fredag den 16. september 2011

Ku' I høre det?

Det lettelsens suk der kom fra mig omkring midnat? Det læs sten der faldt fra mit hjerte?

Pyha, sikken en valggyser. Det kom meget bag på mig, da jeg sent på aftenen tændte for tv'et og så at det nærmest stod lige mellem de to blokke. Jeg må indrømme at udsigten til fire år mere med en regering der i den grad har dyrket blokpolitikken, selvtilstrækkeligheden og intolerancen, næsten var mere end jeg kunne klare. "Nu emigrerer jeg" brølede jeg til min stakkels husbond.

Heldigvis endte det godt og nu håber jeg at vi vender tilbage til en mere normaldansk politik, hvor der er plads til rummelighed og mangfoldighed, både indenfor og udenfor Christiansborg. 

Ude i verden bryster vi os af vores enestående demokrati, men det har været lidt svært at få øje på det enestående de seneste ti år, hvor flertalsdiktaturet har hersket. 

Jeg er stadig ræverød i mit syn på fordelingen af samfundets goder, miljøet, indvandrerspørgsmålet osv. 
Men jeg hylder samtidig ideen om at alle, også de der ikke deler mine synspunkter, skal have lov at ytre sig og sætte deres præg på samfundsudviklingen. 

Lad os nu komme i gang; konstruktivt, med respekt og forhåbentlig en noget mere afdæmpet retorik.

Min søn sendte mig følgende sms i morges:
Tillykke! Se på vejret - det er allerede et bedre land vi lever i...

Dette indlæg er også mit bud på Himmelsk #50.
For sådan har jeg det, himmelsk, og der ER små blå himmelpletter på billedet af mestendels rødt og grønt... helt symbolsk :-)

Se flere Himmelske billeder her

8 kommentarer:

  1. Ja, tillykke - her er vi også meget, meget glade, og det kan ikke siges bedre, end du gør! Rigtig god weekend til dig.

    SvarSlet
  2. Hørt!
    Hørt!
    Hørt!
    Min bebudede depression er også aflyst.
    Men hold da op, hvor bliver den konstruktion vanskelig.

    SvarSlet
  3. Jeg kan bare medgi at dansk politikk er for meg en gåte: De to partier som gikk til valg på samarbeide de mistet stemmeandeler, mens det parti som tidligere var et borgerlig parti suste frem - vi kan vel i det minste si det er en meget bred koalisasjon.
    Håper for all del at det blir bedre tider i Danmark - dersom ikke: Nok jobber i Norge;-)

    Ellers: Flott bidrag denne uken

    SvarSlet
  4. Ja det var en gyser.. :-) Dejligt billede..

    SvarSlet
  5. Fin tolkning... ;-)

    SvarSlet
  6. Av og til trtengs det nok et skifte,,,
    Herlig bilde! Håper også valget bærer frukter!!

    Siden du er med på Himmelsk # 50, så er du også med i trekningen av tre fotogaver fra Nfoto!! (Premiene kan du lese om inne hos meg.) Jeg trekker de tre heldige vinnerne neste torsdag. Takk for denne ukes bidrag og lykke til :)

    SvarSlet
  7. Enig i, at det var en gyser ;-)
    Jeg har lidt svært ved at se Enhedslisten styrke demokratiet, og jeg synes egentlig heller ikke, at HTS har været den mest afdæmpede retoriker i spillet - men sådan ser vi jo så forskelligt på tingene :-D

    SvarSlet
  8. Gratulerer med ny regjering, håper det blir bedre politikk å se fremover :)

    SvarSlet