Over sundet og nordpå #2

Jeg lovede vist en fortsættelse og med min nedsatte hukommelse må jeg hellere se at komme igang, før der ikke er mere at grave frem - og så er det jeg priser mig lykkelig over mit kamera, for billederne er en stor hjælp for mig :-)

I Trollhättan havde vi besluttet os for at koncentrere indsatsen om hhv. kraftstationerne og sluserne.

Men først frokost på Nova. Et ret nyt spisested, der er en blanding af almindelig café/restaurant og kantine, konferencecenter og mødested for de ansatte i teknikparken Innovatum og Nohab industiområde. Vi fik en vældig god fiskesuppe inkl. salatbar, brød, drikkevarer og kaffe for bare 85 kr. pr. snude.

Ja, så måtte vi jo også lige se naboen, Saab-museet. Husbonden nyder et godt bilmuseum en gang imellem og her var der en fin mulighed. Desværre blev vi noget skuffede; ikke så meget over bilerne, som over den manglende skiltning og forklaring.

UrSaaben var dog nem at genkende...

Modellen er den første Saab fra 1947. Helt original og ikke renoveret. Bilen var en revolution, ganske anderledes end andre biler og konstrueret efter aerodynamiske principper af fabrikkens flyingenører.

Efter flere forespørgsler lykkedes det at få en par 'håndholdte fortællere' udleveret (hvad hedder sådan nogle dimser egentlig?), blot for at konstatere at bilerne var flyttet rundt i forhold til forklaringerne, hvilket var voldsomt forvirrende.

Samtidig var beretningen skæmmet af ualmindelig meget (reklame)snak om Saab i al almindelighed, så inden længe fik jeg slukket for apparatet igen.

I stedet tog jeg lidt billeder af både de gamle og de helt nye modeller.




Denne økonomiske (altså i energiforbrug) konceptbil er da vældig fiks, men min hu stod mere til den fine træbil (med ursaab facon) der kan anes nederst i glasmontren til højre. Den kan jeg sagtens kan se Vilfred 'suse' rundt på om et par år ;-)

Stolene i indgangspartiet var heldigvis meget behagelige at prøvesidde mens husbonden fik kigget sig mæt.

Så gik turen til det 100 år gamle kraftværk, Olidestationen, det ældste af Trollhättans kraftværker, hvorfra vi gik langs elven op mod Hojum Kraftstation.

Vejret var noget blandet og ret blæsende, men naturen fejlede ikke noget.

Vi kunne vi 'klatre' rundt og beundre klipper, kanaler, bygninger og vand. Det er virkelig imponerende konstruktioner.

Selv om vi ikke havde mulighed for at se sluserne blive åbnet (det kan så ses på denne video) kan man sagtens fornemme det enorme arbejde det har været, at tæmme vandets kraft.

Sluserne er den anden af byens store seværdigheder. Her var ganske fredeligt, for der var ingen trafik på Göta älven, så sluserne lå stille hen.

For tre år siden overnattede vi i Berg lige ved søen Roxen, på vej til Stockholm i juli måned. Der findes et tilsvarende sluseområde og på det tidspunkt var der masser af trafik, så skal man se sluser, så vælg sommertiden.

I det hele taget er det nok i sommerferien at Trollhättan skal besøges, for også museerne ved kraftstationen åbner først i højsæsonen.

Men smukt var der - og god mulighed for at gå småture i området.























Vi sluttede selvfølgelig dagen af med en kop kaffe og en kage i Slusscafeet, med dejlig udsigt over vand, græs, grønne træer og blomstrende syrener.

... fortsættelse følger :-)