søndag den 5. december 2010

Min yndlingsjulepynt

Udfordingen på Blogkvinder 40+ må gribes, men når man, som jeg, er uhyggeligt vægelsindet, bliver det ikke til én, men hele tre ting.

Den første kan jeg se gå igen flere steder:
Nissen som mor har kreeret.

Denne er over 30 år gammel og stammer vist fra en opskrift i håndarbejdsbladet EVA.

Han er blevet lidt skæv med årene, som jeg selv, og skægget ser noget mølædt ud. Han dukker op hvert år den 1. december og det er ham, der altid har sørget for ungernes pakkekalender. Tit var han sent på den, og nogle af pakkerne kom først op at hænge i løbet af måneden, derfor har han altid ekstra snor til indpakning i kurven ;-)

Mine børn har nu deres egen decembergæst, også kreeret af min mor. De er meget finere, med fint syede ansigter og kunstfærdigt udført tøj, men min nisse er "den rigtige"...
































Den anden er de bittesmå julekurve - en tradition min mor startede, da jeg blev født i 1951.

Kurvene er foldet i guldpapir og dekoreret med årets julemærker og min mor har lavet dem hvert eneste år, indtil for et par år siden. Jeg har ikke lavet nær så mange, men har dog nogle enkelte fra halvtredserne, som I kan se. Men jeg sørger skam for at traditionen bliver ført videre.


Den sidste af de tre er jule-sprællemanden, som min bror gav mig i julegave for mange år siden.

Han er selv lidt irriteret, når han ser sit værk, og ja, proportionerne er en smule forkerte, hvis man er meget kritisk. Men jeg glæder mig hver eneste gang jeg kigger på ham. Sprællemandens blide og lidt sårbare ansigtsudtryk matcher min brors sind så fint.

Som altid, er det ikke tingene i sig selv, men de følelser der knytter sig til dem, der har betydning.

6 kommentarer:

  1. Hvor er de julemærkeophængene søde og en god idé. God jul :-)

    SvarSlet
  2. Jeg kan tlslutte mig klubben af vægelsindede :-)
    Det er fine ting, du har :-)
    Det er første gang, jeg ser julemærker på fine guldkurve - det må jeg fortælle en penneveninde, der samler på julemærker. Det gør jeg i øvrigt også.

    SvarSlet
  3. Det er fine juleting og som du skriver det er følelserne der er knyttet dertil der betyder noget ikke så meget udseendet på pynten...Fin idé det med julemærkerne...God søndag til dig...;-D

    SvarSlet
  4. Hvor er det dejlige julemindeting du viser.. Du og Rejen har så evigt ret.. det er følelserne og minderne der er vigtige.. :-)

    SvarSlet
  5. Meget meget søde juleting du viser frem. Mine favoritter er helt klart sprællenissen og de små guldkurve med julemærkerne på. Det er jo helt unikke ting :-))

    SvarSlet
  6. Hele tre ting - det går virkelig ikke! Nå jo, det her er jo ikke en reklame ;-).

    Det er skægt, jeg synes, din gamle nisse umiskendeligt ligner Peter Malberg i ansigtet ;-)

    SvarSlet