torsdag den 6. januar 2011

Sådan så jeg ud i 50'erne...

På et tidspunkt truede jeg med at fortsætte den nostalgiske leg endnu et årti bagud, for at se hvor mange af kvinderne fra Blogkvinder 40+ der kunne følge med. Mit sidste (eller snarere første) årti er 50'erne; jeg blev nemlig født i februar 1951.

Et kik i gemmerne har afsløret en god del billeder, for min far havde et Rolleiflex kamera og fremkaldte selv sine billeder. Så her er billederne af en meget ung blogejer...

Var du også med tilbage i 50'erne?

Så er der søbemad med levertrandråber! Bemærk det fine tapet og det veldesignede FDB-skab (som nu står, hvidmalet, i mit soveværelse)
I den fine kjole med smocksyning. Sofaen og den tilhørende stol eksisterer også stadig i bedste velgående hos min bror. Det var kvalitetsmøbler.
Ja, boghandlerens datter fik ordene og bøgerne ind fra starten, så selvfølgelig endte hun som bibliotekar...
Skolefotografen har været i sving. Jeg var pavestolt over min røde cardigan.

Lettere skulende i datidens swimmingpool - på dette tidspunkt HADEDE jeg at blive fotograferet. 

Hinkestene var vidunderlige - i farvet glas. På denne lille parkeringsplads blev der leget i mange, mange timer.

15 kommentarer:

  1. Nej da en stribe skønne billeder Ditte :-))
    Jeg følger ikke med tilbage til 50'erne...dengang var der ikke tænkt på mig :-))

    SvarSlet
  2. Sommerbad i zinkbaljen på græsplænen - det er et af de barndomsminder jeg husker:-)
    Hvor er den fin den lille ternede kjole - den model var vist meget "in" i 50-erne:-)

    SvarSlet
  3. Sikke nogle herlige billeder af dig som barn...og fede møbler, hinkesten elskede jeg også at hoppe hjemme i gården..jeg kan desværre heller ikke følge med i 50'er men sjovt at se andres billeder..Hav en god dag..

    SvarSlet
  4. Mjoo, jeg kan vist godt følge med. Jeg har en lumsk mistanke om, at min mor har en fotomappe med billeder af lille mig... ;-)

    Du ser så sød ud, og på nogle punkter ligner du mig. Jeg elskede også bøger fra en tidlig alder; jeg elskede at hinke og kunne bruge timer på det - og jeg hadede at blive fotograferet. Det gør jeg stadig... ;-)

    SvarSlet
  5. Hvor er det nogle dejlige billeder, Ditte!

    Tak for inspirationen til et Blogkvinder 40+-indlæg. Det (og du ;-)) er på nu, inkl. link-opsamlingsliste.

    SvarSlet
  6. Jeg havde en ternet kjole med smocksyning magen til din :-) Og legede i en zinkbalje med vand som din :-) Men vi er også børn af samme årti - sikke dejlige billeder, Ditte!

    SvarSlet
  7. Hvor er det dejlige billeder.. og god ide med 50'erne også.. Jeg må hjem og finde et gammelt album frem, hvor jeg ved der er billeder fra min barnedåb i 57.

    SvarSlet
  8. Ja, der er så mange lighedspunkter når man kigger tilbage. Det er det herlige ved også at kigge på andres gamle film og fotos, minderne kommer strømmende :-)

    Billedet med min far der læser for mig optræder faktisk i en lægebog fra dengang, 'Vore børns sygdomme'. Bogen er fyldt med skrækindjagende billeder af syge børn, men billedet her skal illustrere, hvordan børn får en god nattesøvn ;-)

    SvarSlet
  9. Samme årti som mig jeg er fra 45.
    Dejligt når nogen rusker op i ens minder.Har mistet mange billeder fra min barndom må se om jeg kan grave nogle frem.

    SvarSlet
  10. Hvor var du altså sød :-) Og allerede meget 'dig' - hvis du forstår...

    Jeg vil søreme også lege med, men mine forældre var bønder og noget så fint som selv at fotografere gjorde de ikke i, men der er vist et enkelt billede eller to et eller andet sted :-)

    SvarSlet
  11. Dejlige billeder - nej jeg kan ikke være med er - jeg er en årgang `60 - men zinkbaljen den husker jeg også ;)

    SvarSlet
  12. Dejlige billeder af dig :-)
    Minderne står i kø, når jeg ser og læser dette. Zinkbaljen, hoppe paradis, sjippe, svinge bue, boldspil og meget mere.
    Jeg vil også lege med :-)

    SvarSlet
  13. Og selvom mine fletninger først kom i starten af 60erne, så genkender jeg dem og hinkestenen :-)
    Dejlige billeder

    SvarSlet
  14. Pragtfulde billeder - nej, jeg er ret præcist ti år yngre end dig, men zinkbaljen har jeg også oplevet i min barndom i Vendsyssel.

    PS: vi må jo snart have rund fødselsdag begge to.

    SvarSlet
  15. Hej,
    Hvor jeg kan genkende mig selv. Jeg er foedt i 50, saa vi er saa jaevnaldrende. Hvor boede du mon?
    Marianne

    SvarSlet