søndag den 11. april 2010

Påskeferie

Efter en meget dejlig påskeferie i Odsherred, med gåture, afslapning og en helt forrygende middag på Dragsholm Slot er vi i gang igen. Forårsvejret lokker mig ud i haven og strikketøjet har tabt en smule fart.
For øjeblikket strikker jeg på endnu en Marianne Isager-model: Sukkertrøjen. Og igen har jeg gravet i 'mine gemmer' og fundet et ubestemmeligt letspundet, råhvidt uldgarn, der har mange år på bagen.
Strikkefastheden passer så nogenlunde, så jeg håber på et brugbart resultat. Bullen er færdig og jeg er godt igang med ærmerne (begge på en gang, så jeg får dem helt ens).
Jeg arbejder stadig på at få lidt fotos på bloggen...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar