For år tilbage var der på Toldkammeret en udstilling med navnet Uendeligt blåt. Det var en workshop/udstilling med og af børn, inspireret af himlens blå uendelighed. Et meget spændende projekt.
I morges, da jeg og datteren gik tur, var det uendelige blå, som sædvanligt (det kan vi vist godt sige denne vinter) afløst af... uendeligt gråt. Jeg savner sidste vinters fantastiske sne og fantastiske lys så utroligt.
I virkeligheden holder jeg meget af gråt, men helst ikke når det gælder vejret. I det mindste ikke når det står på i længere perioder. Derfor gik vi ikke i skoven som vi plejer, men valgte at gå op til Bjørnebakken, hvor der er lys og luft og en fornem udsigt - i dag var den dog lidt ulden i kanterne.
Det lader til at vi får forår før vinteren rigtig er begyndt. Mine erantis har stukket nakkerne op over jorden. Jeg glemte at tage et billede (det regnede og kameraet var ikke med i haven) - det må jeg se om jeg kan nå i morgen.
Vi trænger til noget uendeligt blåt efter alle de grå dage. Vi gik tur lige der for et par dage siden - der er en smuk udsigt fra to høje tæt ved fjorden.
SvarSletHvis du har mod på at prøve Jens' restaurant Firefly, holder vi blogtræf 25/3.
Det er smukt når det hele er dækket af den fineste hvide sne.. Men jeg må nu indrømme at jeg stadig føler mig lidt mættet fra sidste vinter.. Og så synes jeg faktisk der er mange farver i det uendelige grå.. :-)
SvarSletJamen så lad da bare foråret komme an :-)
SvarSletFebruar kan desværre endnu nå at slå hårdt - det er jo årets koldeste måned, men vinteren når i givet fald ikke at blive så lang...
Min lille have tror også, at det er forår.
I dag har solen skinnet her og forårsløgene er på vej op af jorden, så jeg savner ikke sne.
SvarSlet