torsdag den 25. marts 2010

Hvorfor jeg blogger?

Jeg er (tildels i kraft af mit arbejde) rutineret bruger af internettet, så da jeg gik i gang med strikkeriet igen, skannede jeg det for strikkeopskrifter m.m. Og sikken en underskov af communities og blogs der findes! Jeg har nydt at læse om strikkeprojekterne - der er en del myreflittige derude (f.eks. Strikkefeen) og det når jeg nok aldrig - men det er sjovt at følge med når pindene gløder rundt omkring. Efterhånden synes jeg det kunne være sjovt selv at deltage. Blogging synes oplagt og jeg har netop meldt mig ind i både Ravelry og Webstrik.

Og så skal der selvfølgelig nogle billeder på. Det hører sig jo til. Jeg starter med det førnævnte lille, hæklede cirkel-kludetæppe, fremstillet af opklippede gamle t-shirts og dynebetræk. De lilla har jeg selv indfarvet engang i tidernes morgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar