Nyt website på jobbet

Noget af det jeg bruger en del tid på, på biblioteket, er vores hjemmeside. Jeg er webmaster og derfor ansvarlig for siden. Med den hastige teknologiske udvikling er det nødvendigt at vi med nogle års mellemrum (normalt siger man to år) får opdateret vores hjemmeside. Sidst det skete var ved kommunesammenlægningen i 2007, så det er på høje tid at der sker noget.

Vi har ventet længe på at komme i gang med at arbejde med den nye side, bl.a. af økonomiske grunde - det er jo sparetider - men for et par dage siden fik vi endelig en testurl, så vi kan komme i gang med at teste systemet. Vi håber på at være i luften med den nye side først i det nye år, så de næste måneder står på hårdt arbejde og formentlig en del overtid. Alt det andet skal jo stadig passes.

Hjemmesiden bliver meget anderledes end den nuværende. Databasen over bibliotekets udlånsmaterialer, biblioteksservices (som f.eks. Netlydbog, eReolen, Forfatterweb og Litteratursiden) og selve hjemmesiden med alle de artikler vi selv skriver, bliver i højere grad integreret. Det glæder vi os til, men der bliver uden tvivl en længere periode med tilvænning, fejlrettelser og ikke mindst klager fra brugerne, der jo også skal bruge tid på at lære den at kende. I sidste ende tror jeg dog at fordelene vil være større end ulemperne.

Ærtesuppevejr

I dag har været temmelig våd og grå, men ikke spor kedelig.

Først ventede hvad der skulle blive en svært forvirret udlånsvagt. Udover almindelige lånerbetjening, som virkelig er en blandet affære der også indebærer f.eks. print af bingo-banko plader, hjælp til kopiering, vand til tørstige børn, nødtørftig (tegnsprogs) kommunikation med asylansøgere, opstøvning af værktøj til udstillere, supplering af toiletpapir osv., skulle der hjælpes til ved græskarlygte-værkstedet, laves kaffe m.m. til strikkecafén og gøres klar til Litterær Lørdag, hvor vi havde et spændende foredrag om billedbøger. Jojo, jeg fik altså også snakket om, fundet og bestilt bøger m.m.

Hjemme igen lidt i tre var det tid til lidt frokost og en rask tur i den tågede efterårsskov og så var jeg brugt.
I går havde jeg ydermere frekventeret både min kiropraktor og min massør og det er noget af en cocktail som nok kan tage pusten fra en et par dage (men hvor er det godt ;-)

Altså besluttede jeg at aftensmaden måtte være nem.

I fryseren havde jeg en 'suppe' som var kreeret af en rest 'franske ærter' (se nedenfor) blendet med grøntsagsbouillon.
Den var ærlig talt ikke noget at råbe hurra for, så den blev kogt op med lidt god fond og nogle skiver gedefriskost og fik en lille smule jævning for at få konsistens.

Serveret med en klat græsk yoghurt, lidt sprødristet chorizo og et par 'sjuskeboller' til, blev det faktisk en rigtig fin og lækker middag på en lidt råkold dag.


Franske ærter
Finthakket skalotteløg og hvidløg svitses i smør, tilsæt friske eller frosne ærter og lad dem mørne lidt. Vælt en stak friske salatblade i og vendt rundt til de er faldet sammen. Smag til med salt og peber.

Mandagstema: Genbrug

Dette Mandagstema hos Petunia står mit hjerte nært, da jeg har en svaghed for økologi og bæredygtighed.

Jeg er ingen ørn til loppefund, snarere tværtimod. Min indbyggede tilbageholdenhed gør mig temmelig uduelig, både til uhæmmet at glo på og undersøge tingene - og til at prutte om priser. Det ærgrer jeg mig tit og ofte over når jeg ser, hvordan venner og bekendte opsnuser spændende ting og sager til (næsten) ingen penge.

Til gengæld kan jeg bryste mig af at arbejde på et af verdens bedst fungerende og bedst organiserede genbrugs'paladser': Biblioteket.

Stedet, hvor millioner af mennesker verden over genbruger bøger m.m. og bliver klogere og gladere mennesker.
Viden, demokratisering, integration og kulturel vækst og mangfoldighed - alt det bidrager bibliotekerne til - og hurra for det.

Selv bruger jeg uhæmmet løs af denne gratis (=skattefinansierede) guldmine. På billedet ses nogle af de fagbøger jeg har hjemme for øjeblikket. Der plejer at være et sted mellem 50-60 biblioteksbøger, samt lidt cd'er og film, på mine hylder; men jeg bliver også fristet hele tiden!

Naturens egen form for genbrug fascinerer mig også. Hvordan alt levende forgår og genopstår i en evig cyklus. Hvordan årstiderne skifter og vender tilbage med fornyet kraft. Hvordan mit store, gamle paradisæbletræ f.eks. hvert eneste år har samlet kræfter til igen at klæde sig ud, først med rosa knopper og grønt løv, så hvide blomster og senere gyldne og røde små frugter.

Lige nu er det maj måneds udgave, med de hvide duftende blomster, der fortryller mig.

Ny arbejdsplads

Nej, jeg har ikke skiftet job, men vi har fået et nyt bibliotek i Hundested.

Flyttebur med bøger i 3 lag

Mange bøger blev pakket i flyttekasser

Én eneste dag nåede jeg at være med til at folde kasser og pakke bøger i flyttekasser og ditto bure, inden jeg lagde mig.
Men mens jeg har ligget brak herhjemme har mine myreflittige kolleger pakket ned, flyttet, pakket ud igen, rykket rundt, samlet møbler, smidt ud, indrettet og meget andet.

Så nu har vi fået et fantastisk flot og imponerende bibliotek i det gamle rådhus.

Lige bag i'et sidder jeg, når jeg har udlånsvagt

Lørdag var der indvielse og der var MANGE mennesker! Der var fine taler, snoreklipning, mad og drikke, forårsgrønne balloner og varme popcorn. Brødrene Mads Westfall og Tue West leverede musikken og Martin og Ketil stablede et forrygende videnskabs-børneshow på benene.

I dag åbnede vi for alvor. Jeg havde eftermiddagsvagt men nåede at tage lidt billeder inden.

Jeg tror det bliver et skønt sted at arbejde og det ser ud til at langt de fleste borgere er enige om, at det nye bibliotek er en stor gevinst for byen, på trods af den skepsis ideen om flytningen oprindelig blev mødt med. 

Tillykke til Hundested og til Halsnæs kommune  - kommer du forbi, så kig endelig ind :-)

Fine nye udstillingsmøbler i de lyse rum

Et kig til biblioteksrummet fra trappen til 1.sal

På 1. sal er der bl.a. læsesal, lokalhistorisk arkiv og borgerservice

Bøger kontra lydbøger

Hele mit liv har jeg været litterært altædende. Som helt ung sprang jeg uden problemer fra 'Sturm und Drang' litteratur, krævende digte og dystre skuespil af Eugene O'Neill-typen, til letbenede, storladne romantiske og historiske dramaer, som jeg lånte stakkevis af på biblioteket under min tid som aupair i England.

Og sådan læser jeg stadig, ikke særlig kræsent og fra alle hylder. Selv om jeg ikke ville vælge Barbara Cartland, Danielle Steel eller Victoria Holt i dag, så snupper jeg meget gerne en god, romantisk underholdningsroman, helst af engelsk aftapning.

Det sidste halve år har jeg fundet mig godt tilrette med at høre lydbøger - det havde jeg slet ikke tålmodighed til tidligere. Lydbøgerne finder jeg på biblioteket, på DR og på Netlydbog.dk, hvor vi i min kommune kan låne op til tre lydbøger om måneden.

Men med lydbøgerne har jeg opdaget, at der gælder andre regler. Sproget står så distinkt, at der ikke skal meget til før jeg bliver irriteret; alt det jeg sagtens kan se bort fra, når jeg selv læser, bliver så åbenlyst. Helt bortset fra at oplæseren har stor betydning; den forkerte oplæser kan spolere oplevelsen af en ellers udmærket bog. 

Jeg når ikke at høre så mange lydbøger, men jeg er nødt til at vælge dem med stor omhu. 

Konklusionen må vist være at jeg er en glad, men temmelig sjusket læser!

Vintermorgen idyl

På vej tilbage fra en visit hos kiropraktoren i morges, passerede jeg den lille bro over kanalen ved biblioteket.

Her stopper jeg næsten altid op et kort øjeblik, dels for at nyde det brusende vand og dels for at beundre bygningerne ved slusehuset.

Motivet er foreviget flere gange, men ikke i det blå morgenlys og med rimdækkede træer. Så op med telefonen og et par hurtige klik. Kvaliteten er ikke værd at snakke om, det gik for stærkt (arbejdet kaldte) og lyset var svagt, men stemningen er vist fanget nogenlunde.






Ved samme lejlighed fik jeg knipset biblioteket, som ligger og glitrer som en stor, gavmild juvel i alt det grå. Tænk engang, der inde, bag de varmt oplyste ruder, er uanede skatte af oplevelser og viden - frit tilgængeligt for alle og enhver... Det er da et fantastisk koncept.

ABC-leg E

E for Emne. I bibliotekerne står de faglitterære bøger, ret praktisk, ikke efter forfatterens navn, men efter bogens emne, og emnerne er ordnet i et fintmasket talsystem.

Omkring 1875 konstruerede Melvil Dewey (amk. bibliotekar) et såkaldt universaldecimalklassifikationssystem, der skulle skabe en form for orden i emnerne. Ideen er, at al verdens viden skal kunne inddeles i ti hovedgrupper, der igen kan deles i hver ti undergruppper osv. osv. 


I de danske folkebiblioteker bruger vi et decimalklassifikationssystem, udarbejdet på grundlag af Deweys system, kaldet DK5. Den første udgave af dette system er næsten 100 år gammel.


Klassifikation af en bog kan være vanskelig, da bøgerne ikke altid er entydige i deres emne, men systemet har i praksis fungeret rimelig godt. 


Med tiden opstår der behov for nye underdelinger, bl.a. er hele edb-området kommet til, og der er en del meget lange tal (En bog om Tanzanias økonomiske og politiske udvikling skal f.eks stilles her: 33.188479). Men når bogen har fået sit emnetal, er det nemt at sætte bøgerne på plads i korrekt rækkefølge og nemt at genfinde dem.


Sådan ser de ti hovedområder i DK5's struktur ud:


0 - Værker af almindeligt og blandet indhold
1 - Filosofi. Psykologi. Videnskab og forskning
2 - Religion
3 - Samfundsvidenskab. Pædagogik. Folkekultur
4 - Geografi og rejser. Lokalhistorie
5 - Naturvidenskab og matematik. Antropologi og etnografi
6 - Praktiske fag. Lægevidenskab
7 - Kunst. Teater. Film. Musik. Spil. Idræt
8 - Litteratur. Sprog
9 - Historie


Du kan finde en mere detaljeret opdeling her
Hvis ikke du vælger computeren, er den nemmeste måde at finde bøger om et bestemt emne på, at gribe 'Tante Brun' (kælenavnet for det alfabetiske emneregister) og slå dit emneord op. Så får du en henvisning til det tal, det pågældende emne er stillet op under. 'Tante Brun' findes uden tvivl også på dit bibliotek!

Se flere ABC-løsninger her

Grrr... Blogger driller med sine afsnit i dag :-(

ABC-leg D

D er DATABASER - grundkernen i bibliotekernes arbejde og ydelser i dag.

Både folke- og forskningsbibliotekernes bestand af bøger, tidsskrifter, musik, film, spil, osv. er registreret i en stor national database; DanBib. De fleste af bibliotekernes brugere kender den som bibliotek.dk. Til intern brug for bibliotekernes personale ser basen, kaldet Netpunkt, lidt anderledes ud og har flere funktioner.

Jeg bruger en stor del af min dag med at arbejde med databaser - både den lokale, der kun omfatter de materialer kommunens biblioteker selv har, og den nationale.

Men der er mange andre databaser i biblioteksverdenen. Flere og flere oplysninger som tidligere fandtes i fagbøger og tidsskrifter, er nu tilgængelige online. De danske biblioteker abonnerer på en hel del databaser, men det er selvfølgelig forskelligt hvad de enkelte kommuners biblioteker har råd til og behov for at have adgang til.

Du kan være heldig at finde dit biblioteks såkaldte e-resurser på hjernebasen.dk, men den er desværre uhyggeligt ringe vedligeholdt (det kræver vist en opfølgning) og helt sikkert kan du finde det på dit biblioteks egen hjemmeside. På fjernadgang.dk, København og Frederiksberg kommuners fælles website for e-resurser, er der mange gode vejledninger til hvordan du bruger forskellige databaser. Vil du evt. kigge bibliotekerne i kortene og se hvilke eksterne databaser der er i spil i den danske biblioteksverden, så prøv licensguide.dk...

Andre D-løsninger findes du her

ABC-leg C

Vi er nået til C og et oplagt valg for biblioteksudgaven kunne være cd, men den havde jeg oppe og vende i forgående blogindlæg, så i stedet tager jeg fat i begrebet Cirkulationstal, som optræder i biblioteksstatistikker og bruges internt på bibliotekerne til at trimme bestanden.

Sådan lyder den temmelig tørre definition: "Det årlige gennemsnitlige udlån pr. dokument i en given delsamling. Delsamlingen kan være en materialetype, en emnegruppe eller en genre. Indikatoren måles ved at dividere det samlede årlige udlån i en delsamling med antallet af dokumenter i samme delsamling. Indikatoren fortæller hvor godt biblioteket udnytter delsamlingen og om efterspørgselen svarer til den måde samlingen er sammensat på."

Umiddelbart skulle man tro, at jo højere cirkulationstal jo bedre. Men en måde at øge cirkulationstallet på kunne f.eks. være ved udelukkende at købe meget efterspurgt litteratur og bestsellere. Her vil tallet blive skyhøjt, men samlingen bliver samtidig meget begrænset, for ikke at sige ensporet.

De to bøger på billedet, ville f.eks. trække i hver sin retning. 

Den ene er en vældig populære krimi, skrevet af et par lokale og efterspurgte forfattere. Den anden er en rigtig 'udlånsdræber'; dels er det noveller (uha), dels er den gammel (skrevet i 1890'erne) og så er den oven i købet ikke helt nem at kapere.

De sådan cirka cirkelrunde æbler må vist symbolisere den klogskab og omtanke, hvormed tal og statistikker altid bør benyttes - også på bibliotekerne!


Se flere C-valg

Servicemeddelelse

Forleden var der et indslag i TV-avisen omkring streaming af musik, hvor man beklagede, at der i Danmark ikke findes gratis streaming-tjenester, bortset fra f.eks. TDC eller Telenor, der kræver at man er (betalende) abonnent hos dem.

I broderlandene kan alle benytte Spotify's gratis streaming, men tjensten tilbydes ikke i Danmark, da KODA og den danske musikbranche ikke vil indgå aftaler på deres betingelser - til stor irritation for mange danske musikere.

Desværre glemte man helt at nævne bibliotekernes BibZoom.dk, hvor streaming-delen vokser med lynets hast. Den er ganske gratis at benytte.

Du skal ganske vist være registreret som bruger af et af de danske folkebiblioteker der er tilknyttet ordningen, og det bliver flere og flere, men det er også uden omkostninger.

ABC-leg A - med benspænd

Jeg forsøger mig med den nye omgang abc-leg på ABC Scandinavia, men har besluttet at holde mig indenfor ét felt - det bibliotekariske. Så hold ud, hvem der kan.

Vi starter med ALFABETET.

'Alfabetisering' er et fag på Biblioteksskolen (der nu har skiftet navn til Det Informationsvidenskabelige Akademi). Mine bekendte har grinet meget af, at det skulle være nødvendigt at lære alfabetet (igen), men for at genfinde bøger i en stor bogsamling er det meget vigtigt, at de bliver placeret helt entydigt.

Her er nogle få af de mange, mange regler:

• Blanktegn kommer før andre tegn (populært kaldet 'Ingenting kommer før noget'), eks: 'Storm på vej' før 'Stormen' 
• Tal kommer før bogstaver. Dvs. Marquez's bog 'Hundrede års ensomhed' står under H, mens en anden udgave med titlen '100 års ensomhed' står inden A!
• McCloud (og andre Mc-navne) skal stå som de lyder, ikke som de staves - dvs. som Mac, ikke Mc  
• Islandske forfattere alfabetiseres efter fornavnet, eks.: Einar Mar Gudmundson
• Har en forfatter med et -sen navn (eller Møller) et mellemnavn, skal man stille bogen efter det, eks. Jens Smærup Sørensen.
• Navne med dobbelt-a skal opstilles som de udtales. Det kan være lidt af en udfordring, for hedder Jostein Gaarder egentlig Gårder eller Garder? I praksis vil du formentlig kunne finde ham begge steder ;-)

Hvis du vil vide mere om reglerne, så kan du forlyste dig med dem her.

Kan du alligevel ikke finde de bøger du leder efter? Så spørg bibliotekaren. Og hvis du vil hjælpe dit bibliotek, så sæt ikke selv bøger på plads, medmindre du er helt, helt sikker på, hvor du tog dem ud. Bøger der står forkert er faktisk 'usynlige' :-)

Se flere A'er her

Strikkecafe for første gang

Så løb bibliotekets første strikkecafé på biblioteket af stablen. I betragtning af det helt utroligt varme vejr (som jeg egentlig havde forestillet mig ville lokke folk ud og ikke på biblioteket) så blev vi alligevel en pæn lille skare.

Der var dejligt at se den ildhu og koncentration der blev lagt for dagen, hvor unge og gamle var samlet om en fælles interesse.

Nybegyndere og rutinerede...

i gang med sjaler, kjoler og sokker.

Jo, det ser ud som om den passer fint

Her en spindelvævstynd kjole, som kræver mere end almindelig tålmodighed, da den bliver strikket i to tråde af almindelig sytråd! Og kvinden der strikker denne utrolige kjole, har desuden den smukkeste mønsterstrikkede råsilkekjole på (det hvide ærme)

Tak til alle jer der gjorde denne strikkecafe til en hyggelig oplevelse.

Ses vi næste gang lørdag den 24. juli kl. 10-30-13 på Frederiksværk Bibliotek?

Sommerstrik på biblioteket

Vi har besluttet at holde tre strikkecaféer på biblioteket i Frederiksværk i løbet af sommeren. Rigtig mange har efterspurgt strikkecaféer i Halsnæs-området, så nu skal det være.
Måske vil nogle af alle de sommergæster vi har også deltage?

Det er altid lidt nervepirrende, at introducere en ny type arrangementer, for vi ved aldrig om der dukker to eller toogfyrre mennesker op - og nu er det oven i købet sommerferietid...
Hvis det bliver en succes, er der sikkert basis for at fortsætte i efteråret.