Og så skal jeg holde fast i de mere jordnære interesser jeg har genopdyrket - bl.a. at være kommet i gang med strikkeriet igen. Men jeg må indrømme, at specielt hurtigt går det ikke med mine nu tre projekter.
Her er min ene 'selvstribende' spiralsok.
Jeg besluttede at knække den, i denne sammenhæng, ubehagelige grønne farve af, hver gang jeg når til den.
Heldigvis er der kun få grønne partier, så det betyder ikke så meget.
Det er i al fald herligt med sådan et 'hjernedødt' strikketøj, når man snakker, hører radio eller ser tv, hvor der nu ikke er meget at komme efter for øjeblikket - det er jo sommer og dermed gentagelsernes tid.