Bag mit hus løber Bakkestien - en del af Fjordstien mellem Frederiksværk og Frederikssund.
Ja, jeg skal ganske vist forcere jernbaneskinnerne, men så står jeg der: Midt ude i 'naturen'. Her har jeg en lille runde, jeg ofte går. 10 minutter tager det, hvis jeg ikke smutter en afstikker til fjorden eller finder på andet undervejs.
Det er en fin tur, op og ned ad bakker og rundt om nogle hestefolde og med udsigt hist og pist; her nyder jeg at se, hvordan naturen dagligt skifter klær. I dag skinnede solen lystigt, edderkopperne havde lagt fælder ud og brændenælderne rakte deres fangarme ud de særeste steder.
Dagens runde tog lidt længere tid end den plejer, for på dette tidspunkt af året er naturen mere end gavmild. Desværre var lommerne ikke så store - næste gang må jeg vist have en kurv med - for se bare resultatet (altså det der var levnet, da jeg nåede hjem):
Gyldenris til vasen, mirabeller til en lille portion frugtgrød, brombær og nødder til øjeblikkelig fornøjelse!
Ha' en god sensommerdag allesammen :-)
Det er bare så skønt at man kan indsamle diverse spiselige ting i naturen i øjeblikket.
SvarSletJa, desværre synes jeg ikke jeg får samlet nok, hmm.
SvarSlet- iøvrigt kan jeg godt køre på tirsdag :-) Vi ses!
Uhm, siger jeg bare, til både ruten og det spiselige.
SvarSletJa Kisser, det er skønt at kunne samle maden op lige udenfor døren :-)
SvarSletUhm, sikke en høst :-) Jeg havde i 10 år sommerhus på Kildebakkevej og gik tit ad Fjordstien - den er så smuk. Nu bor vi lidt længere mod nord og tramper på andre smukke stier.
SvarSlet@Madame: Jamen så kender du jo udmærket min lille travetur ved hestefolden og den gule gård :-) Vi er meget heldige at bo i en naturskøn kommune.
SvarSletDet første jeg ser er at du også holde af de gule i baggrunden. Jeg har en gruppe, som kommer hvert år og som er så skøn!
SvarSletMine Boysenbær/brombær skal plejes for ikke at blive mugne, men de er ved at blive modne.
Mmmm, jeg elsker brombær. I det hele taget holder jeg meget af at samle forråd ind, ligesom du har gjort. Der er vist lidt egern i os... ;-)
SvarSletJeg elsker bare også at høste af naturens gratis gaver - føler mig på én gang i pagt med naturen og meget sparsommelig ;-)
SvarSletMen... er du ikke lidt for tidligt ude med at høste nødder? Jeg mente, de skulle sidde mindst en måned endnu?
Det er da vist et helt uimodståeligt sted, du bor ;-).
SvarSletMen det gælder bare om at tage for sig af de gratis glæder!
@dax2: Jeg har også nogle i haven, men disse gror i store mængder på den brakmark vi har bag huset. Det er det rene 'guld' at se på.
SvarSlet@Mia: Brombær er skønne og ja, de gamle 'jægere og samlere'-instinkter lever i bedste velgående hos nogle af os :-)
@Ellen: Det er en stor tilfredsstillelse at samle og lave forråd af naturens gaver. Nødderne ER meget friske (hvis ikke ormædte, hmm), så de skal sidde lidt endnu, det har du ret i - men jeg kunne ikke nære mig :-)
@Bente: Ja, her er skønt! Og der er heldigvis mange gratis glæder at glæde sig over!