Nu må der snart andre boller på suppen...
Apropos boller, så fejrede vi i går barnebarnets allerførste fødselsdag.
Der var disket op med gode sager, selvom både søn og svigerdatter havde været syge de foregående dage og sønnen stadig var noget mat i sokkerne.
Bl.a. blev der budt på en fint pyntet bollemand, i stedet for kagemand, så fødselsdagsbarnet også kunne være med.
De voksne blev tillige fodret af med Meyers meget lækre og virkelig mættende chokoladelagkage... vi kunne hurtigt konstatere at der ER bund i fattigfolk!
Kagedekorationen taler vist for sig selv - nej, han har ikke meget hår, men han har (mindst) fire fine, hvide tænder og verdens dejligste smil :o)
Frugt og fødselsdagsboller bekom fødselsdagsbarnet rigtig godt. Appetitten fejler ikke noget.
Han er noget af det dejligste: Mild og glad, aktiv og nysgerrig.
Hvor han tidligere brugte alt sit krudt på at være motorisk aktiv - og meget tavs - er der nu kommet gang i snakketøjet og det demonstrerede han til fulde i går.
Fin hat, ikke?
Det var en dejlig fødselsdag!
Hallo Ditte :-) Dejligt at du titter frem og viser livstegn.
SvarSletTillykke med Vilfred, og selvfølgelig skal hans fødselsdag da fejres med noget han selv kan spise. Det er jo hans dag. Jo, hatten er fin, og det er Vilfred også.
Tillykke med Vilfred. Han er dejlig at se på. Den første fødselsdag er altså noget ganske særligt c
SvarSletTillykke ti og med den lille charmetrold. Det ser ud til at han sad ved siden af Emil, da der blev delt hår ud.. :-) men pyt om 15 - 20 år så rager de det vel af alligevel.. 😄
SvarSletTillykke med Vilfred, hvor ser han dejlig og fræk ud. Det lyder som det har været en god dag for jer allesammen.
SvarSletHvor var det godt, at fødselsdagen blev god - fødselsdagsbarnet ser da også meget tilfreds ud. :-) Lækre kager, som man godt kunne have lyst til at smage en bid af - det kan godt være, at der er bund i fattigfolk, men ikke i hende her... ti hi
SvarSletHan er da nuser - både uden hår og med hat :-)
SvarSletTillykke med ham ... og dejligt at 'høre' fra dig i øvrigt :-)