Hjemmesyet

Min mor var meget dygtig til at sy, både til sig selv, til mig og til mine søskende. Ofte var det omsyninger af de voksnes tøj. Hun syede bl.a. min fars slidte skjorter om til fine skjortebluser med pufærmer til mig - noget der fik mine skolekammerater til at kalde mig 'forfinet'; det grinede min mor meget af, jeg synes nu ikke det var så sjovt.

Den gang var det helt almindeligt at mødre syede tøj til deres børn; siden blev det finere at købe og der blev set lidt ned på de stakler der måtte gå i hjemmesyet tøj. Men tiderne skifter og nu er det hjemmegjorte blevet et statussymbol.

Jeg ved ikke om mit ganske banale lille sæt tøj til Vilfred er noget at prale af, men jeg er glad for at det blev færdigt; det har været alt for længe undervejs. Jeg er spændt på om det passer, det er helt sikkert ikke for småt!

I morgen skal jeg besøge den lille svedske - det er alt for længe siden jeg har set ham 'under fire øjne', så jeg glæder mig. Sættet her skal med, sammen med ugletrøjen og sutsokkerne - og en hæklet suttekæde. 

Jo, 'Bedste' kommer med bløde pakker ;-)