Meget tæt på vores hus ligger en lille branddam. Ikke spor idyllisk, ufriseret - nærmest rodet - og desværre ofte pyntet med poser, papir og andet skrald fra vores overflodssamfund.
Ikke desto mindre er den et lille åndehul med både ænder og blishøns og undertiden mellemlander en svane eller to på vejen mellem Arresø og Roskilde Fjord.
De nærmeste beboere og lokalkendte hundeluftere bruger gerne den lille sti langs kanten, selvom der ikke just er kælet for de besøgende. Når det er våd eller glat må man sine steder gå forsigtigt for at undgå en tur i baljen.
Men her er god mulighed for at følge med i forårets komme med blandt andet saftige, knaldgrønne skvalderkål i spisestørrelse, sartgrønne, elegante, nyudsprungne birketræer og en flok velvoksne gæslinger.
Ved kanten af dammen står en række balsampopler som hvert forår på denne tid spreder deres velduft ud over området når morgensolen får fat. Jeg elsker det, så i dag måtte jeg ned og nulre et par nyudsprungne blade forsigtigt, så jeg kan nyde den balsamiske duft hele dagen.
Rigtig god mandag til jer alle :o)
På dine billeder ser der rigtig dejligt ud ved jeres lille åndehul.. :-) God mandag til dig.
SvarSletEt skønt lille åndehul og dejligt at træer og buske er blevet lysegrønne..;-D
SvarSletDet er utroligt smukt. Jeg tager meget hensyn til vejret og stiernes kvalitet: Når det er vådt og glat går jeg kun på grus-stier eller på stranden, som har indbygget sand ;-)
SvarSletJeg kender ikke balsam-poppel. Nu må jeg jo slå op og finde ud af om der er nogen her i nærheden!
Mine "gæslinger" er ikke sprunget ud, men det hænger formentlig også sammen med at jeg har beskåret læhegns-piletræet så kraftigt.
Undskyld, at jeg gentager mig selv i forrige indlæg - ved ikke lige hvad der skete ...
SvarSletBalsampopppel ... kender navnet, men anede ikke, det skulle tages bogstaveligt. Det lyder interessant og må afprøves snarest!
Dejlige billeder af det sprøde forår - vist fra branddammen nær ved Kildebakkevej, hvor jeg havde hus engang :-)
SvarSletDer er dejligt - og det ligger kun 50 meter fra huset
SvarSletJa, det er så fint lige nu, hvor alt det grønne stadig er transparent.
SvarSletVi bruger stien hele året, trods føret, for det er den fineste smutvej til stationen.
SvarSletHvis du har været meget hård ved dine piletræer får du måske slet ingen gæslinger i år?
De bliver kæmpestore! Men duften i disse dage er så sød og aromatisk at jeg er lykkelig for at de vokser i nærheden ... tror lige jeg må et smut ned og gnide lidt på bladene igen ;o)
SvarSletLige præcis, Madame. Jeg bor kun to huse derfra (også på Kildebakkevej) så jeg smutter tit ned og kigger.
SvarSletSådan nogle små åndehuller burde der være masser af rundt omkring. Hvor ser der dejligt ud...! :-)
SvarSletNemlig - det er med til at give glæde i hverdagen :o)
SvarSlet