Mandagstema: Nedefra

Selvom jeg er bagud på august-udfordringen, så sniger jeg et mandagstema ind: Nedefra. 

Vi besøgte katedralen Doberaner Münster i Bad Doberan, da vi i 2009 gennempløjede det nordligste Tyskland fra Rügen til Husum. Det er en meget smuk og velbevaret middelalderkatedral med buer der hvælver sig højt over en, så her bliver man virkelig lille! 
Jeg synes den slags rene, enkle og næsten asketiske kirkearkitektur er mere imponerende end prangende og overdådigt udsmykkede (=overlæssede) barokkirker.

Du kan se flere Nedefra-billeder her hos Helene

Himmelsk #45

Petunia holder heldigvis ved med de himmelske billeder - mit er fra blogtræffet på Frilandsmuseet.

Folkene på den flotte firlængede gård med den imponerende store og smukke gårdsplads, har sørget for at selv hunden kan bo standsmæssigt i sit fine muret hundehus.

Vi var så heldige med vejret... Sol, lune og ingen regn; det er vi ikke forvænt med denne højsommer.

Se flere himmelske billeder her

Snak, snak og mere snak

Det blev en meget, meget hyggelig dag på Frilandsmuseet, hvor vejret viste sig fra sin pæne side - slet ingen regn, en del sol og temmeligt varmt.

Det er herligt at se og gense menneskene bag bloggene. Vi kender dele af hinandens liv fra bloggene, men på et blogtræf kommer vi lidt længere ned under overfladen.

Efter fortæring af madpakker og kaffe gik vi rundt og kiggede (lidt) på de fine gamle huse, mens der blev snakket (meget) på kryds og tværs. Som på tidligere blogtræf er der virkelig gang i mundlæderet.

Heldigvis fik Donald ymtet noget om et muligt træf i september i Frederiksværk og den hoppede jeg hurtigt med på, så nu skal vi finde en dato og et mødested. Så håber jeg at møde nogle af de, der ikke nåede med denne gang.

Billeder, spøger I sikkert, blev der ikke taget billeder?

Jo da, masser, så hvis I i løbet af de næste dage tager en runde hos 
Kong Mor, Ellen, Britt, Bente, Niels, Kari, Donald, Kisser, Pia, Madame og Annemarie 
er der sikkert meget mere at se på  :-) 

En flok bloggere på museum - er der overhovedet nogen der ser på husene?

Den gamle Brugs havde åbent, så vi greb chancen og kiggede ind. Der var både syerske og omrejsende frisør på besøg

En nydelig ekspedient med nysatte spytkrøller

Tusind tak for i dag til alle de bloggere der deltog - og til de medbragte herrer. 


Og især tak til Kong Mor og hendes meget tålmodige familie, der troligt ventede på at vi blev færdige og nu må være verdensmestre (eller i hvert fald Frankrigsmestre) i Frilandsmuseet!

Enestående Halsnæs #2

Efter en lang ferie-blogpause med masser af andre aktiviteter, er jeg vist nogenlunde klar igen. Jeg har været rundt og læse med hos jer andre, men kommentarer er det ikke rigtig blevet til. På mandag er ferien slut og så er jeg tilbage i den vante gænge.

Forleden tog husbonden og jeg ud for at bese den nye gangbro og udsigtsplatform ved Arresøen.

Madame og Husejer har tidligere skrevet om den, men den skal nu også ha' et par ord med fra mig, for det var en dejlig oplevelse.

Først passerede vi den nye bro over kanalen, Lisebroen (formentlig opkaldt efter generalmajor Classens hustru Lise).

Jeg synes ikke den er særlig køn, når man, som her, ser den fra siden. De tunge rødbrune bjælker får resten af konstruktionen til at se underligt pjevset ud, men det er den slet ikke.

Den er endda forsynet med bænke i begge sider i hele broens længde, kun afbrudt på et stykke midt på, så der er plads til at stå og glane tænksomt ned i det limpopogrønne åvand.

Efter en kort tur ad den fint nygrusede sti gennem skoven, når vi den lange gangbro og bevæger os ud på de solide brædder der hviler på op til 8 meter lange stolper - ud i ingenmandsland.

Mystiske sumpområder dukker op - der er basis for mange 'røver'historier når barnebarnet bliver stor nok ;-)

Halvvejs til målet er endnu en bænk strategisk placeret. Her kan man føle sig helt alene i verden; nyde roen, vindens susen i tagrørene og fuglenes sang.

Smukt og fredfyldt.

Videre går det, gennem sump og hængesæk, rørskov og ellekrat - helt ud til kanten, hvor Arresøens vand åbenbarer sig.

Her er bygget en flot, solid udsigtsplatform, med bord og mange bænke. Der er fine tavler der beskiver området og alle de dyr (især fugle) der kan ses. På bjælken lige over selve udsigten er horisonten ridset op med navnene på de mest markante punkter. Fin idé.

Vi nød den medbragte kaffe med god udsigt til måger og terner i langvarig, højrøstet diskussion, en omsorgsfuld andemor med tre ællinger, en enkelt rørhøg og selvfølgelig skarven.

Over sundet og nordpå #2

Jeg lovede vist en fortsættelse og med min nedsatte hukommelse må jeg hellere se at komme igang, før der ikke er mere at grave frem - og så er det jeg priser mig lykkelig over mit kamera, for billederne er en stor hjælp for mig :-)

I Trollhättan havde vi besluttet os for at koncentrere indsatsen om hhv. kraftstationerne og sluserne.

Men først frokost på Nova. Et ret nyt spisested, der er en blanding af almindelig café/restaurant og kantine, konferencecenter og mødested for de ansatte i teknikparken Innovatum og Nohab industiområde. Vi fik en vældig god fiskesuppe inkl. salatbar, brød, drikkevarer og kaffe for bare 85 kr. pr. snude.

Ja, så måtte vi jo også lige se naboen, Saab-museet. Husbonden nyder et godt bilmuseum en gang imellem og her var der en fin mulighed. Desværre blev vi noget skuffede; ikke så meget over bilerne, som over den manglende skiltning og forklaring.

UrSaaben var dog nem at genkende...

Modellen er den første Saab fra 1947. Helt original og ikke renoveret. Bilen var en revolution, ganske anderledes end andre biler og konstrueret efter aerodynamiske principper af fabrikkens flyingenører.

Efter flere forespørgsler lykkedes det at få en par 'håndholdte fortællere' udleveret (hvad hedder sådan nogle dimser egentlig?), blot for at konstatere at bilerne var flyttet rundt i forhold til forklaringerne, hvilket var voldsomt forvirrende.

Samtidig var beretningen skæmmet af ualmindelig meget (reklame)snak om Saab i al almindelighed, så inden længe fik jeg slukket for apparatet igen.

I stedet tog jeg lidt billeder af både de gamle og de helt nye modeller.




Denne økonomiske (altså i energiforbrug) konceptbil er da vældig fiks, men min hu stod mere til den fine træbil (med ursaab facon) der kan anes nederst i glasmontren til højre. Den kan jeg sagtens kan se Vilfred 'suse' rundt på om et par år ;-)

Stolene i indgangspartiet var heldigvis meget behagelige at prøvesidde mens husbonden fik kigget sig mæt.

Så gik turen til det 100 år gamle kraftværk, Olidestationen, det ældste af Trollhättans kraftværker, hvorfra vi gik langs elven op mod Hojum Kraftstation.

Vejret var noget blandet og ret blæsende, men naturen fejlede ikke noget.

Vi kunne vi 'klatre' rundt og beundre klipper, kanaler, bygninger og vand. Det er virkelig imponerende konstruktioner.

Selv om vi ikke havde mulighed for at se sluserne blive åbnet (det kan så ses på denne video) kan man sagtens fornemme det enorme arbejde det har været, at tæmme vandets kraft.

Sluserne er den anden af byens store seværdigheder. Her var ganske fredeligt, for der var ingen trafik på Göta älven, så sluserne lå stille hen.

For tre år siden overnattede vi i Berg lige ved søen Roxen, på vej til Stockholm i juli måned. Der findes et tilsvarende sluseområde og på det tidspunkt var der masser af trafik, så skal man se sluser, så vælg sommertiden.

I det hele taget er det nok i sommerferien at Trollhättan skal besøges, for også museerne ved kraftstationen åbner først i højsæsonen.

Men smukt var der - og god mulighed for at gå småture i området.























Vi sluttede selvfølgelig dagen af med en kop kaffe og en kage i Slusscafeet, med dejlig udsigt over vand, græs, grønne træer og blomstrende syrener.

... fortsættelse følger :-)

Over sundet og nordpå - #I

I denne uge snuppede vi en lille før-sommerferie i broderlandet.

Først et par dage i Vänersborg, nord for Trollhättan, provinshovedstaden i Västergötland.

Vänersborg er ikke bemærkelsesværdig, men den ligger godt for ture i omegnen. Byen ligger i den sydligste ende af Vänern (det store, vandfyldte hul der blev tilbage, da Gefion pløjede Sjælland ud af Sveriges muld ;-), netop hvor Götaelven har sit udspring.

Mod sydøst ligger 'Arn og Cecilia-land', det nuværende Sveriges vugge, med bl.a. klostrene Varnhem og Gudhem.

Her, mellem Vänern og Vättern, ligger også Hornborgasjön der er berømt for sine store flokke af traner.

Billedet er fra en ganske frønnet anløbsbro ved Götaälven, ikke langt fra vores hotel.

I første omgang valgte vi at udforske lidt af nationalparken Halle-Hunneberg Ecopark, der er et af de elg-rigeste områder i Sverige. Desværre viste vejret sig ikke fra sin bedste side (det regnde ærlig talt en del undervejs), men naturen var smuk, selvom ingen elge krydsede vores vej.

Bergagården, hvor vi gik fra, husede en Naturskole og en masse børn havde travlt med at lære mere om naturen. 

På vandreruten vi fulgte, var der med mellemrum opslagstavler med opgaver til børnene - bl.a. denne om menneskenes spor i naturen. Vi kunne ikke stå for citatet (klik på fotoet for større og læsbart billede)

Efter middag kørte vi sydpå til Trollhättan...

...fortsættelse følger.

Kulturværftet

Min udvidede påskeferie tilbringes mest hjemme, med at få nogenlunde skik på hus og have, men i går gik turen til Helsingør, for at se det nye Kulturværft.

Det er stadig noget af en byggeplads der skal forceres, for at komme ind, men biblioteket, der breder sig over 3 etager, er allerede i fuld sving.

Facetterne på facaden får mig med det samme til at tænke på det oprindeligt foreslåede navn "Krondiamanten" - et ikke særligt diskret hint til "Den Sorte Diamant" i København! 

Det er fint med mig at projektet blev omdøbt.

Indgangen, der ligger lige modsat turist-parkeringspladsen ved Kronborg har fået et intermistisk fortorv.

Forhåbentlig får brugerne mulighed for at parkere noget tættere på når området bliver færdiggjort. Vi kom den forkerte vej rundt om bygningen og måtte gennem flere hegn og afspærringer.

Se hvor flot havnen spejles i glasset over indgangen.

Biblioteksrummene er præget af det rå beton fra værftstiden. Her i børne-biblioteket, har man blødt de strenge linier op med bl.a. fine hvide sejlkonstruktioner.  

I det hele taget har arkitekten og biblioteket, især i børneafdelingen, evnet at trække byens historie som havne- og værftsby ind i rummene.

Et helt vidunderligt trægulv er også med til at give varme til rummene.

Her ses tydeligt, hvordan glaskontruktionen er lagt uden på den gamle bygning og har givet plads til balkoner i forskellige højder.

I stueplan er findes garderoberum og en café der dog endnu ikke er åbnet.















Fra tagterrassen er der den smukkeste udsigt over Øresund, Kronborg og Helsingør...

Julemarked, store gamle sten og nisseflugt

Næste weekend er der, for første gang, julemarked på Grønnessegård Gods, der ligger i et skønt skovområde mellem Frederiksværk og Hundested. Det ser ud til at de satser på et kvalitetsmarked med bl.a. salg af kunsthåndværk og delikatesser, så det vil jeg glæde mig til.

På Grønnessegård jord står en smuk og kendt runddysse, Karlsstenen, der stammer tilbage fra bondestenalderen (sådan cirka for 5.500 år siden). Kommer du forbi, er der en smuk gåtur dertil fra parkeringspladsen ved landevejen.

I guldalderen var den et yndet motiv for kunstnere, bl.a. J. Th. Lundbye, men nu om dage er stenen næsten gledet ud i glemslen. Mange ældre danskere har ellers, bogstavelig talt, haft den mellem hænderne, for den er afbilledet på den femkrone-seddel der var i omløb fra 1912-1955. En af mine bekendte har gemt en seddel fra dengang, som jeg fik lov at fotografere til lejligheden.

Stenen har haft en, måske, endnu vigtigere betydning. Ifølge de gamle sagn var det nemlig her de første nisser kom til vores del af verden, på flugt fra fra en alt for voldsom fest hos jætterne i Udgård. Det kan man bl.a. læse her (du skal scrolle et godt stykke ned). Man kan så spekulere på, hvordan vores ærkedanske jul ville se ud, hvis de ikke havde fået opholdstilladelse, hmmm.

En anden gammel sten fra lokalområdet er netop nu aktuel - og det på min egen arbejdsplads.

Det er Hyllingebjergstenen, ifølge eksperter Danmarks flotteste og største helleristningssten.
Nu ligger den 8 tons tunge sten, der efter en storm faldt fra klinten ned på stranden ved Hyllingebjerg, omsider til offentlig skue og beundring i sin montre i forhallen på Frederiksværk Bibliotek. Prydet med 3.000 år gamle solhjul, skibsbilleder og hele 300 skåltegn.

På bibliotekets hjemmeside kan du se Anouschka Andersens film om Hyllingebjergstenen

Mit første blogtræf

Så er det 'overstået' - mit første møde med andre bloggere, som heldigvis blev en utrolig dejlig oplevelse.

Det var en smule nervepirrende, at trille ind på parkeringspladsen bag de store ravnefigurer ved J.F. Willumsens Museum, hvor vi havde aftalt at mødes. Der gik dog ikke mange sekunder, før jeg havde spottet den flotte røde Opel GT med Sanne i sit gennemførte 50'er outfit. Hun var var ankommet sammen med Rasmine og i løbet af kort tid dukkede de andre også op: Kisser, Zette, Ellen, Mia, Bente, Madame, Uffe, Donald og Jens og snakken tog fart.

Og den fortsatte nærmest uden ophør...

Først på turen gennem det nyligt renoverede museum, hvor maleren og hans malerier, skitser og skulpturer blev flittigt kommenteret og diskuteret. Siden hjemme hos Bente, som både havde arrangeret og gavmildt lagde hus til kaffe og kage-delen. Vi kom rundt om alverdens emner, alt imens vi indtog de lækre hjemmebagte boller og kager, skyllet ned med ikke så få kander kaffe og te.

Jo, jeg kunne glad konstatere, at bloggere (heller) ikke har problemer med at udtrykke sig mundtligt. Tusind tak til jer allesammen for en meget, meget hyggelig dag.