FAKTABOKS for CAMOMILLE
Design: Helga Isager - se Ravelry-link
Garn: knap 100 gr. af hver af Blackhill Højlandsgarn (Pistache) og Isager Alpaca 1 (Grågrøn 024)
Pinde: KnitPro str. 3,5 og 4
Om strikketøjet:
Jeg er gået en halv str. op i pinde for at få det mere luftigt og så har jeg leget lidt med nogle få striber i andre nuancer (Pæreskal og Lammeøre). Det er jeg meget tilfreds med. Det har selvfølgelig også fået den lille strop i nakken, så det kan hænges op uden problemer, men ingen kvaster.
Jeg nyder at have fået mit eget Camomille, der bruges flittigt på kølige sommeraftener (og fugtige regnvejrsdage).
FAKTABOKS for MEDITERRANEAN STRIPES
Design: Debbie Bliss - se Ravelry-link
Størrelse: 3-6 mdr.
Pinde: KnitPro str. 3 og 3,5
Garn: Bomuld nr. 8 i blå og turkis - ca. 100 gr.
Om strikketøjet:
Lige ud af landevejen sommersweater til Vilfred, som passer ham på en prik lige nu.
FAKTABOKS for MILKSHAKE BABY SWEATER
Design: Liselotte Weller (se Ravelry-link)
Størrelse: 0-3 mdr.
Pinde: KnitPro str. 2,5 og 3
Garn: Bomuld 8 i hvid, lys laks og vandmelon - ca. 80 gr.
Om strikketøjet:
Lille nemt projekt til en kollegas nyfødte pige
FAKTABOKS for BABY BOOTIES
Design: Det er vist en klassiker - se bl.a. denne på Ravelry
Størrelse: 6 mdr.
Pinde: KnitPro str. 2,5
Garn: Marineblå Wanderfalke fra Wolle Zimmermann plus lidt rester i grå og gråbrun
Om strikketøjet:
Vilfred voksede ud af de gamle, så jeg fandt denne opskrift i gemmerne. De er meget lette at gå til - og de sidder rigtig godt på babyfødder.
Ellers er det blevet til yderligere to savlesmækker efter D'jo Hannes opskrift.
Heller ikke disse er blevet som forlægget, men de fungerer. Af en eller anden grund skrider min udtagninger sidelæns og lægger sig ikke pænt lodret.
Jeg må vist til at lære mig lidt hækleteknik...
Og så har jeg selv opfundet en hæklet "Dimse-klud" med alle regnbuens farver og med forskellige former/strukturer som Vilfred kan pille i.
Der er, udover hækling, brugt flette- og knytteteknikker, bl.a. en abehånd. I en af 'dimserne' har jeg hæklet en lille bjælde ind så kluden også kan rasle.
Midt på er syet en flot stor knap med perlemorsmidte og to små flapper, da jeg har konstateret at de små indsyede navneflapper i hans legetøj har stor interesse.
Vilfred er heldigvis ret tilfreds :-)
nå, du har da virkelig været produktiv! fine, fine ting du har kreeret.
SvarSletkh.fra Island
Frida
Sikke mange fine ting du har lavet. Jeg er vild med dit camomille sjal.
SvarSletendnu et fint og færdigt camomillesjal - jeg er misundelig. Jeg kæmper og kæmper for at få strikket den blondekant færdig. Det er sørme et langt sejt træk. Jeg har lovet mig selv ikke at begynde på noget nyt før den kant er færdig.
SvarSlet