Skiftedag... og store vaskedag

Skiftedag er, her i huset, den dag hvor mit sommer- og vintertøj (og ditto fodtøj) bytter plads i skabene; så nu er jeg rustet til at imødegå den kolde sæson.

Jeg har taget en fridag i dag, for oven på endnu en fyldt weekend, er det næsten et krav og det kunne heldigvis lade sig gøre at afspadsere nogle af mine overtimer. Jeg har nu ikke ligget på den lade side, men fyldt dagen med huslige gøremål. Der blev også tid til et par pauser med strikketøj og kaffe i solen på terrassen, hvor den tykke trøje dog aldrig kom i brug.

På grund af hele tre 'overtegnede' weekends var jeg slemt bagud med vasketøj, men nu har jeg fået gjort kål på det hele.

Gud ske tak og lov er gruekedlernes dage forbi og jeg kan nøjes med at fylde og tømme husalfen, min arbejdsomme Øko Lavamat.

Til gengæld har jeg aldrig ejet en tørretumbler og bruger stadig tørresnor og klemmer, når jeg tørrer tøj i carporten. Det slider mindre på tøjet, er billigt og miljøvenligt - og så synes jeg tøjet dufter så dejligt bagefter.

Hvordan tørrer du tøj?

Lune labber

Efterårets kølighed inspirerer til vanter og den slags lune småsager. Jeg har haft lyst til at prøve at strikke snoninger og greb chancen med disse fingerløse vanter/pulsvarmere.


FAKTABOKS for 
HOOKEY GLOVES
Design: Kristina Proctor
(se gratis Ravelry-opskrift)
Garn: Rester af to slags ukendt lyslilla sokkegarn strikket sammen, ialt 65 gram.
Pinde: Knit-Pro 3,5 (med magic loop)
Størrelse: Voksen
Om strikketøjet: Jeg har forlænget skaftet for at være sikker på at de varmer, hvor de skal. Sjovt strikketøj, men kigger man godt efter, ser de snoninger der går mod højre, ud til at dreje om sig selv. Beskrivelsen er fulgt nøje, så jeg tror, at jeg skal læse lidt op på 5-masker snonings-teknikken andetsteds!

Ad vandvejene til fastlandet

I denne weekend har vi gæstet Jylland, da vi skulle til 'brødre-træf' hos husbondens storebror i Århus. De fire brødre skulle omsider ses på én gang.

Vi var fire fra 'Djævleøen' der drog afsted lørdag via Hundested-Rørvig og Odden-Århus og kom retur ad samme rute søndag.

Det er så nemt med broer, men jeg holder nu af færgerne og den pause de tilbyder. Jeg elsker også at se Danmark fra søsiden, hvor efterårssolen gjorde sit til at turen blev en nydelse. Det gjorde beslutningen om at drikke kaffen i restauranten, fremfor cafeteriet, ombord på Mols-linien nu også!

Her er det 'Nakkehage' der stævner ind i Rørvig.

Vådt i vådt

I forgårs var en våd dag, men det kan der også komme billeder ud af...

Bronzefennikelens afblomstrede skærme samler vanddråber nok til et veritabelt brusebad.

For godt tre år siden fældede vi endnu et af de store birketræer, der stod så mange af i haven, da vi flyttede ind.

Nu er forfaldet for alvor sat ind...

Et mylder af forskellige svampearter har fundet sig et godt levested og stortrives med al den væde.

Kollektiv-fest version 2.0

Lørdag var vi, sammen med knap 90 andre glade voksne og børn, til ægte 'Bonderøvs-fest' på en gård nær Hillerød. Festen blev holdt af to familier, der netop er flyttet ind.

De to kvinder er søstre og desuden 'børn' af vores gamle kollektiv (nu på hhv. 30 og 35 år), og deres gård ligger få hundrede meter fra det daværende kollektiv.

Festen forløb meget lig de årlige sommer/familiefester vi holdt i kollektivet i start-firserne. Om eftermiddagen var der opfindsomme lege, konkurrencer m.m.

Inddelt i hold som 'Svinedrenge', 'Malkepiger', 'Knoldesparkere' osv. blev der bl.a. kastet med roer og temmelig tunge hjemmesyede grise fyldt med træpiller, slået søm i, trukket tov osv.

Senere nød vi alle de medbragte retter, her opgraderet med kæmpegrill, oksekød, cocktails osv.

Den luksus, var der hverken råd til eller tradition for, dengang vi holdt festerne... Men der var bål i haven, som dengang, og ungerne løb rundt i mørket og legede, til de segnede af træthed.

De gamle kollektivister fandt sammen om et af bordene og der blev snakket og grinet og fortiden blev genoplivet. Nye børn (og børnebørn) legede nu omkring os og vi følte os sat 30 år tilbage i tiden. Vi nød at se vores unger fortsætte de gamle traditioner; for det gør de - de har nemlig lovet, at det bliver en årlige begivenhed i deres nye 'lige-ved-og-næsten-kollektiv'.

Hvor heldig har man lov at være :-)

Tiden går, klokken slår...

Tænk engang, i dag har jeg været ansat samme sted i 25 år!
Det er ikke til at fatte og det sætter mange tanker i gang. På sin vis føles det som ingen tid, på den anden side ville jeg formodentlig have problemer med at genkende det job, jeg oprindeligt blev ansat til at varetage i 1985 - så store forandringer har faget undergået. Gudskelov da, for jeg er en nysgerrig sjæl, der ville have svært ved at lave det samme dag ud og dag ind i så mange år.

På billedet her ses en yngre, bemalet børnebibliotekar anno 1988, med sin spejlglade 2-årige datter. Siden har datteren fået eget spejl og jeg er rykket over i voksenafdelingen...

I løbet af de sidste år har min arbejdsplads haft temmelig stor udskiftning af personale, efter rigtig mange år med samme 'besætning'. Unge kræfter med nye friske øjne kommer til og jeg er pludselig en af de gamle, som 'har prøvet det hele' før.
Og det har jeg ofte, men jeg kan lide den dynamik ændringerne giver, for vi lærer noget hver gang. Jeg vil hellere se det som en opstigende spiral, end som 'to skridt frem og to tilbage'.
Alligevel kan jeg mærke at jeg stille og roligt får lagt afstand til jobbet. Om ikke ret længe står jeg med et efterlønsbevis i hånden og selv om jeg ikke har planer om at stoppe foreløbigt, så mærker jeg pensionen lure i horisonten...

Men det er stadig verdens bedste job :-)

En dejlig septemberaften

I går havde vi en aftale med søn og svigerdatter samt svigerdatterens nærmeste familie, på Krogerup Avlsgård. Vi havde nemlig købt billetter til 'Landkøkken hos Årstiderne'. Det var en virkelig dejlig oplevelse.

Vi mødtes kl. 17 og efter lidt snacks og en rask travetur på markerne i det skønneste solskin, fik vi serveret dejlig mad. Masser af grøntsager og salater akkompagnerede det grillstegte lamme- og oksekød. Til dessert fik vi en portions-blommetrifli serveret med blommekage med en god kaffe til. Alt var selvfølgelig økologisk.

Lokalerne er varme og hyggelige, stemningen er næsten lidt hjemlig. I det hele taget var det en dejlig afslappet måde at mødes på. Kl. 20 sluttede arrangementet og vi vendte mætte og glade næserne hjemad igen.

Det bliver bestemt ikke sidste gang vi tager til middag hos Årstiderne i Humlebæk.

I gårdbutikken var jeg heldig at finde en prisvindende fårebrie og en frisk, lækker æble-solbær juice.

Så varer oplevelsen lidt længere...