lørdag den 4. december 2010

Julemarkedet på Grønnessegård

Jeg ankom til julemarkedet allerede kl. 10.04. Da jeg havde mine forældre (inkl. rollator osv.) med håbede vi på den måde, at kunne undgå den værste trængsel.

Grønnessegård er skønt beliggende, ud mod den yderste del af Roskilde fjord. De smukke avlsbygninger har god plads til kunsthåndværkere, specialiteter, café m.m. og udenfor var der masser af aktiviteter for børnene.

Selv investerede jeg kun i et par glas 'Salt Lakridssirup' fra Johan Bülow (lækker luksus på yoghurt, vanillieis og den slags) og en pose blandede karameller fra Karamelleriet. Dog vil jeg fremhæve de smukke og helt uhørt billige, håndflettede pilekurve (den timeløn skal man vist ikke prøve at regne ud) - her kan alle være med, så mangler du en kurv til dig selv, eller som gave, er chancen der.

Markedet er åbent fra 10-17 igen i morgen (og der er, uha, mulighed for at hæve penge).

Her er lidt billeder taget med min telefon; hverken helt skarpe eller særlig gode i farverne, men de kan da give et lille indtryk...








4 kommentarer:

  1. Det ser ud til at være et rigtig lækkert julemarked.. :-) Jeg vil en tur på kunst-jule-marked på Musicon her i Roskilde i morgen, hvis det er hurtigt overstået, kan det være jeg kan lokke Hasse med derop.. Tak for tippet og en god aften til dig.

    SvarSlet
  2. Det ser nu hyggeligt ud, uskrape billeder eller ej ;-).

    Og ja, lakridsprodukterne fra Johan Bülow er en skøn luksus - bare tanken får tænderne til at løbe i vand her!

    SvarSlet
  3. Det ser vel nok spændende ud, Ditte! Jeg ser bor tæt ved og vil prøve at lokke Monsieur med derhen i dag. Det er meget flotte billeder, du har taget!

    SvarSlet
  4. Vejret har ikke lige været til lange ture i dag, men jeg håber nogle af jer kom afsted alligevel :-)

    SvarSlet