'Symaskinens betvinger'

Den titel vil jeg tildele mig selv, for et projekt jeg har taget tilløb til flere gange er lykkedes:
Et etui til alle mine Knit-Pro løsdele.

I første omgang havde jeg tænkt, målt, tegnet og gentegnet mit eget design, helt efter mit hoved og behov, med transparente lommer og meget andet smart. Jeg var endda startet på at klippe stoffet, men så gik jeg i stå, da jeg ikke rigtig kunne overskue processen.

Så opdagede jeg Filihunkats model, tog en hurtig beslutning og bestilte hendes mønster.
Det har jeg ikke fortrudt. Det er meget udførligt og velskrevet og jeg var ikke på noget tidspunkt i tvivl, selvom jeg skulle bevæbne mig med sære materialer som veledon, foldeelastik og volumenvliseline (ja, det er længe siden jeg har færdedes hjemmevant i syuniverset).

Heldigvis er vores lille lokale symaskineforretning på havnen i Hundested et rent slaraffenland bag den ydmyge facade - de har ALT.


Stoffet havde jeg i gemmerne så i påskeferien gik jeg i gang og nu er etuiet taget i brug. Sømmene kunne være smukkere, men lommerne er trods alt ikke skæve, bare godt fyldte.

Det er en perfekt (og personlig) afløser for den uskønne originalmappe med de elendige plastlommer.

Jeg har lavet lidt flere rum til spidser, da jeg har flere af størrelserne i både træ og metal samt enkelte korte spidser.
Wirelommerne er lukket med velcro (her har jeg åbnet dem så man kan se lidt af hvad der gemmer sig derinde).


Desuden har jeg syet en lille ring i, så jeg altid har min 'pinde-strammer' ved hånden. Den er sat fast med en lille karabinhage beregnet til smykker, så jeg nemt kan få den af og på.

Senere vil jeg nok også brodere pinde- og wiremål på de enkelte rum og lommer, så der er hurtigt overblik.

Jeg er tilfreds - både med resultatet og med mig selv.