lørdag den 30. oktober 2010

Weekend i sommerlandet

En weekend uden aftaler er ikke altid nem at finde, men denne weekend er vi taget til vores lånte paradis og har igen overladt hund og hus til datter og svigersøn.

På vejen herop i går købte vi ind hos den lokale slagter Adolphsen i Fårevejle og blev som sædvanligt fristet. Denne gang af lidt af hans 'færdigretter': Andebryst marineret i mørke bær (som vi fik i går) og marinerede lammeculotter som skal nydes i dag, sammen med ovnstegte rodfrugter og trækantareller.

Kantarellerne er en gave fra en tidligere kollega, der har høstet mange, mange kilo ved sit hus i Sverige.



Morgenen startes med ild i brændeovnen og te i kruset.
Ved middagstid kan kaffen nydes i solen ved sydsiden af huset.
Herude har hybenroserne pyntet op med gult og skarlagen og birketræernes guldpletter glimter overalt. Tagrørenes mørke toppe vajer dovent og der er absolut ingen krav, bare fred og ro.
Livet er herligt :-)

5 kommentarer:

  1. Åh, det lyder da bare dejligt, kun at have tid til sig selv og bare hygge....der ser også dejligt ud og lidt brændeovn og the er også godt...god weekend...

    SvarSlet
  2. Tak Reje, her er så ubeskriveligt skønt og jeg får altid den ro i sindet jeg ellers mangler, når jeg er her. God weekend til dig også :-)

    SvarSlet
  3. Der ser da rigtig hyggeligt ud... kan godt forstå, det kan give fred i sjælen :-)
    Men... trækantareller??? Det har jeg aldrig hørt om, og jeg troede jeg var god til spisesvampe. De står heller ikke i nogen af mine svampebøger.
    Kan det mon være det samme som tragtkantareller?

    SvarSlet
  4. @Ellen: De er mørkere og spinklere end almindelige kantareller, men smagen er stort set den samme. Jeg kan google 'trækantareller' og får forskellige opskrifter, men ikke nogle billeder, hvor man kan se dem. Til gengæld får jeg mange billeder når jeg prøver med 'tragtkantareller' og de ligner til forveksling, så mon ikke du har ret :-)

    SvarSlet
  5. Hvor er det dejligt, at I kan låne sådan et paradis! En weekend i fred og ro og helt uden krav kan gøre underværker.
    God mandag til dig, Ditte ...

    SvarSlet