Naturens eget skyllemiddel

Med den friske forårsvind der fejer over landet denne påskelørdag, er det ingen sag at få vasketøjet tørret.

Da jeg altid bruger vaskemiddel uden parfume og undgår skyllemiddel, så er det en udsøgt fornøjelse når blæsten og solen i forening giver lækker duft og skøn blødhed til håndklæder og sengetøj. Uldtøjet bliver også dejligt friskt og lækkert efter en ordentlig forårsluftetur.

Forleden fandt jeg i en skuffe denne gamle reklame for 'Selvvaskeren Atlas' - et århusiansk vidunder med patent i klasse A og hele 15 mønsterbeskyttelser.

Jeg tror denne Atlas har udspillet sin rolle med dagens fuldautomatiske vaskemaskiner, men reklamen er morsom.

'Skån Deres Hustru! Skån Deres Tøj'












Klik gerne billederne større og nyd f.eks. mælkehandlersken og havnearbejderens lovprisninger af maskineriet.

Jeg studsede lidt over stavemåden 'skruppen' på forsiden; i dag ville jeg stave det 'skrubben'.

Er det mon korrekt for tiden eller var der også dengang, allerede i 1927, reklamer med stavefejl og dermed kraftige tegn på sædernes forfald?

Det må Ellen da kunne svare på ;o)

Bytte bytte købmand...

Maria i Stockholm eftersøgte en kartemaskine på sin blog.

Jeg havde en kartemaskine stående, som ikke havde været brugt siden kollektivet var ejere af en lille flok gotlandske pelsfår, først i firserne.

Ingen havde vist interesse for den, selvom jeg havde forhørt mig rundt omkring, så jeg greb chancen og spurgte om Maria måske var interesseret i at få min ældre Louët-model... Det var hun - og til alt held skulle hun til København her i november for at deltage i en af Annette Danielsens workshops.

I onsdags blev kassen så pakket ind, så den kunne klare en flyvetur, og afleveret på hendes hotel.

Og tænk, i receptionen havde hun lagt en pakke til mig med det fineste håndmalede strømpegarn af egen produktion!

Nu er jeg dobbelt glad; kartemaskinen har fundet et godt hjem og vil blive brugt til det den er beregnet til - og jeg har lækkert garn som jeg kan hygge mig med. Det grønne ender som strømper til husbonden (der elsker grønt), for hans hjælp med at fragte frem og tilbage.

Endnu engang har blogverdenen vist hvad den kan. Tak, Maria :-)

PS: Billedet af garnet er taget med mit nye Lumix i kunstigt lys (og ikke særlig meget af det) og er ikke behandlet digitalt - det er da helt ok, ikke? Jeg tror det bliver et godt bekendtskab :-)

Mandagstema - Barndomsminde

Jeg har fundet et gammelt billede fra omkring 1961, hvor jeg sover sødt i mit tidstypiske værelse. Det fremgår vist ret tydeligt at min far var boghandler:

På min bogreol står en masse gode børnebøger, på væggen hænger en reklameplakat for Grimbergs 16 binds verdenshistorie - og så er der de heliumfyldte balloner.

Forklaring følger...


Boghandelen min far arbejdede i var Munksgaards Boghandel (nu Athenaeum Academic Books), som lå i Nørregade i København, ved siden af Vor Frue kirke.

Det var en universitetsboghandel hvis motto lød: 'Det er hos Munksgaard studenterne handler', så hvert år, når studenterne sprang ud, blev der pyntet op med balloner. Når dagen var slut, fik min far en masse af de fine balloner med hjem. Det var vældigt populært - også hos nabolagets unger.

Se flere barndomsminder her

Sådan så jeg ud i 50'erne...

På et tidspunkt truede jeg med at fortsætte den nostalgiske leg endnu et årti bagud, for at se hvor mange af kvinderne fra Blogkvinder 40+ der kunne følge med. Mit sidste (eller snarere første) årti er 50'erne; jeg blev nemlig født i februar 1951.

Et kik i gemmerne har afsløret en god del billeder, for min far havde et Rolleiflex kamera og fremkaldte selv sine billeder. Så her er billederne af en meget ung blogejer...

Var du også med tilbage i 50'erne?

Så er der søbemad med levertrandråber! Bemærk det fine tapet og det veldesignede FDB-skab (som nu står, hvidmalet, i mit soveværelse)

I den fine kjole med smocksyning. Sofaen og den tilhørende stol eksisterer også stadig i bedste velgående hos min bror. Det var kvalitetsmøbler.

Ja, boghandlerens datter fik ordene og bøgerne ind fra starten, så selvfølgelig endte hun som bibliotekar...

Skolefotografen har været i sving. Jeg var pavestolt over min røde cardigan.

Lettere skulende i datidens swimmingpool - på dette tidspunkt HADEDE jeg at blive fotograferet. 

Hinkestene var vidunderlige - i farvet glas. På denne lille parkeringsplads blev der leget i mange, mange timer.

Tilbage til 60'erne

Så er bloglegen på Blogkvinder 40+ nået til 60'erne.

Jeg har fundet to billeder, det første er fra min konfirmation i 1964.

Min mor havde syet en smuk og enkel kjole i flødefarvet duvetine, en slags 'fattigmandsfløjl' af  bomuld, hvor overfladen er kradset op for at gøre den lodden og blød. Kjolens eneste pynt var lidt blanke satinbånd.

Jeg var temmelig misundelig på de andre piger, der havde færdigkøbte kjoler, med bl.a. broderie anglaise, men samtidig ret stolt over min mors værk. Jeg har desværre ikke billeder af min andendagsdragt i hanefjedsmønstret stof, som min mor havde også syet. Den var vanvittig smart og jeg fik et par længe ønskede sorte Gitte Hænning-sko til.

Det andet billede er fra vinteren 1967/68. På det tidspunkt arbejdede jeg som au pair i England, hos en familie med to børn i Chigwell, Essex, nær London.

Tidstypiske ørkenstøvler, pudsigt korte cowboybukser og den uundværlige lodenfrakke.

Den lille løse hætte-hue er igen en af min mors kreationer. Stoffet er med en fræk pink/rød stribe og jeg havde en kort, tæt frakke i samme stof, som nok har været for tynd denne vinterdag.

Det var spændende at være i London på et tidspunkt hvor radmagre Twiggy, Carnaby Street og Swinging London var det absolut hotteste man kunne forestille sig.



Nu må vi se, hvor mange der stadig kan være med, hvis vi fortsætter legen og bevæger os længere tilbage i tiden.

Nostalgisk håndarbejde... og mere Kaffe

I dag har vi haft besøg af det kommende barnebarn og dets forældre og der blev snakket barnevogn, udstyr og strikketøj. 

Jeg huskede pludselig det dejlige babytæppe min mor hæklede til mig, dengang jeg ventede min datter.

Jeg måtte straks en tur på loftet for at lede - og fandt det også.

Det er i freeform-teknik foret med lunt stof. Der er brugt forskellige meget grove håndspundne garner, hvoraf nogle er plantefarvet med bl.a. kraprod. 

Folder og knapper man tæppet, bliver det til en praktisk og varm kørepose.

Da jeg rodede i kassen, faldt jeg også over disse to modeller i Kaffe Fasset teknik: En vest og en bluse til ungerne, som min mor også er mester for.

Der er da godt nok knald på farverne...

Det var sjovt at stå på hovedet i lige den flyttekasse, men jeg er ikke sikker på, at det hele falder i de kommende forældres smag!

Sådan så jeg ud i 80'erne...

Endnu en nostalgisk udfordring har (heldigvis) fundet vej til Blogkvinder 40+. Den skal da tages op med maner...

1981, jeg er gravid for første gang og bor i kollektiv, som I kan se med både får og børn.

Smækbukserne, der gået i arv adskillige gange, var slidt næsten igennem på maven, så jeg måtte applikere lidt på dem. Hvis nogen skulle være i tvivl om mavens beskaffenhed, så er det her præciseret, hvad der er gang i!

1984.

Jeg bor stadig i kollektiv, min søn er næsten tre år og det lange hår er røget sig en tur.

Billederne fra den tid er præget af, at vi er blevet forældre - der er ikke så mange billeder af os voksne.

1988

Jeg har fået nummer to, en datter, kollektivet er opløst og vi er blevet en helt almindelig kernefamilie.

Her er vi ude på tur hinsidan, hvor vi havde et lille soldatertorp de smålandske skove.

1989

Ja, det måtte jo ske. De obligatoriske 80'er-krøller har omsider indfundet sig :-)
Det var første og sidste gang jeg fik mit hår permanentet!

Gemme-genets fordele

I dag har jeg købt garn til en dejlig bluse og det helt uden at spendere penge. Så sig ikke, at det ikke betaler sig at gemme på ting og sager.

På strikkefestivalen faldt jeg i snak med Sanne, der står bag Rasmilla Strik & Design. Vi snakkede om 70'ernes hønsestrik, der nu er blevet så moderne igen. Bøgerne fra dengang er nærmest uopdrivelige, men jeg vidste at der stod nogle på min reol herhjemme og jeg lovede at hjælpe med et par mønstre. 

Vel hjemkommet, og ved nærmere eftersyn i mine gemmer, fandt jeg ud af, at jeg minsandten havde dubletter af tre af strikkebøgerne fra dengang! 

Det er pudsigt at gense de gamle mønstre, som nærmest var landeplager i min ungdom. De er fantasifulde, farverige og sjove - men nogle af modellerne er altså temmelig grinagtige. 

Heldigvis kan mønstrene sagtens genbruges på nye spændende måder. Sanne var da også mere end klar til at overtage de ekstra eksemplarer og afsted kom de. 

Så nu er der en portion af Rasmillas Yndlingsgarn i jeansblåt samt opskriften på en voksen Linnea på vej den modsatte vej...

...og vi er i hvert fald to, der er rigtig glade for gemme-genet.