Pyha, sikken en valggyser. Det kom meget bag på mig, da jeg sent på aftenen tændte for tv'et og så at det nærmest stod lige mellem de to blokke. Jeg må indrømme at udsigten til fire år mere med en regering der i den grad har dyrket blokpolitikken, selvtilstrækkeligheden og intolerancen, næsten var mere end jeg kunne klare. "Nu emigrerer jeg" brølede jeg til min stakkels husbond.
Heldigvis endte det godt og nu håber jeg at vi vender tilbage til en mere normaldansk politik, hvor der er plads til rummelighed og mangfoldighed, både indenfor og udenfor Christiansborg.
Ude i verden bryster vi os af vores enestående demokrati, men det har været lidt svært at få øje på det enestående de seneste ti år, hvor flertalsdiktaturet har hersket.
Jeg er stadig ræverød i mit syn på fordelingen af samfundets goder, miljøet, indvandrerspørgsmålet osv.
Men jeg hylder samtidig ideen om at alle, også de der ikke deler mine synspunkter, skal have lov at ytre sig og sætte deres præg på samfundsudviklingen.
Lad os nu komme i gang; konstruktivt, med respekt og forhåbentlig en noget mere afdæmpet retorik.
Min søn sendte mig følgende sms i morges:
Tillykke! Se på vejret - det er allerede et bedre land vi lever i...
Dette indlæg er også mit bud på Himmelsk #50.
For sådan har jeg det, himmelsk, og der ER små blå himmelpletter på billedet af mestendels rødt og grønt... helt symbolsk :-)
Se flere Himmelske billeder her
Dette indlæg er også mit bud på Himmelsk #50.
For sådan har jeg det, himmelsk, og der ER små blå himmelpletter på billedet af mestendels rødt og grønt... helt symbolsk :-)
Se flere Himmelske billeder her