fredag den 6. august 2010

En hemmelighed...

Nej, for nu er det ikke hemmeligt mere: Jeg skal være farmor til mit første barnebarn!

Helt fantastisk og meget, meget spændende.

Derfor har jeg hjemlånt SAMTLIGE bøger med babystrik, som jeg har kunnet opdrive på biblioteket og er allerede gået i gang med flere nye små strikkeprojekter.

På loftet fandt jeg (burde have anet det, med mine gemme-gener) tre bundter garn fra Århus-butikken Askeladen. Garnet er indkøbt for præcis 29 år siden, da jeg ventede mit første barn - den vordende far. Jeg har strikket undertrøjer m.m. til begge mine børn (og til mig selv) i de dejlige garner. Og nu strikker jeg af selvsamme garn til sønnens førstefødte. Det er da sjovt...

Askeladen førte, og fører stadigvæk, merino-lammeuld og silke-uld uden spindeolier m.m., som er god til små børns sarte hud.

Det var også her de 'opfandt' lanolingarnet, som jeg strikkede fantastiske blebukser af til stofbleerne, for at undgå papirbleer og plastsnipper. Du kan læse historien om Askeladen her.

Jeg ved at både søn og svigerdatter sætter stor pris på rene materialer, så det glæder, af flere grunde, mit øko-hjerte at kunne 'gen'bruge dette garn, til det lille nye vidunder.

9 kommentarer:

  1. Tillykke, tillykke!
    Jeg taler af erfaring, når jeg siger: Det er helt vidunderligt at blive farmor ;-)
    Sikken god og sjov og hyggelig historie om Askeladen og lanolinblebukserne, som jeg jo husker så godt.
    Og helt særligt, at du har gemt garn fra din søns tid, så du nu kan strikke til hans barn af det. En helt specielt historie.

    SvarSlet
  2. @Ann: Mange tak, Ann. Jeg glæder mig så meget og ved jo, at du stornyder Birk. Jeg har beundret de smukke og gennemførte strikbluser du har lavet til ham. Vil gerne kunne gøre dig kunsten efter :-)

    SvarSlet
  3. Til lykke! Det er så dejligt at få børnebørn og sjovt at strikke babytøj:-)

    SvarSlet
  4. Åh, tillykke, hvor er det dejligt for dig :-) Jeg er selv farmor til en pige på fem år, og det er ren fryd ...

    SvarSlet
  5. Til lykke, til lykke. Jeg kan lige forestille mig en farmor, der får travlt med strikkepindene... Og selvfølgelig skal små babyer have dejligt økostrik... ;-)

    SvarSlet
  6. Et STORT til lykke sendes også herfra. Det er intet mindre end noget af det bedste her i verden at blive bedsteforælder.
    Rigtig god fornøjelse med alt strikkeriet - dejligt for dig at vide, at der vil blive sat pris på det.

    Jeg læste lige dit Q-tema: Jeg troede, jeg var bidt af Quizzer, men du slår mig med flere længder :-)
    Jeg finder ikke quizzer på nettet; har heller ikke ledt efter nogen, men det kan jeg vist godt starte på, kan jeg se... har du nogen gode links?
    Det med Gallup- og andre undersøgelser kan jeg i høj grad genkende - jeg elsker at komme med min uforgribelige mening (og har også bemærket, at det åbenbart er yderst vigtigt, at de kender til husstandsindkomsten).
    Og søreme om ikke også jeg sidder og læser alskens quizkort bare for at få en endnu større almenviden.
    Du må bestemt, lige som jeg, være en eftertragtet quizpartner, når der spilles i familien?
    'Kogepunkt' har jeg ikke set, men det lyder tilpas fjollet til, at det kunne være meget sjovt at prøve :-)

    SvarSlet
  7. Tillykke, Ditte! Hvor bliver det spændende med dit barnebarn. Godt, at du kan få tiden til at gå med noget fornuftigt, til den lille kommer ;-).

    SvarSlet
  8. Tillykke! :-) Hvad man dog kan lave med eller ved garn, godt at der er nogen, der kan finde ud af det.

    SvarSlet
  9. Tak for jeres søde kommentarer allesammen ;-)
    Jeg glæder mig meget, selvom der stadig er længe til.

    SvarSlet