Viser opslag med etiketten halsedisse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten halsedisse. Vis alle opslag

lørdag den 19. juni 2010

Grå møbius-halsedisse

Et andet projekt, der blev færdigt i sidste uge, er min halsedisse. Trods den kølige sommer må den vente til efteråret med at komme i brug.
Det er mit første forsøg med at strikke møbius-ringe, men det har været sjovt og jeg kunne godt tænke mig at strikke et sjal engang med den teknik.
Det er et uhyre enkelt design, men den fungerer som den skal.

Faktaboks: 
RAP-RIB HALSEDISSE
Design: Mit eget
Strikket til: Mig selv
Garn: Gedifra Shetland Deluxe i farve grå - 150 gr
Pinde: KnitPro 4,5
Størrelse: Sådan cirka voksen på gefühl
Tilretning: Strikkede løs indtil de tre nøgler var brugt op
Om strikketøjet: Pærenemt. Prøveklud for en ny teknik (se hvordan man slår op til en møbius-ring på Cat Bordhis video). Vær opmærksom på at forsiden sådan set også er bagsiden, når du vælger dit mønster! Jeg brugte 'Jenys surprisingly stretchy bind off' da jeg lukkede af. (Se Cat Bordhi demonstrere metoden her)

torsdag den 13. maj 2010

Sjal nummer to




Så lykkedes det at få et billede af Nordiske Sjal nummer to, som jeg fik færdiggjort i januar. Her er sjalet 'iført min datter' (som også var modtager af sjalet).

Jeg har også fået færdiggjort og monteret Sukkertrøjen og den er blevet helt god, selvom jeg var noget usikker på hvordan resultatet ville blive.

Jeg er gået i gang med lidt mere oprydning i garnlageret. Jeg havde lyst til noget hurtigt og havde tre bundter lækkert lysegråt Shetland de Luxe fra Gedifra.

Ravelry fandt jeg flere opskrifter på moebius-ringe som jeg gerne ville forsøge mig med. Jeg har nu komponeret en nem opskrift som jeg er gået i gang med. Det skal gerne ende som en lidt løs halsedisse, der kan trækkes op om hovedet som en hætte.

Måske er det ikke lige den rette årstid, selvom det er temmelig koldt og vådt for øjeblikket. Det ser dog ud til at planterne i haven nyder det.