fredag den 4. november 2011

Bytte bytte købmand...

Maria i Stockholm eftersøgte en kartemaskine på sin blog.

Jeg havde en kartemaskine stående, som ikke havde været brugt siden kollektivet var ejere af en lille flok gotlandske pelsfår, først i firserne.

Ingen havde vist interesse for den, selvom jeg havde forhørt mig rundt omkring, så jeg greb chancen og spurgte om Maria måske var interesseret i at få min ældre Louët-model... Det var hun - og til alt held skulle hun til København her i november for at deltage i en af Annette Danielsens workshops.

I onsdags blev kassen så pakket ind, så den kunne klare en flyvetur, og afleveret på hendes hotel.
Og tænk, i receptionen havde hun lagt en pakke til mig med det fineste håndmalede strømpegarn af egen produktion!

Nu er jeg dobbelt glad; kartemaskinen har fundet et godt hjem og vil blive brugt til det den er beregnet til - og jeg har lækkert garn som jeg kan hygge mig med. Det grønne ender som strømper til husbonden (der elsker grønt), for hans hjælp med at fragte frem og tilbage.

Endnu engang har blogverdenen vist hvad den kan. Tak, Maria :-)

PS: Billedet af garnet er taget med mit nye Lumix i kunstigt lys (og ikke særlig meget af det) og er ikke behandlet digitalt - det er da helt ok, ikke? Jeg tror det bliver et godt bekendtskab :-)

6 kommentarer:

  1. Jo, billedet er helt okay :-) Tillykke med dit nye kamera. I skal nok blive rigtige gode venner.
    Hele indlægget oser af gode handlinger :-)

    SvarSlet
  2. Det kamera skal du nok blive rigtig glad for :-) Du har helt ret, denne virtuelle verden er fantastisk også når den bevæger sig ud i virkeligheden.. Hav en dejlig aften

    SvarSlet
  3. Hvor godt at den fik et nyt hjem og du fik noget flot garn..;D

    SvarSlet
  4. Hvor er det godt - alle er glade, og tillykke med dit Lumix. Det er nemlig et supergodt lille kamera... jeg er sikker på, at du ikke fortryder dit køb. Billederne er i hvert fald helt i orden :-)

    SvarSlet
  5. Sikke et dejligt bytte! Ja, blogverdenen giver mange spændende oplevelser, når man også mødes i den virkelige verden. God søndag til dig.

    SvarSlet
  6. published here site sites Bonuses her response news

    SvarSlet