Nu sner det, nu sner det...

Jeg ligger her og ser det... og jeg elsker det!

Sneen der daler stille fra en lys grå himmel og dækker jorden med sine smukke bløde fnug. Et smukt syn på endnu en snottet dag, hvor hosten og hovedpinen synes at have bidt sig alt for godt fast.

Det er nu ikke de store mængder vi har fået her, så snerydningen er til at overse. Efter at postkassen er flyttet ud til vejen og posten ikke engang behøver stå ud af bilen længere, så kan vi nok spare på rydningen. Det bliver strengt taget kun nødvendigt den ene gang om ugen hvor skraldemanden kommer forbi.

Med sneen er den voldsomme kulde heldigvis også aftaget noget. Vi er heldige, at kunne opholde os indendøre, lunt og godt, men den knagende frost er forfærdelig slem for de hjemløse. Endnu har jeg ikke hørt om dødsfald i Danmark, men i det østlige Europa er adskillige frosset ihjel.

Dyrene har det heller ikke nemt, så der skal fodres godt. Sneen sørger heldigvis for at de ikke tørster.

Sneen i dag er skam blevet brugt til fornuftige formål:

Husbonden slæbte det store kelimtæppe ud på græsset, hvor det fik lov at ligge til det var sneet godt til og så fik det er ordentlig omgang sneskrubning.
Nu ligger det og tørrer og er dejligt frisk.

For et øjeblik siden klarede det lidt op, himlen blev pludselig synlig igen og solen satte den i gylden brand bag skoven.

Stille og smukt.

Jeg nyder, trods virusangreb, at være krøllet sammen i sofaen med udkik til haven, en god bog i ørerne, gang i brændeovnen og varm te indenfor rækkevidde. Og et strikketøj der vist trænger til lidt mere motion.

God søndag derude.