tirsdag den 29. november 2011

Nedlagt

Jaja, alting kommer til den der venter (det mindst). Arbejdspladsen har været ramt af sygdom og nu er det så blevet min tur til at ligge her med en 'ond' hals og feber. Ikke lige noget jeg havde regnet med, men så må man gøre en dyd af nødvendigheden og f.eks få læst og surfet på mr. Mac mellem de små 'skrabere' kroppen har brug for, for at få restitueret sig.

Jeg nyder i den grad at vi investerede i elevationssenge, for at ligge vandret ret længe holder jeg ikke til. Nu er der håb om at jeg kan blive under dynen - et stykke tid i al fald.

Og så står den ellers på varm hyldetoddy med havtornsaft. Ikke en dårlig blanding når jeg selv skal sige det. På lageret havde jeg en skøn hyldebærsaft kogt med stjerneanis. Tilføjet den rå saft fra en skefuld optøede havtornbær og en skefuld honning smager det vidunderligt og c-vitaminerne gør nok ingen skade.

Imens kører Mozarts requiem (anbefalet af Mette) i baggrunden og jeg leger lidt med Pinterest, som jeg med Lavendels anbefaling er gået i gang med. Noget af en tidsrøver, men ret hyggeligt når man ligger her og har småondt af sig selv :-)

Bogen jeg er i gang med er af den australske forfatter Kate Morton og hedder 'En fjern hvisken'. En herlig og underholdende roman om gamle kvinders gemte, men ikke helt glemte, hemmeligheder i let moderniseret engelsk, gotiske stil. Jeg har tidligere læst samme forfatters 'Den glemte have' og begge dele er fremragende sygesengslæsning, omend de ikke just er i letvægtsklassen rent fysisk.

Forsiderne rammer tonen i bøgerne fint, med den lidt nostalgiske fordybelse i fortiden. Debutromanen Huset ved Riverton har jeg endnu tilgode, men jeg tror de skal læses med mellemrum, ellers bliver det nok for meget af det gode.

mandag den 28. november 2011

Mandagstema: Adventstid

Ugens mandagstema handler om adventstiden.

En af familiens traditioner er den årlige mostur. Mine søskende og jeg, med familier, drager til Liseleje for at gå tur i plantagen og finde mos, kogler og svampe til årets dekorationer. Bagefter ender vi hos mine forældre, der har det sædvanlige adventstraktement parat: Varm kakao, nybagte boller, brunkager og vaniljekranse.

Normalt falder turen på første søndag i advent, men i år var vi af praktiske årsager en uge for tidligt på den. Det var gråt i gråt, tåget, men mildt og stille i vejret og ude ved stranden var vandet var næsten ikke til at få øje på. Her ses en del af familien, på rad og række, traske hen over toppen af klitterne.

Se flere adventsbilleder her hos Helene

søndag den 27. november 2011

Julekugler...

I år er der for alvor gået mode i Arne & Carlos strikkede julekugler.

Jeg har set en del strikkere blive grebet af dillen, selv om de ikke umiddelbart finder dem kønne. Dertil når jeg ikke; de er da sjove og kitschede, men de kommer altså ikke til at hænge i mit juletræ eller noget der ligner.

Til gengæld kunne jeg godt finde på at kaste mig over duoens næste bog med strikdukker...

Men med disse julekugler er det en anden sag 

Første adventspakke indeholdt tre store, smukke, sølvfarvede glaskugler med rifler, som allerede nu er kommet op og hænge i farvede bånd. Senere får de måske også en lille kvist grønt i toppen.

Fint, ikke?
Og tak til Bente :-)

lørdag den 26. november 2011

'Nederen' - og 'opperen'

Her har været stille, meget stille. Livet har været 'nederen' som det hedder på nudansk. For det første har novembermørket og min sindstilstand matchet hinanden alt for godt - det bliver der gjort noget ved, men det tager sin tid. For det andet har mit dejlige lille barnebarn været syg og det ret alvorligt.

Det tog flere døgn inden podningen gav resultat og de var sikre på diagnosen. Men i dag er bedringen for alvor slået igennem og den lille familie er taget ud af isolation og må tage hjem, med medicin og recepter i bagagen. Det var en infektion med gule stafylokokker, som resulterede i en sygdom der hedder SSSS (Staphylococcal scaled skin syndrome), hvor huden bliver ildrød, hæver voldsomt op og ligesom løsner sig, nogle steder blærer den også op til store sår. Det er selvfølgelig smertefuldt, så der er blevet fyldt på med smertelindring og antibiotika.

I dag så Vilfred bedre ud og var igen begyndt at 'snakke' og lege. Hans egne ansigtstræk er så småt ved at dukke frem af det underlige ballonagtige ansigt, næsten uden øjne, som han ellers har haft. Han har haft begge forældre hos sig stort set hele tiden, men det bliver godt for dem at komme hjem i vante omgivelser.

Men, slut med jammeren, for langtfra alt er skidt...

Vi er f.eks. en flok strikkevenner der har besluttet at forsøde ventetiden op til jul med adventsgaver. De andre havde byttet gaver en dag jeg desværre ikke kunne være med, så forleden fik jeg hyggeligt besøg af Merete, som medbragte fire fine adventsgaver fra Bente.

I morgen skal den første gave åbnes - det glæder jeg mig til, jeg er sikker på at der er spændende sager indeni. I morgen skal vi også tænde det første lys i adventsstagen, nyde de obligatoriske 'Mogens Brandt-boller' og drikke varm kakao til - og lige nu skal der fyres op i brændeovnen, mens vi lytter til blæsten og regnen derude i mørket.

tirsdag den 15. november 2011

Det lille hus i skoven...

sidste uges mandagstema nævnte jeg, at jeg havde malet en akvarel af vores lille røde hus i de store svenske (smålandske) skove. Flere havde lyst til at se den og det skal I da få lov til. Men jeg gør opmærksom på at jeg absolut er amatør.

Jeg er aldrig blevet en habil akvarelmaler, selvom jeg faktisk var rimelig god til at tegne i mine yngre år. Jeg tror mit temperament passer bedre til blyant end til akvarelpensel, jeg er tilbøjelig til at nusse for længe med detaljerne og så 'dør' en akvarel nemt. For mig tæller min oplevelse mere end håndværket og normalt belemrer jeg ikke offentligheden med dem ;-)

Faktum er at jeg i mange år har brugt alt for lidt tid på at tegne og at male; hvis den slags skal blive godt, så er det nødvendigt at holde det vedlige.

mandag den 14. november 2011

Mere mad

Til vores sølvbryllup gav vores børn os penge til en god middag på Sorte Hest.

Heldigvis var det ikke et gavekort vi havde fået, for da vi skulle bestille bord var restauranten lukket! Den var netop ved at blive overtaget af den bornholmske 'madmafia', Nikolaj, Rasmus, Theis og Magnus, som har den skønne restaurant Kadeau i Vester Sømark; stedet jeg skrev lidt om i sommer. Så vi bestilte fluks plads til to den 12. november, 33 års-dagen for vores første rigtige 'date' og dagen efter at stedet havde åbnet.

De havde desværre fået overbooket, så vi blev placeret lidt akavet på barstole foran en væg ved en lang, smal bordplade. Til gengæld havde vi fin udsigt til køkkenregionen lige bag os, hvilket passede mig udmærket.

Det var utrolig godt; spændende nordisk mad på gode bornholmske råvarer.

Vi lagde ud med champagne og en smukt anrettet omgang appetizers: Rå rejer, tørret kammusling med citrontimian-emulsion, tørret oksekød med syltet gulerod, tørret maltbrød, agurk med makrelmousse og sprødristet grisetå med syltet hjulkrone.

Det sidste skal jeg huske til næste år, så jeg får brugt lidt mere af planten end de smukke blå blomster.

Vi bestilte kun tre retter, men det var såmænd alt rigeligt. Dertil en flaske kølig og let, men interessant, Beaujolais, som gik fint i spænd med vore forskellige retter. Vi er ikke de store vinkendere (end ikke små) men forlader os gerne på tjenerens råd, indenfor rimelighedens grænser - og denne var et godt valg.

Forretten var, i mit tilfælde, rå jomfruhummer, der lige havde 'kysset' en varm pande, serveret med en østersvinagrette på græsolie, letbagt hjertesalat og urter, silketyndt skåret blomkål og friteret blæretang (det skal jeg også huske, jeg har kun lavet den kogt ;-)

Husbonden kastede sig over en skøn makrel garneret med tynde skiver af selleri og æble samt frisk grønkål med muslingebouillon og dildolie.

I det hele taget var fisk og skaldyr perfekt tilberedt, så smag og konsistens var ren nydelse.

Hovedretten til mig bød på perfekt dampet torsk med surkål, løjrom, brunet smør og jordskokker serveret på flere måder, bl.a. langtidsbagte til en skøn sej konsistens (også den skal genbruges herhjemme: fire timer ved 150 grader).

Retten blev toppet rundhåndet med friskrevet gotlandsk trøffel, som dog ikke havde megen trøffelsmag.

Husbonden kastede sig over den langtidsstegte, confiterede okse med rødbede i flere udgaver, røget marv og en sauce på øl og æblemost. Kødet var smørmørt efter 12 timer ved 82 grader.

Desserten var vi enige om:

Bornholmske mejeriprodukter som is og marengs med kærnemælk, kombineret med pære, honning og valnød. Det smagte på forunderlig vis af sommer og barndom.



Kaffen sprang vi over, men indtog den kort efter hos min bror der bor lige i nærheden - og det var også vældig hyggeligt.

En rigtig dejlig aften, så stor tak til ungerne!

søndag den 13. november 2011

Bloggerfrokost i Hillerød

Lørdag havde Madame sat en flok bloggere stævne på Café København i Hillerød, der ligger smukt på Torvet ved Slotssøen.

Den udmærkede mad, gode øl og venlige betjening (jeg fik en sandwich med kalvetyndsteg, svampe og trøffelmayonnaise og en flaske blå Chimay) kombineret med et vidunderligt solskinsvejr, gjorde sit til at sætte humøret op.

Tak til Anette, Annemarie, Bente, Britt, Donald, Jens, Kari, Kisser, Madame og En mand af betydning for en rigtig hyggelig oplevelse.


Jeg håber vi kan gentage den når træerne i Slotsparken står forårsgrønne og barokhaven rigtig folder sig ud. Måske kan vi så drikke kaffen i Havehuset? 


Den hyggelige dag blev afsluttet med en tur rundt om Slotssøen. For et par år siden blev der anlagt en ny sti, så man kan gå hele vejen rundt om søen og det er en stor gevinst for byen.





Frederiksborg Slot smukt pyntet med efterårsløv og sol - og novemberidyl ved Slotssøen.















fredag den 11. november 2011

Frosne vitaminbomber

Forleden havde jeg et indlæg om havtorn og sidste weekend gik jeg på bærjagt, for jeg havde fået lyst til at eksperimentere lidt med havtorn i mad og drikke.

Bærrene er næsten umulige at plukke uden at klemme dem i stykker, så i stedet tog jeg en stak bærfyldte (og tornede) grene med hjem. Efter at have klippet grenene i småstumper, røg det hele i fryseren. Næste dag kunne mange af bærrene rystes af og resten blev hjulpet på vej med en gaffel, så nu har jeg havtorn i fryseren. Nogle stykker i en smoothie og dagens c-vitamindosis er hjemme.

I dag hældte jeg en lille håndfuld i fadet med rodfrugt (gulerødder, løg, selleri og pastinak) inden de røg i ovnen. De fik også en sjat rapsolie og et skud hyldeblomstsalt. De fungerer fint som syrligt indslag til de lidt fade rødder - ellers bruger jeg gerne citron.

I går fik jeg et nyhedsbrev fra LIFE om en ny kogebog 'Ny Nordisk Hverdagsmad for alle', som bl.a. indeholder opskrifter med havtorn. Bogen, der udkommer på mandag, udgives af FDB, Meyers Madhus og OPUS og den er skrevet af Claus Meyer og Arne Astrup. 

Mon ikke den kan fås i den nærmeste Brugs eller Kvickly?


onsdag den 9. november 2011

Mandagstema: Langt borte

Mandagstema på en onsdag - sært, men sådan har min uge altså været. Her er mit bud.

Billedet her er 'langt borte' på flere måder: Sommer og solskinsvejr er langt borte - i dag er det gråt og sent efterår. Stedet, vores hus i Sverige, er både i afstand og tid langt borte; det lille hus er solgt for mange år siden.
Personen midt i alle i bregnerne er også langt borte; jeg ænser ikke kameraet, for jeg er i gang med et akvarelmaleri af huset.


Akvarellen er til gengæld ikke langt borte - den hænger faktisk her, lige ved siden af mig :-)

Se flere 'langt borte-billeder' lige her

fredag den 4. november 2011

Bytte bytte købmand...

Maria i Stockholm eftersøgte en kartemaskine på sin blog.

Jeg havde en kartemaskine stående, som ikke havde været brugt siden kollektivet var ejere af en lille flok gotlandske pelsfår, først i firserne.

Ingen havde vist interesse for den, selvom jeg havde forhørt mig rundt omkring, så jeg greb chancen og spurgte om Maria måske var interesseret i at få min ældre Louët-model... Det var hun - og til alt held skulle hun til København her i november for at deltage i en af Annette Danielsens workshops.

I onsdags blev kassen så pakket ind, så den kunne klare en flyvetur, og afleveret på hendes hotel.
Og tænk, i receptionen havde hun lagt en pakke til mig med det fineste håndmalede strømpegarn af egen produktion!

Nu er jeg dobbelt glad; kartemaskinen har fundet et godt hjem og vil blive brugt til det den er beregnet til - og jeg har lækkert garn som jeg kan hygge mig med. Det grønne ender som strømper til husbonden (der elsker grønt), for hans hjælp med at fragte frem og tilbage.

Endnu engang har blogverdenen vist hvad den kan. Tak, Maria :-)

PS: Billedet af garnet er taget med mit nye Lumix i kunstigt lys (og ikke særlig meget af det) og er ikke behandlet digitalt - det er da helt ok, ikke? Jeg tror det bliver et godt bekendtskab :-)

tirsdag den 1. november 2011

En dag med Vilfred

I dag var der dejligt besøg af søn og sønnesøn. Vilfred var usædvanligt betuttet og lidt forgrædt i starten. Kort forinden havde han fået noget galt i halsen som åbenbart sad rigtig godt fast, så de måtte en tur rundt om skadestuen. Heldigvis fik han selv klaret det, men det var bestemt ikke en sjov oplevelse. 
Som i kan se er den nye Ugletrøje taget i brug; rigelig stor endnu, desværre også i halsen. Jeg tror nu ikke jeg får lov at lave det om, selvom jeg er lidt utilfreds.

Efter nogen betænkningstid og lidt mad og drikke tøede han langsomt op.

Bagefter var der tid til at lege med puttekassen, som jeg fandt på et loppemarked.

Men ellers handler det mest om at komme op at stå.Faktisk stod han op det meste af eftermiddagen og legede ved sofabordet.

Og så fik han lært at komme ned igen. Først på knæ, så en forsigtig hånd ud til siden og endelig glide ned på maven.

Han kravler stadig ikke men maver sig frem i kvikt tempo. Jeg tror ikke han kommer til det - men jeg kravlede heller ikke selv og jeg har vist klaret mig alligevel...






Og så elsker han at lave sjove lyde...

Og vælte sin farfars fine klodstårne...

Mandagstema: Skummelt/scary

"Det er uhyggeligt"

Det var meget svært for mig at finde et billede til ugens mandagstema.

Efter lang tids roden i gemmerne, faldt jeg over et gammelt foto fra 1992: Min søn, klædt ud som vampyr. Ikke i anledning af Allehelgen eller Halloween, for på det tidspunkt var det endnu ikke blevet en dansk skik, men fordi det var fastelavn.

Billedet er scannet ind og er både kornet og dårligt belyst, men efter en tur i Photoshoppen fik jeg et lidt sjovt resultat.

Den farlige vampyr ser nu selv ret skræmt ud, hvorfor mon det?

Måske har han set et hvidløg eller et kors?
Eller måske fordi han er fanget i blitzens spotligt...




Se flere skumle og skræmmende billeder her