioteksservices (som f.eks. Netlydbog, eReolen, Forfatterweb og Litteratursiden) og selve hjemmesiden med alle de artikler vi selv skriver, bliver i højere grad integreret. Det glæder vi os til, men der bliver uden tvivl en længere periode med tilvænning, fejlrettelser og ikke mindst klager fra brugerne, der jo også skal bruge tid på at lære den at kende. I sidste ende tror jeg dog at fordelene vil være større end ulemperne.

Mandagstema: Gylden

Jeg hopper med på mandagsvognen igen - måske kan det sætte lidt fut i bloggelysten. Og så kan ugens tema kombineres med lidt efterårsstrik...

Her er min gyldne halsedisse i den lækreste silke, egentlig strikket til mig selv, men min datter fik lokket den ud af mig. Det var ikke spor svært, for jeg synes hun skulle forkæles lidt ovenpå den kraftpræstation det har været samtidig at skulle passe fuldtidsjob, skole og et utal af prøver op til premieren. Der har ikke været mange feriedage eller friaftener det sidste år.

Lav sol i Søndermarken

Sidste weekend var vi til påskemiddag (ja, jeg ved det lyder sært) hos min bror på Frederiksberg og den sædvanlige omgang 'frisk luft' blev i år indtaget i Søndermarken.

Vilfred er blevet god til at håndtere sin lille gåcykel - en fin opfindelse, hvor ungerne hurtigt finder balancen på de to hjul og kan skyde en ret høj fart, så vi andre måtte gå i rask tempo; det er jo ingen skade til. Det kræver selvfølgelig en cykelhjelm og for en sikkerheds skyld lidt ekstraudstyr, hvis trætheden pludselig skulle overmande den lille fyr.

Det småregnede da vi startede, men kort efter brød solen igennem og vi fik en vidunderlig spadseretur i de smukkeste grøngyldne omgivelser. Der blev trillet æg, for påsketraditioner kan man ikke springe over, selvom tidspunktet er lidt sært. Mens vi stod og kiggede på at 'de unge' trillede æg, så jeg pludseligt hvor fint vores skygger faldt på den modsatte side af den store sænkning og så måtte det lille Lumix i sving.

En dejlig måde at bruge en solrig eftermiddag på; masser af grønt til øjnene, familiehygge og barnebarns-nydning.
Jeg vil lade billederne tale (næsten) for sig selv...

Sådan en smuk regnbue i flere lag måtte også foreviges.

En gåcykel virker fint på fortove og stier, men når man skal forcere græs og blade må der andre hjælpemidler til. 

Dejligt springvand med solglimt i dråberne; det kan man bruge lang tid på. Og så var der hundebadning!

Ikke at forglemme den lave sol...

og alle de mange spændende ting man kan finde under træerne

eller oppe i dem...

f.eks. tre forskellige mariehøns i samme tørre skal af bog!

Det er godt med en bænk at kravle op på, når man bliver overvældet træthed oven på alle oplevelserne.

En dejlig (og lettere vanvittig) aften

Her kan I se en glad og tilfreds datter efter en vellykket Dracula premiere.

Hun klarede det storartet - faktisk synes jeg hun sangmæssigt var i særklasse - men det er utroligt svært at bedømme sine egne børns præstationer. Man er for tæt på dem; kender dem for godt og lytter og betragter for intenst. 

Jeg er, som I måske ved, ikke den store musical-fan, så jeg synes at tre timer (inkl. pause) er langt! Men da datteren var på scenen en stor del af tiden gik det såmænd helt godt :-) En god og effektiv scenografi og en del livlige 'masseoptrin' lettede lidt også på det.

Turen derind var  desværre (også) en gyser, men af en helt anden karakter - og vi ankom da også for sent, selv om vi var kommet af sted i rigtig god tid. 

Vi havde min dårligt gående mor på 87 med (som i tilgift havde let feber og var mere 'vakkelvorn' end vanligt). Så for at gøre det nemt for hende satte husbonden os begge af i Tietgensgade før han parkerede, så hun ikke skulle gå så langt. Troede vi - for indgangen til Tivolis Koncertsal var væk. Efter adskillige forgæves forsøg på at få lidt vejviserhjælp hos forbipasserende (ingen af dem kendte København) og i restauranterne (der heller ikke kendte byen, faktisk var en del udlændinge) - og en række lige så forgæves opringninger til de venner og familiemedlemmer vi skulle mødes med - måtte vi bare haste (så godt det lod sig gøre) hele vejen til Hovedindgangen. 

Da vi endelig nåede frem var der selvfølgelig kø, min mor rystede som et espeløv og endnu manglede vi turen gennem Tivoli, tilbage til koncertsalen. Panikken bredte sig, for klokken havde nu passeret tidspunktet hvor forestillingen skulle starte. Heldigvis kunne vi låne en kørestol i servicecenteret (mod legitimation og depositum, så flere kostbare minutter gik med det). Kort efter at vi satte i gang dukkede husbonden op (han havde, som flere andre teatergæster, også rendt og ledt efter den forsvundne indgang). Han overtog kørestolen - og så var der ellers dømt 'Ud at køre med de skøre' gennem et stopfyldt Halloweenpyntet Tivoli! 

Ingen af os har erhvervet kørekort til kørestol og afstandsbedømmelsen er vanskeligere end man tror, da fodstøtterne rager temmeligt langt frem. Så der blev både hugget hæle og klippet tæer på den hæsblæsende tur (jeg undskylder, hvis nogle af jer var blandt ofrene) mens husbonden brølede 'Pas på, vi skal lige forbi' og folk sprang til begge sider som bowlingkegler. Min mor klamrede sig til stolens håndtag og forsøgte samtidig at holde styr på krykke, taske, blomster og værdighed. 

Vi var nervøse for at vi ikke ville blev lukket ind, men de rare Tivolivagter tog det helt roligt. Jeg forklarede og undskyldte forfjamsket, en kende rystet efter kørestolsracet, mens jeg famlede i lommer og taske efter billetter, hvorpå den ene med et glimt i øjet sagde: 'Hvis du har så travlt, så snakker du for meget og finder for lidt billet'. Derefter skulle der igen forceres adskillige trapper for at nå frem til salen; det er ikke nemt at være gangbesværet. 

Min mor er gudskelov kommet sig ovenpå strabadserne, men jeg er ikke helt sikker på at min far er tryg ved at overlade hende i vores varetægt en anden gang...

Jeg kan iøvrigt oplyse at det åbenbart er flere år siden indgangen fra Tietgensgade blev lukket; ergo vi kommer ikke nok i Tivoli. I øvrigt kunne vi også have læst på billetten, hvor der højt og tydeligt stod: Vesterbrogade 3.

Goddag igen - og lidt om Dracula

Det blev en meget, meget lang sommerferie i år! Humøret og 'gid'et har ikke været til blogskrivning, men efter en 'alvorlig' snak med Ellen på årets webstrik festival, har jeg nu fået samlet mig sammen og kaster mig ud i det.

Der er altså også en rigtig god anledning - min datter, som I ser og hører her:

Jeg bliver nødt til at reklamere lidt for hende og de andre Mastodonter. I dag har de nemlig premiere på en nyskrevet dansk musical, Dracula, i Tivolis koncertsal. Datteren har den kvindelige hovedrolle som Wilhelmina Murray, kaldet Mina, og i aften skal jeg for første gang opleve hende på scenen i en ret stor rolle.

Skal vi gætte på at jeg nok er den der er mest nervøs!
Så kryds fingre for os begge ;o)

At se det store i det små

Nyplissérede bøgeblade med silkeskær

Fotografering er en vidunderlig hobby og med digitaliseringen er fantastiske billeder blevet (næsten) allemandseje.
Kan I huske dengang man stod i det røde lys og fedtede med film, fremkalderbokse, papirer og sære væsker? Det havde såmænd også sin charme.

Nu er det både nemt og forholdsvis billigt at lege fotograf og man kan få aldeles udmærkede billeder ved bare at lade automatikken råde.
Den gryde er jeg faldet i, da jeg har udviklet en stor utålmodighed, gænsende til decideret allergi, overfor vejledninger og grundigere tekniske granskninger. I stedet benytter jeg mig af 'learning by doing' og hvis det ikke 'do'er med det samme, så får det lov til at ligge ubrugt. Det er jeg ikke helt stolt af og egentlig kunne jeg rigtig godt tænke mig en omgang sidemandsoplæring ;o)

Slåenblomster med spindelvæv mellem støvdragerne

Mit lille fikse Lumix har stort set udkonkurreret mit 'gamle' digitale spejlreflekskamera. Det hverken fylder eller vejer alverden og billedkvaliteten er fremragende. Men på grund af mine 'tekniske udfordringer' er det først nu jeg har fået givet mig tid til at se nærmere på dets makrofunktion (og det nærmest ved et tilfælde).

Japansk kvæde holder hemmelighederne anderledes tæt til kroppen

Men nu har jeg så småt fået taget hul på det og som altid er det en stor fornøjelse at gå på makro-opdagelse. Der ligger, bogstavelig talt, en hel ny verden for ens fødder. Der er så mange små finurligheder og så megen skønhed gemt i de ting der omgiver os når man går tæt på. Lige nu og hen over sommeren er det nok blomster og småkryb der mest fanger interessen og en lille tur i haven i eftermiddag gav da også lidt udbytte i den genre.

Mælkebøtten med de fine krøller i sit hår

modner hurtigt og er klar til at sende den nye generation godt på vej

svævende på vinden med kroner af den fineste faldskærmssilke

Løvefoden folder flittigt sine grønne skåle ud og venter på at duggen falder

Forårsstatus II

Den lovede regn udeblev og solen skinner lystigt - måske til ære for svigersønnen der fylder 40 år i dag?

Inden foråret slår over i decideret sommer, må jeg hellere benytte den kølige og blæsende, men utrolig smukke majdag, til at få anden del af min forårsstrikkestatus klaret.

FAKTABOKS for Klipfisk

Design: Fra bogen 'Strikk til nøstebarn'

Garn: Askeladens Silkeuld i råhvid og en rest blå Duo Silke/Merino

Pinde: 2,5 og 3 mm KnitPro Harmony  

Om strikketøjet: En nem og hurtig lille halsting til barnebarnet i retstrik 

Hot or not: Ikke en skønhedsåbenbaring, men den er både blød og varm ;o)

FAKTABOKS for Spiralstrømper

Design: Gammel opskrift - med mine tilpasninger

Garn: Bumbo Strømpegarn i farveladeudgave

Pinde: KnitPro Harmony rundpind nr. 2,5  

Om strikketøjet: K e d e l i g t! Jeg er altså ingen glad strømpestrikker; men måske er det sjovere hvis de er mønsterstrikkede? Jeg har brugt magic loop.

Hot or not: Gode gummistøvlesokker - og så er det sagt.

FAKTABOKS for Karsken Bælg II

Design: Mig, sagde hunden ...

Garn: Tynn Alpakka fra Du store Alpakka i sort og moskusbrun

Pinde: KnitPro Harmony pinde nr. 4 

Om strikketøjet: Nemt, ingen vrang for der skiftes strikkeretning i stedet. Anden gennemstrikning, for jeg ville være sikker på at min opskrift er korrekt, før jeg lægger den på bloggen.

Hot or not: Hot, selvfølgelig ;o) Jeg tror jeg kommer til at bruge den meget, når det igen bliver vinter.

FAKTABOKS for Blue Bridget

Design: Courtney Kelly

Garn: Turkis Tweed fra Garnudsalg.dk

Pinde: KnitPro Harmony pinde nr.  5

Om strikketøjet: En helt enkel snoningsopskrift, som nemt kan strikkes uden hjælpepind. Jeg synes garnet er lidt uelastisk og hårdt at strikke med, men det bliver lækkert efter vask. 

Hot or not: Rigtig dejlig og behagelig trøje, men selv om jeg gav den 10 cm ekstra i længden synes jeg stadig den er for kort og det ærgrer mig.

FAKTABOKS for Vilfreds Viggo

Design: Rasmilla

Garn: Rasmillas Yndlingsgarn i lys grå, bly og sennep

Pinde:  KnitPro Harmony pinde nr. 3 og 3,5

Om strikketøjet: Helt vidunderligt at strikke. Garnet er en drøm at strikke i og Sannes opskrift så lækkert lavet, med små finurlige detaljer - en fornøjelse! Jeg forlængede ærmerne en smule da Vilfred er ret langarmet.

Hot or not: HOT! Jeg er vild med den, forældrene ligeså og pasformen er perfekt til Vilfred; ærmerne blev nu rigeligt lange, haha.

FAKTABOKS for Fried egg PotHottie

Design: Mig selv

Garn: Rester af Bomuld 8 af diverse fabrikater i hvid, gul og et par brune.

Hæklenål: Clover nr. 3,5

Om hækletøjet: Jeg 'følte' mig frem for den skulle helst hvælve lidt, så grydelågets hank kunne få plads under den og så legede jeg med kanter og æggeblomme.

Hot or not: Absolut hot. Gemalen koger æg i en speciel gryde og måtte selvfølgelig har en æggegrydevarmer. Jeg smiler af den hver dag.

Til forklaring: Jeg har altid brugt at lægge f.eks. en grydelap over gryderne for at holde på varmen under kogning. Efter at have fået gaskomfur er jeg begyndt at hækle grydevarmere med specialmål, så jeg undgår at få svitset grydelappens kanter eller hank ;o)

FAKTABOKS for Kryds & bolle vest

Design: Susie Haumann - fra bogen 'All you knit is love' 

Garn: Isager Alpakka 1 i Mørk petrol og Blackhill Højlandsuld i Sensommerløv

Pinde:  KnitPro Harmony pinde nr. 3,5

Om strikketøjet: Garnerne fungerer fint sammen - en fornøjelse at strikke. Susies opskrifter er enkle og smukke. Jeg har siden billedet blev taget lavet en hæklet kant rundt i halsen for at holde den lidt til.

Hot or not: Vesten skal afleveres i dag, men jeg tror den bliver et hit. Jeg er selv ret vild med modellen og farven er dejlig og højlandsgarnet er meget smukt i sin melering.

Så er jeg omsider up to date med strikkerierne! 

Rigtig god weekend allesammen :o)

Ræverøde flag og himmelblå himmel

Den første maj står mange mennesker skulder ved skulder ... Nå ja, det er måske så meget sagt, men der var da et rimeligt fremmøde i den lokale Skjoldborgpark på denne fantastisk smukke 1. maj.

Der var pølser og fadøl
- og gratis kaffe hos SF'erne.
Enhedslisten samlede ind til de strejkende græske stålværksarbejdere - hvilket er meget passende i en stålværksby som vores.

Den musikalske borgmester spillede og sang "Når jeg ser et rødt flag smælde", kendte og mindre kendte talere talte for mere eller mindre døve øren og to af musikskolens rigtig gode orkestre optrådte.

Kastaniealleen er sprunget ud og cykelfolket vågnet til dåd - selv de 'antikke' knallerter er trukket af stald.
Dannebrog og de røde faner vejede om kap, græsset var grønnere end grønt, himlen strålende blå og solen forgyldte verden - se det var en rigtig første maj!

En blomst til Ellen

På Ellens blog læste jeg om hendes kaktus, som for første gang skal kvittere med blomster.

Jeg lovede at vise hvordan vores eksemplar (der ligner til forveksling) sidste år pludselig lignede en halv million. En kort, men smuk, fornøjelse. Tynde sarte rosa og hvide kronblade og tunge cremegule støvdragere - et forunderligt og sjældent syn på sådan en rå krabat af en kaktus.

Et lille åndehul - med en duft af forår

Meget tæt på vores hus ligger en lille branddam. Ikke spor idyllisk, ufriseret - nærmest rodet - og desværre ofte pyntet med poser, papir og andet skrald fra vores overflodssamfund.

Ikke desto mindre er den et lille åndehul med både ænder og blishøns og undertiden mellemlander en svane eller to på vejen mellem Arresø og Roskilde Fjord.

De nærmeste beboere og lokalkendte hundeluftere bruger gerne den lille sti langs kanten, selvom der ikke just er kælet for de besøgende. Når det er våd eller glat må man sine steder gå forsigtigt for at undgå en tur i baljen.

Men her er god mulighed for at følge med i forårets komme med blandt andet saftige, knaldgrønne skvalderkål i spisestørrelse, sartgrønne, elegante, nyudsprungne birketræer og en flok velvoksne gæslinger.

Ved kanten af dammen står en række balsampopler som hvert forår på denne tid spreder deres velduft ud over området når morgensolen får fat. Jeg elsker det, så i dag måtte jeg ned og nulre et par nyudsprungne blade forsigtigt, så jeg kan nyde den balsamiske duft hele dagen.

Rigtig god mandag til jer alle :o)

Stop spild af ... hvad som helst!

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg ikke gerne smider noget ud. Brugt gavepapir og ditto bånd finder gerne asyl hos mig, selvom jeg ikke synes jeg er specielt gammeljomfrunalsk eller vil gå så vidt som til at kalde mig en OCD-ramt kompulsiv hamstrer.

Forleden var der, i webstrikkernes forum, et spørsmål om hvordan man brugte sine garnrester. Det var der mange fornuftige og nyttige svar på, men her er jeg i nogens øjne måske gået over stregen, for intet af mit garn slipper ud over matriklens grænser, medmindre andre kan have glæde af det.

Selv stumper og afklip fra montering bliver brugt igen - som fyld.
Mit syltetøjsglas her bliver derfor fyldt med arkæologiske lag af det der er produceret, indtil jeg får brug for det - og der kan være rigtig mange garnstumper stoppet ned i sådan et literglas.

F.eks er min lille strikkede gris fyldt med den slags garnender - det virker fortræffeligt. Og det giver en god fornemmelse i maven (i al fald min) når intet går til spilde.

Er nogen af jer andre ramt af den slags behov for lettere ekstremt genbrug?
Og hvad genbruger I i så fald?

Citrus

Forleden hørte jeg et interessant program om kost og hjerne i 'Sundhed på P1'. Gæsten var Oscar Umahro Cadogan. Jeg kender ham mest som madnørd fra f.eks. Politiken, men her fortalte han om sit arbejde som ernæringsekspert og biokemiker - og om hvordan kosten påvirker den måde vores hjerner arbejder på. Bl.a. kom han ind på forskningen omkring kost og ADHD hos børn. Han har uden tvivl ret i mange af sine synspunkter, selvom jeg synes at hans markedsføring af sig selv og sit koncept er både lidt for meget og lidt for smart.

Jeg fik alligevel lyst til at genlåne et par af hans kogebøger, bl.a. hans første, Køkkenrevolution på høje hæle. Der er nemlig mange rigtig god tips til nemme 'tilsætningsstoffer' der kan sætte blus på smagen. Bl.a. denne 'Citrus universal' der ganske simpelt er en blanding af citronskal og citronsaft - her fra fire (endelig økologiske) citroner.

Jeg fryser det ned i mindre portioner for vi kan ikke bruge det så hurtigt.

Det er lækkert og giver en dejlig friskhed til diverse retter. F.eks. til gårsdagens snyde-risotto med rejer, spinat, ærter og masser af ramsløg (snydet var at genbruge en rest løskogte ris fra dagen før, supplere med lidt bouillon og så tilsætte de øvrige ingredienser + en god klat creme fraiche fra Øllingegård). En sjat citrus universal satte derefter prikken over i'et.

Universalmidlet kan selvfølgelig også laves med appelsin, grape eller lime i stedet.

Velbekomme!

Besøg af påskeharen

Søndag morgen stod jeg op til en pletvis hvid have, da det havde haglet i løbet af natten.

Jeg undrede mig lidt over at der stod et havebord lige udenfor, men da jeg fik flyttet mig lidt væk fra vinduessprossen opdagede jeg denne fine kurv, som jeg skyndsomst fik reddet ind i varmen, iklædt pynte-hagl.

Nu plejer påskeharen kun at besøge vores have når ungerne kommer hjem på påskevisit og skal sendes ud på den traditionelle æggejagt, så det var noget af en overraskelse.

Men en rigtig dejlig en :o)

Lutter gode sager - og der er stadig noget tilbage, selvom jeg selvfølgelig har delt med min søde påskehare!