Citrus

Forleden hørte jeg et interessant program om kost og hjerne i 'Sundhed på P1'. Gæsten var Oscar Umahro Cadogan. Jeg kender ham mest som madnørd fra f.eks. Politiken, men her fortalte han om sit arbejde som ernæringsekspert og biokemiker - og om hvordan kosten påvirker den måde vores hjerner arbejder på. Bl.a. kom han ind på forskningen omkring kost og ADHD hos børn. Han har uden tvivl ret i mange af sine synspunkter, selvom jeg synes at hans markedsføring af sig selv og sit koncept er både lidt for meget og lidt for smart.

Jeg fik alligevel lyst til at genlåne et par af hans kogebøger, bl.a. hans første, Køkkenrevolution på høje hæle. Der er nemlig mange rigtig god tips til nemme 'tilsætningsstoffer' der kan sætte blus på smagen. Bl.a. denne 'Citrus universal' der ganske simpelt er en blanding af citronskal og citronsaft - her fra fire (endelig økologiske) citroner.

Jeg fryser det ned i mindre portioner for vi kan ikke bruge det så hurtigt.

Det er lækkert og giver en dejlig friskhed til diverse retter. F.eks. til gårsdagens snyde-risotto med rejer, spinat, ærter og masser af ramsløg (snydet var at genbruge en rest løskogte ris fra dagen før, supplere med lidt bouillon og så tilsætte de øvrige ingredienser + en god klat creme fraiche fra Øllingegård). En sjat citrus universal satte derefter prikken over i'et.

Universalmidlet kan selvfølgelig også laves med appelsin, grape eller lime i stedet.

Velbekomme!

Nældefeber

Forår - et ord der varsler liv og glæde for de fleste. Nu varmer solen igen, det grønnes så småt og årets allerførste blomster har været forbi og er næsten væk. Påsken er 'lige om lidt' og jeg har allerede taget hul på min påskeferie - det bliver godt.

I min have har jeg et utal af kraftige brændenælder ved hønsegården og i baghaven. Nogle skal der, være så nældens takvinge har noget at leve af, men de er vældig livskraftige og vil også gerne invadere de mere civiliserede områder. Lige nu titter de op flere steder i min hæk - det skal de ikke.

Men før rødderne får en tiltrængt tur med greben skal vi have lidt nytte af dem, så i går gik jeg på hugst iført højgule gummihandsker; jeg er ikke så hårdfør at jeg bruger de bare næver for selvom de er små og fine, så brænder de lige godt.

Efter en tur i Magimix'en hældte jeg det vitaminrige grønne drys i en ovnomelet, der blev garneret med lige så nyhøstet purløg og serveret med tomater bagt med feta, en smule sprødstegt bacon, hjemmebagt  rugbrød og en salat 'on the side'.

En rigtig forårsret!











Det her var sidste chance for at få et enkelt indlæg i luften i denne måned, så trods min lidt trælse blogtræghed har jeg mandet mig op og beklager hermed også den larmende tavshed.

Og så er der brød...

Weekendens brød blev en tillempet udgave af en ældre opskrift fra min mor, Borglunds madbrød.
I den originale opskrift bruges hvedemel, havregryn og havreklid samt gær, men da jeg har en lys surdej som jeg bruger til næsten alt lyst brød, så blev det den der holdt for endnu engang. Havregryn gør brødene lidt mere fugtige, så de holder sig godt, så de er altid med, men ellers skifter jeg mellem forskellige meltyper.

Surdej + en ærtestor klump økologisk gær røres ud i 1 liter koldt vand. Tilsæt derpå 3 dl. havregryn, 3 dl. emmermel, 1,5 spsk salt samt hvedemel (omkring 15-16 dl) - nok til at dejen hænger sammen, men er forholdsvis blød. Rør eller ælt dejen meget grundigt - jeg bruger min ældgamle Assistent og kører dejen ca. 15. min med dejkrogen. Hæves natten over.

Næste dag tages der dej fra til surdej! Resten af dejen hældes ud på et melet køkkenbord og deles i to portioner som forsigtigt vendes rundt og formes til brød, inden de kommer op i formene. Hæver til dobbelt størrelse.

Pensles med en blanding af yoghurt og vand og bages først 10 min. ved 275 grader, derefter 25 min. ved 190-200 grader. Gerne med en skål vand i bunden af ovnen.

Vend brødene ud af formene og tjek at de lyder hult når du banker på bunden. Er de ikke helt ok, så giv dem lidt ekstra tid i ovnen med bunden opad; så bliver den også dejlig sprød.

Vi spiser ikke så meget lyst brød, så jeg deler brødene og smider tre halve brød i fryseren.

Dejen, der er taget fra, får en sjat lunkent vand og en lille håndfuld rugmel, for at sætte fut i processen og efter en halv dag er der allerede gang i den. I morgen kommer den i køleskabet, hvor jeg også har min rugbrødssurdej stående.

Jeg spæder med vand og rugmel engang imellem, så surdejen har lidt at leve af indtil næste bagedag.

Sunde, runde lækkerier

Ok, det er måske ikke nu vi savner søde sager, jeg har i al fald stadig depoterne fyldt nogenlunde op efter julen, men denne enkle og lækre opskrift må jeg ud med nu, mens jeg husker det. Jeg brugte kuglerne som julekræs - det egner de sig fortrinligt til - men de kan selvfølgelig nydes hele året og er forholdsvist sundt slik.

Grundopskriften har jeg fået fra Merete (tak for det) og jeg har eksperimenteret med forskellige udgaver. 

Grundopskrift

En håndfuld mandler hakkes forholdsvis fint i foodprocessor el.lign. 

Kør videre, mens du tilsætter gode økologiske dadler (tag lige stenene ud først)  - én ad gangen - indtil massen akkurat hænger sammen. 

Rul kugler i mundret størrelse.

Mandlerne kan udskiftes/kombineres med forskellige nødder og begge dele kan med fordel ristes. Jeg prøvede hasselnødder, usaltede jordnødder og valnødder. Jordnødderne har en lidt for rå og jordet smag efter min mening, så det gør jeg nok ikke igen. Jeg lavede også en portion med en hel del kokos i.

Dadlerne kan erstattes af eller kombineres med anden tørret frugt. Jeg forsøgte mig med figner, svedsker og abrikoser...

Og så skal der smages til

Mandel/daddel blandingen er ret neutral og egner sig rigtig godt, hvis du gerne vil have smagsgiverne til at dominere indtrykket. Smagsgiverne kan enten blandes i selve massen eller 'rulles på'. Hvis du bruger mere hidsige ting at rulle kuglerne i, er det en god ide at blande dem med et vist kvantum flormelis. 

Merete rullede sine mandelkugler i råt lakridspulver - det smager forrygende godt! 

Jeg prøvede også med hhv. appelsinskal, ingefær, kanel, kakao og selvfølgelig kokos. Næste gang vil jeg prøve med lime- eller citronskal - og måske lidt nelliker til næste jul? Jeg har også en idé om at en smule karry kunne give et interessant pift...

Tiden går, klokken slår...

Det var dog utroligt, jeg har ikke blogget i næsten to uger og det er heller ikke blevet til mange kommentarer rundt omkring. Ikke at jeg har rygende travlt, men dagene flytter sig alligevel bagud i rask tempo.

Jeg er i fulde omdrejninger igen efter den ufrivillige pause og så småt i gang med juleforberedelserne. Der er blevet bagt brunkager, vanillekranse og citronspecier - og det er vist hvad årets julebagning byder på.

I den kommende uge holder jeg fri og så skal gaverne i hus og julens måltider og indkøb planlægges. Vi holder juleaften her hos os, sammen med husbondens bror og hans familie, samt datter og svigersøn.

Anden juledag løber den traditionelle julefrokost hos min bror, af stabelen. Alle bidrager med adskillige retter, både de nye utraditionelle og de gode gamle (som vi under ingen omstændigheder kan/vil undvære) og efterhånden som familien vokser bliver udvalget større og større; hyggeligt og sjovt, men en kende uoverskueligt.

Til slut bliver resterne fordelt mellem de evigt sultne, unge mennesker - og vi ældre tager hjem, inderligt lettede over at vi ikke behøver at spise os federe i løbet af de næste dage.

Det er en rigtig god arbejdsfordeling, hvor ingen mad går til spilde. Det er heldigt, for Stop spild af mad (og i det hele taget hvad som helst) har en ivrig tilhænger i undertegnede ;o)

Mere mad

Til vores sølvbryllup gav vores børn os penge til en god middag på Sorte Hest.

Heldigvis var det ikke et gavekort vi havde fået, for da vi skulle bestille bord var restauranten lukket! Den var netop ved at blive overtaget af den bornholmske 'madmafia', Nikolaj, Rasmus, Theis og Magnus, som har den skønne restaurant Kadeau i Vester Sømark; stedet jeg skrev lidt om i sommer. Så vi bestilte fluks plads til to den 12. november, 33 års-dagen for vores første rigtige 'date' og dagen efter at stedet havde åbnet.

De havde desværre fået overbooket, så vi blev placeret lidt akavet på barstole foran en væg ved en lang, smal bordplade. Til gengæld havde vi fin udsigt til køkkenregionen lige bag os, hvilket passede mig udmærket.

Det var utrolig godt; spændende nordisk mad på gode bornholmske råvarer.

Vi lagde ud med champagne og en smukt anrettet omgang appetizers: Rå rejer, tørret kammusling med citrontimian-emulsion, tørret oksekød med syltet gulerod, tørret maltbrød, agurk med makrelmousse og sprødristet grisetå med syltet hjulkrone.

Det sidste skal jeg huske til næste år, så jeg får brugt lidt mere af planten end de smukke blå blomster.

Vi bestilte kun tre retter, men det var såmænd alt rigeligt. Dertil en flaske kølig og let, men interessant, Beaujolais, som gik fint i spænd med vore forskellige retter. Vi er ikke de store vinkendere (end ikke små) men forlader os gerne på tjenerens råd, indenfor rimelighedens grænser - og denne var et godt valg.

Forretten var, i mit tilfælde, rå jomfruhummer, der lige havde 'kysset' en varm pande, serveret med en østersvinagrette på græsolie, letbagt hjertesalat og urter, silketyndt skåret blomkål og friteret blæretang (det skal jeg også huske, jeg har kun lavet den kogt ;-)

Husbonden kastede sig over en skøn makrel garneret med tynde skiver af selleri og æble samt frisk grønkål med muslingebouillon og dildolie.

I det hele taget var fisk og skaldyr perfekt tilberedt, så smag og konsistens var ren nydelse.

Hovedretten til mig bød på perfekt dampet torsk med surkål, løjrom, brunet smør og jordskokker serveret på flere måder, bl.a. langtidsbagte til en skøn sej konsistens (også den skal genbruges herhjemme: fire timer ved 150 grader).

Retten blev toppet rundhåndet med friskrevet gotlandsk trøffel, som dog ikke havde megen trøffelsmag.

Husbonden kastede sig over den langtidsstegte, confiterede okse med rødbede i flere udgaver, røget marv og en sauce på øl og æblemost. Kødet var smørmørt efter 12 timer ved 82 grader.

Desserten var vi enige om:

Bornholmske mejeriprodukter som is og marengs med kærnemælk, kombineret med pære, honning og valnød. Det smagte på forunderlig vis af sommer og barndom.



Kaffen sprang vi over, men indtog den kort efter hos min bror der bor lige i nærheden - og det var også vældig hyggeligt.

En rigtig dejlig aften, så stor tak til ungerne!

Bloggerfrokost i Hillerød

Lørdag havde Madame sat en flok bloggere stævne på Café København i Hillerød, der ligger smukt på Torvet ved Slotssøen.

Den udmærkede mad, gode øl og venlige betjening (jeg fik en sandwich med kalvetyndsteg, svampe og trøffelmayonnaise og en flaske blå Chimay) kombineret med et vidunderligt solskinsvejr, gjorde sit til at sætte humøret op.

Tak til Anette, Annemarie, Bente, Britt, Donald, Jens, Kari, Kisser, Madame og En mand af betydning for en rigtig hyggelig oplevelse.

Jeg håber vi kan gentage den når træerne i Slotsparken står forårsgrønne og barokhaven rigtig folder sig ud. Måske kan vi så drikke kaffen i Havehuset? 


Den hyggelige dag blev afsluttet med en tur rundt om Slotssøen. For et par år siden blev der anlagt en ny sti, så man kan gå hele vejen rundt om søen og det er en stor gevinst for byen.

Frederiksborg Slot smukt pyntet med efterårsløv og sol - og novemberidyl ved Slotssøen.

Frosne vitaminbomber

Forleden havde jeg et indlæg om havtorn og sidste weekend gik jeg på bærjagt, for jeg havde fået lyst til at eksperimentere lidt med havtorn i mad og drikke.

Bærrene er næsten umulige at plukke uden at klemme dem i stykker, så i stedet tog jeg en stak bærfyldte (og tornede) grene med hjem. Efter at have klippet grenene i småstumper, røg det hele i fryseren. Næste dag kunne mange af bærrene rystes af og resten blev hjulpet på vej med en gaffel, så nu har jeg havtorn i fryseren. Nogle stykker i en smoothie og dagens c-vitamindosis er hjemme.

I dag hældte jeg en lille håndfuld i fadet med rodfrugt (gulerødder, løg, selleri og pastinak) inden de røg i ovnen. De fik også en sjat rapsolie og et skud hyldeblomstsalt. De fungerer fint som syrligt indslag til de lidt fade rødder - ellers bruger jeg gerne citron.

I går fik jeg et nyhedsbrev fra LIFE om en ny kogebog 'Ny Nordisk Hverdagsmad for alle', som bl.a. indeholder opskrifter med havtorn. Bogen, der udkommer på mandag, udgives af FDB, Meyers Madhus og OPUS og den er skrevet af Claus Meyer og Arne Astrup. 

Mon ikke den kan fås i den nærmeste Brugs eller Kvickly?

Ærtesuppevejr

I dag har været temmelig våd og grå, men ikke spor kedelig.

Først ventede hvad der skulle blive en svært forvirret udlånsvagt. Udover almindelige lånerbetjening, som virkelig er en blandet affære der også indebærer f.eks. print af bingo-banko plader, hjælp til kopiering, vand til tørstige børn, nødtørftig (tegnsprogs) kommunikation med asylansøgere, opstøvning af værktøj til udstillere, supplering af toiletpapir osv., skulle der hjælpes til ved græskarlygte-værkstedet, laves kaffe m.m. til strikkecafén og gøres klar til Litterær Lørdag, hvor vi havde et spændende foredrag om billedbøger. Jojo, jeg fik altså også snakket om, fundet og bestilt bøger m.m.

Hjemme igen lidt i tre var det tid til lidt frokost og en rask tur i den tågede efterårsskov og så var jeg brugt.
I går havde jeg ydermere frekventeret både min kiropraktor og min massør og det er noget af en cocktail som nok kan tage pusten fra en et par dage (men hvor er det godt ;-)

Altså besluttede jeg at aftensmaden måtte være nem.

I fryseren havde jeg en 'suppe' som var kreeret af en rest 'franske ærter' (se nedenfor) blendet med grøntsagsbouillon.
Den var ærlig talt ikke noget at råbe hurra for, så den blev kogt op med lidt god fond og nogle skiver gedefriskost og fik en lille smule jævning for at få konsistens.

Serveret med en klat græsk yoghurt, lidt sprødristet chorizo og et par 'sjuskeboller' til, blev det faktisk en rigtig fin og lækker middag på en lidt råkold dag.


Franske ærter
Finthakket skalotteløg og hvidløg svitses i smør, tilsæt friske eller frosne ærter og lad dem mørne lidt. Vælt en stak friske salatblade i og vendt rundt til de er faldet sammen. Smag til med salt og peber.

Himmelsk på Bistro Nord

Fredag havde husbonden og hans bror besluttet at inviterede deres bedre halvdele på middag på Bistro Nord i Ålsgårde. Anledningen var de herrers fødselsdage, der falder i hhv. september og oktober. Det var en god idé!

Vejret var helt vidunderligt, så udsigten over Øresund blev nydt i fulde drag. En smuk og stille sensommeraften, hvor de sarte pasteltoner dominerede og Sveriges kyst kunne skimtes gennem den let disede luft.

Dette billede kandiderer derfor til ugens Himmelske (se flere Himmelske billeder her)

Efter at have nydt det smukke syn, lokker det varme lys os indendøre og inden længe var vi bænket omkring det tomme bord ved vinduet midt for, hvor vi fortsat kunne beundre himmel og hav og se mørket langsomt falde på.

Lokalerne er lyse og varme, på den nordiske måde, og betjeningen var udsøgt og behageligt afslappet. Maden er virkelig god; også her har det nye nordiske køkken sat sit præg på menuen. Serveringen var forbløffende kvik, men absolut lydhør. 

Vi valgte en starter (jeg var stærkt fristet af de 6 friske østers, men fulgte resten af bordet) og fortsatte derefter med aftenens fireretters menu - her i rask opremsning:





Vagtelæg og rejer på sten med trøffelmayonnaise.

Sigrogn på blinis med vesterhavsost og en lækker luftig dildmayonnaise

Letristede kammuslinger med lakserogn, selleripure, friske hasselnødder, ramsløgkapers og salturt/kveller (foto)

Oksefilet, tragtkantareller og syltede løg med pure på majs.

Hvid chokoladesorbet og frossen hybenrosemousse med en lækker frisk syregranite og lakridscroutoner (foto)

Og så sluttede vi mætte og glade af med kaffe og chokoladetrøfler; jeg fik en dobbelt cortado på en virkelig dejlig espresso.

Dag 16 - What I ate

Billedet er fra i går, hvor jeg snuppede et par kiks med kakaofyld til eftermiddagsteen.

Det sker ellers meget sjældent at jeg spiser søde sager når jeg er alene, men jeg faldt over denne næsten tomme pakke - rester fra familieferien. Nu er den helt tom...

Hr. og fru Blå

Fra Elsa Beskows fine bog:
Putte i blåbærskoven

I dag slog jeg et slag omkring mine blåbærbuske - og hold da op. Blåbærfar og Blåbærmor har så sandelige prøvet at rette op på miseren med de rådne kirsebær.

De har åbenbart nydt det regnfulde julivejr og den pludselige varme for i løbet af få dage er "første kuld" blevet modne; der er mange i år og de er pænt store.

Det er amerikanske blåbær og nej, de smager altså ikke så godt som de skønne vilde blåbær jeg har plukket masser af i de svenske skove, men de er en rimelig god erstatning (og meget mere rygvenlige at plukke).

Sorten hedder Heerma og de har en god syrlighed, noget de amerikanske blåbær jeg nogle gange får (fra f.eks. Årstiderne) mangler.

De to buske satte vi for mange år siden og de har stort set fået lov at passe sig selv; alligevel har de været flittige leverandører til syltetøj og marmelade, smoothies, muffins, tærter, salater osv.

I aften kommer jeg en god håndfuld på de nye, kogte rødbeder jeg har planlagt. Dressingen bliver lidt citronsaft, salt, peber og en sjat af den gode balsamico-creme jeg har fra Berlin - det er kræs :-)


Har nogen gode ideer til andet sjov man kan lave af dem? Jeg har nemlig stadig et lager i fryseren, så nye ideer modtages med kyshånd :-)

Sølvbryllup i flere etaper

Tirsdag havde husboden og jeg sølvbryllup. Nu er bryllupsdage ikke noget vi normalt fejrer; for 25 år siden gik vi stille og roligt på Rådhuset og blev gift af praktiske årsager uden nogen falbelader. Vi havde da boet sammen i adskillige år og vores yngste var et halvt år. Kun to af mine kolleger, der var vidner, var impliceret i det.

Men jeg syntes alligevel at vi skulle benytte lejligheden til at hygge os med børnene, så jeg inviterede husbond, børn, svigerbørn og barnebarn på brunch på Nimb Brasserie i søndags - med efterfølgende Tivolitur.

Det var ualmindeligt hyggeligt og dejligt afslappet, præcis som jeg holder af.

De søde og betænksomme børn syntes også at vi skulle have en gave, så vi fik et gavekort til en god middag på Sorte Hest. Den slags falder altid i god jord da, især jeg, er vældig madglad.


Men her stoppede det ikke, for vi skulle da også fejre dagen alene, så i dag spiste vi en skøn middag på det lokale gourmet-tempel Tinggården. Hos Jan Friis-Mikkelsen går man aldrig skuffet hjem.

Vi startede med et glas cremant med huset lækre hjemmesaltede mandler (spanske selvfølgelig).

Derpå dagens  appetizer: Dampet pighvar med brødchips og flødevendte agurkestrimler; meget lækkert.

Jeg lagde ud med en god, kraftig krebsebisque med pocheret geddefars, krebsehaler, dild, spinat og skvalderkålblomster.

Husbonden fik stegt knurhane med råmarineret agurk, salat, krydderurter og et drys vilde stedmoderblomster.

Halvvejs igennem byttede vi tallerkener, så vi begge fik smagt på det hele.

Vi havde bestilt enkelte glas af aftenens vinmenu og dem delte vi også (dog fik sølvbruden broderparten, da gommen var chauffør).

Jeg tillod mig at bestille en ekstra forret og det er jeg lykkelig for at jeg gjorde, for det var måske måltidets bedste oplevelse:

Nye rødbeder vendt i en lakridset kogelage/sirup, papirtynde rå rødbedeskiver, kørvel, fuglegræs, fine strimler af lakridsrod, sprødt brød, skovsyre og en superblød (og fed) velsmagende terrine af fedandelever.

Lakrids og rødbeder er en forrygende kombination skulle jeg hilse og sige!

Menuens hovedret var rosastegt sommerbuk med sommersvampe (her kantarel), kirsebær og spidskål samt en lille dyrepølse med en krydret rabarber ketchup/chutney.

Den kastede husbonden sig ud i.

Jeg valgte dagens ret:

Kalvetyksteg med en varm salat af nye kartofler og spidskål vendt med gedefriskost. Hertil dampede nye løg og gulerødder og igen, masser af friskplukket kørvel.

Selvfølgelig delte vi igen både mad og vin.

Osten sprang vi let og elegant over (heldigvis, selvom de altid har fantastisk ost) og gik direkte til desserten:

To gange jordbærsalat med hyldepandekage, jordbærskum, marengsflager og hvid chokoladeganach, flankeret af et shot med kamille-iste med jordbæris. Glassets kant var smurt med citron og  dyppet i frysetørret solbær; det var fint med lidt syre og bitterhed som modspil til det søde.

Alle retter var, som I kan se, meget smukt anrettet.

Kaffen med lidt lækkerier, som forskellige Valrhona chokolader og små spøde småkager, blev nydt i gården under den store valnød med lyden af hr. Solsort og ærkedansk sommeraften i ørerne...

Tinggården har netop startet en ny 'tag-med-hjem' service, kaldet 'Dagens Husmandskost'. Hver torsdag og fredag kan du bestille og hente god og enkel mad for kun 145 kr. pr. kuvert med lidt af deres gode brød til.

I denne uge er det bagt kulmule med tomatbraiseret fennikel og fennikelsalat med blomkål, kantereller og sprøde rugbrødstern.

Det er vi vist nødt til at prøve en dag hvor appetiten er vendt tilbage.





Så er vi vist også klar til de næste 25 år :-)

Bordets pinseglæder

Sommeren har holdt sit indtog i glas og på tallerkener her i pinsedagene...

Vand skal der til og netop nu er krydderurterne klar, så der kan sættes smag på.

Jeg elsker den lette forfriskende myntesmag som et par kviste af den gamle mynte giver. Det er den bedste mynte jeg er stødt på. Jeg kender ikke denne sort - den stod i haven da vi flyttede ind og jeg har ikke fundet andre mynter med samme smag.

Inden længe skal den også bruges i kogevandet til de nye kartofler - et trick jeg lærte i England tilbage i tresserne.

Saftig flanksteak fra grillen med lidt ris og en frisk og let melon-agurkesalat.

En halv melon og en skrællet agurk (uden kernerne) skæres i passende tern, blandes med fintsnittet hjertesalat el.lign. og masser af purløg. En almindelig vinaigrette dressing samt salt og et godt skvæt peber fuldender biledet.

Jordbærrene her er utrolig velsmagende. Det er ikke vore egne og jeg kender heller ikke denne sort, men de spises selvfølgelig med flødemælk og knasesukker.

Vi formaster os til at skære dem over og drysse med sukker før de trækker en times tid i køleskabet. Det er ikke altid comme il faut at servere halverede jordbær, men det smager! At der også dannes en forrygende lækker jordbærsaft i bunden af skålen, som jeg og husbonden nærmest slås om, er en ekstragevinst ;-)

Min bedste rabarberopskrift

For den vægelsindede blogger er det der med 'den bedste' noget af en udfordring.

Nu opfordrer Blogkvinder 40+ til at jeg skal levere min bedste rabarberopskrift.

Rabarber bruges her i huset til syltetøj, chutney, kompot, tærter, kager, grød, saft, sirup og suppe, så hvad skal jeg vælge?

De tidligere indlæg drejet sig om henholdsvis kage og smuldretærte (som i min udgave har havregryn og reven citronskal i dejen), derfor bevæger jeg mig i denne omgang over i den flydende afdeling.

For mange år siden fik jeg en usandsynlig lækker kold rabarbersuppe på Tinggården. Jeg fik heldigvis opskriften med mig hjem og den er ganske simpel.

1 kg rabarber snittes meget fint og overhældes med en sukkerlage, kogt af 1 liter vand, 400 g sukker, 1 vanillestang (hvis du har råd, så gerne en fed polynesisk en af slagsen) og saften af en citron.

Blandingen trækker til den er helt kold og sies. Suppen kan evt. smages til med lidt sød, lys dessertvin, men det er såmænd ikke nødvendigt.

Server suppen iskold. Nogen (læs: Husbonden) holder af en klat flødeskum i midten, jeg tager den helst 'rå'.

Claus Meyer laver en suppe der ligner meget og han tilsætter enten reven citronskal, appelsinskal eller finthakket mynte, så det kan man jo også prøve.



Til suppen er det godt med en sprød, ikke for sød, lille ting. F.eks. mandel-kaffebrød (biscotti). Jeg bager dem selv, for jeg synes de købte både er for hårde og for søde. Den opskrift skal jeg nok gi' jer senere ;-)

Den fra-siede pulp bør i øvrigt bruges til andre lækkerier. Den kan koges op med sukker og vand til saft (evt. med citronsaft og et par nelliker eller en stjerneanis), kommes i kager, i jordbærmarmelade eller...

Hjemlige søndagssysler

Jeg burde have været ude med de røde faner, men 1. maj har i år været en stille og rolig hjemmedag, fyldt med lidt af hvert, inde som ude.

Jeg har længe bagt vores rugbrød på en rigtig god surdej. Og da jeg for nogen tid siden besluttede at jeg også ville bage alt andet brød, skal der ske lidt på den front med jævne mellemrum - og der skal tænkes strategisk. Næste weekend er der ikke tid til bagning, så i går lagde jeg dej til både hvede- og rugbrød og i dag har der været fyret op i ovnen.

Jeg har forsøgt mig med en ny type hvededej. Her er det en opskrift fra Årstiderne, men noget lignende har jeg også set andre steder. Det er en ret tynd brøddej, som skal røres 20-30 minutter i røremaskinen og derefter koldhæve et døgn samt efterhæve en rum tid i stuetemperatur. Melet er hvedemel og ølandshvedemel og der er brugt tørgær; noget der drillede mig lidt under hævningen (jeg var vist lidt for utålmodig), men som er nemt at have med at gøre, når mængderne af gær er så små.

Resultatet er rigtig godt. Tæt, men saftigt og med en lidt sej krumme og en næsten glasagtig splintrende skorpe. Jeg kan nu konstatere, at de små 'cup-breads' de serverer både på Noma og på Dragsholm må være bagt af samme type dej.

Jeg har også startet en surdej, som jeg fremover vil bruge til mit lyse brød. Den er baseret på æblejuice, halvt rug- og halvt hvedemel. Jeg har fundet den i Wassim Hallals lille brunchbog 'Morgen møder middag' som kan downloades gratis.

Jeg er spændt på om æblejuicen vil smage igennem i brødet. Nu skal den foreløbig stå en 8-10 dage på køkkenbordet og 'komme sig'.

Ude har krydderurterne fået lidt håndholdt hjælp imod ugræsset (og græsset), noget er flyttet og noget er skåret ned. Både spade, greb, skovl, rive og vandkande er blevet motioneret.

Som det ses er jeg bagud med at klippe lavendler ned og de trænger ellers gevaldigt, men tingene må gå i det tempo jeg kan klare. Selvom det er frygteligt frustrerende når hovedet vil meget mere end kroppen.
















I pauserne blev der tid til lidt nydning - dels med kaffe, dels en frokost med kyllingesalat (med lækre, nye grønne asparges) og nybagt brød.

Strikketøjet kom også med ud i solen, men det blev nu ikke til mange masker.

I det hele taget går det lidt langsomt med strikkeriet, dels fordi jeg er i gang med nogle lidt større projekter der ikke er helt så motiverende som babystrik, og dels fordi der er rigtig mange andre gøremål i sommerhalvåret.

Husbonden er i gang med at grille asparges til en portion stenbiderrogn og derefter nogle af slagterens gode hvidløgspølser som får følgeskab af en pastasalat med masser af grønt. Dejlig nem og sommerlig mad.