lørdag den 17. september 2011

Strikkestatus

Jeg har småstrikket (og småhæklet) hen over sommeren, men det er ikke blevet til det store må jeg indrømme.

Der var planer om at afslutte Annette Danielsen Hvirvelstrøm inden Strikkefestivalen på Fanø i næste weekenden, for jeg mangler ikke så meget, men det lykkes vist ikke; den er bare for kedelig at strikke og jeg har ikke den store tålmodighed. Det parti og indfarvning jeg bruger, af det ellers meget lækre Højlandsgarn fra GUG, indeholder rigtig megen spindeolie. Det lugter ikke godt og glider trægt, så det burde altså ha' været vasket inden jeg gik i gang.

FAKTABOKS for Pot-Hotties
Design: Eget (kan også ses på Ravelry)
Garn: Rester af forskelligt bomuldsgarn nr. 8
HæklenålClover str. 3,5 og 4

Om hækletøjet
Mest for at øve mine hæklefærdigheder, men de er gode at lægge ovenpå grydelåget for at holde på varmen - jeg bilder mig ind at jeg sparer energi :-) Jeg ved ikke helt hvad jeg synes om retro-looket...

FAKTABOKS for Hyperbolsk Bold
Design: 'Baby Developmental Ball' af TheSunRoom
Garn: Rester af forskelligt bomuldsgarn nr. 8
HæklenålClover str. 4

Om hækletøjet
Sanse-legebold til Vilfred. Der er gået ufatteligt meget garn til den, det tager sin tid og man bliver lidt træt i fingrene af at vride og dreje arbejdet med alle udtagningerne, men den er rigtig sjov at lave.

FAKTABOKS for BlåUgler
Design: 'Sweater med ugler' fra Ingelises Strikkemagasin 11/2010
Garn: Rasmillas Luksusgarn
PindeKnit-Pro str. 4 og 3,5

Om strikketøjet
Så fik jeg prøvet at lave ugler. Jeg har sat perler på som øjne, for jeg kunne ikke finde knapper der passede og havde ikke lyst til at investere i nye. Knapper er altså helt urimeligt dyre. Den mangler kun at blive vasket.

FAKTABOKS for Baby Booties
Design: 'Stay-on Baby Booties' af Knitgirl's Mother
Garn: Gammelt crepegarn fra gemmerne
PindeKnit-Pro str. 3,5

Om strikketøjet
Nemme og velsiddende sokker. Opskriften er egentlig beregnet til str. 3 og 6 måneder, så jeg har sat pinde- og garntykkelsen op, i håb om at de passer cirka en strørrelse ni måneder.

6 kommentarer:

  1. nej hvor er der fine, dine ugler - og de små sokker er nuttede

    SvarSlet
  2. Søde ting du har fået lavet, rigtig god tur til Fanø, vi ses om 3 uger (;o)

    SvarSlet
  3. Hvor har du været flittig. Det kan være, at vi ses på Fanø?

    SvarSlet
  4. Sikke nogen gode ting du har fået lavet. Din hvirvlstrøm, den laver du bare færdig til vi skal til Hobro. Måske ses vi på Fanø ellers så ses vi helt sikkert om 3 uger.

    SvarSlet
  5. Det er nogle smukke ting, du har lavet! Hvis du lige som jeg er glad for mexicansk vævning, er der den dejligste udstilling i Gjethuset i øjeblikket.

    SvarSlet