lørdag den 7. april 2012

Naturens eget skyllemiddel

Med den friske forårsvind der fejer over landet denne påskelørdag, er det ingen sag at få vasketøjet tørret.

Da jeg altid bruger vaskemiddel uden parfume og undgår skyllemiddel, så er det en udsøgt fornøjelse når blæsten og solen i forening giver lækker duft og skøn blødhed til håndklæder og sengetøj. Uldtøjet bliver også dejligt friskt og lækkert efter en ordentlig forårsluftetur.

Forleden fandt jeg i en skuffe denne gamle reklame for 'Selvvaskeren Atlas' - et århusiansk vidunder med patent i klasse A og hele 15 mønsterbeskyttelser.

Jeg tror denne Atlas har udspillet sin rolle med dagens fuldautomatiske vaskemaskiner, men reklamen er morsom.

'Skån Deres Hustru! Skån Deres Tøj'












Klik gerne billederne større og nyd f.eks. mælkehandlersken og havnearbejderens lovprisninger af maskineriet.

Jeg studsede lidt over stavemåden 'skruppen' på forsiden; i dag ville jeg stave det 'skrubben'.

Er det mon korrekt for tiden eller var der også dengang, allerede i 1927, reklamer med stavefejl og dermed kraftige tegn på sædernes forfald?

Det må Ellen da kunne svare på ;o)

2 kommentarer:

  1. Herlig annonce! Man gjorde da virkelig noget ud af at få solgt varen dengang :-)
    Der har højest sandsynligt altid forkommet stavefejl, men jeg fandt dette i ODS: http://ordnet.dk/ods/ordbog?select=skrubbe,4&query=skrubbe , hvor der står, at skrubbe ofte staves skruppe ... ikke at det bliver rigtigt af det, men det har åbenbart længe været en udbredt stavemåde.

    SvarSlet
  2. Jeg vidste det! Altid svar på rede website ;o)

    SvarSlet