Efter en lang ferie-blogpause med masser af andre aktiviteter, er jeg vist nogenlunde klar igen. Jeg har været rundt og læse med hos jer andre, men kommentarer er det ikke rigtig blevet til. På mandag er ferien slut og så er jeg tilbage i den vante gænge.
Forleden tog husbonden og jeg ud for at bese den
nye gangbro og udsigtsplatform ved Arresøen.
Madame og
Husejer har tidligere skrevet om den, men den skal nu også ha' et par ord med fra mig, for det var en dejlig oplevelse.
Først passerede vi den nye bro over kanalen, Lisebroen (formentlig opkaldt efter generalmajor Classens hustru Lise).
Jeg synes ikke den er særlig køn, når man, som her, ser den fra siden. De tunge rødbrune bjælker får resten af konstruktionen til at se underligt pjevset ud, men det er den slet ikke.
Den er endda forsynet med bænke i begge sider i hele broens længde, kun afbrudt på et stykke midt på, så der er plads til at stå og glane tænksomt ned i det limpopogrønne åvand.
Efter en kort tur ad den fint nygrusede sti gennem skoven, når vi den lange gangbro og bevæger os ud på de solide brædder der hviler på op til 8 meter lange stolper - ud i ingenmandsland.
Mystiske sumpområder dukker op - der er basis for mange 'røver'historier når barnebarnet bliver stor nok ;-)
Halvvejs til målet er endnu en bænk strategisk placeret. Her kan man føle sig helt alene i verden; nyde roen, vindens susen i tagrørene og fuglenes sang.
Smukt og fredfyldt.
Videre går det, gennem sump og hængesæk, rørskov og ellekrat - helt ud til kanten, hvor Arresøens vand åbenbarer sig.
Her er bygget en flot, solid udsigtsplatform, med bord og mange bænke. Der er fine tavler der beskiver området og alle de dyr (især fugle) der kan ses. På bjælken lige over selve udsigten er horisonten ridset op med navnene på de mest markante punkter. Fin idé.
Vi nød den medbragte kaffe med god udsigt til måger og terner i langvarig, højrøstet diskussion, en omsorgsfuld andemor med tre ællinger, en enkelt rørhøg og selvfølgelig skarven.
