Viser opslag med etiketten morgen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten morgen. Vis alle opslag

lørdag den 15. januar 2011

Tågegrå lørdag

Der er stille i huset - jeg er begavet med en syvsovende mand - og ude hænger vanddråberne overalt; en tyk tåge hænger tungt over nabolaget.

I dag har jeg har lørdagsvagt på biblioteket, men sidder lige nu, efter den obligatoriske skål havregryn med mælk, med en kop grøn te og morgenfilosoferer. Nattesøvnen var ikke den bedste og tågen er vist flyttet ind i mig også...

I resten af weekenden er der rugbrød der skal bages og kalendere der skal harmoniseres, for fælleskalenderen for 2011 flyttede først ind i går.

Jeg klarer min hverdag med googles kalender samt Lotus Notes på jobbet og de spiller desværre ikke sammen, husherren har noget i hovedet, noget på papir, noget i google og noget på jobbets onlinekalender - men han foretrækker papirudgaven, så sådan en har vi i køkkenet og der skulle alle aftaler helst ende.

Men lige nu er der bare helt stille - ahhh.