fredag den 3. september 2010

Strikkeaften med inspiration

Forleden havde jeg fornøjelsen af at deltage i Strikketøsens arrangement med Bente Geil. Der blev disket op med gode strikkefiduser og Bentes nye og gamle designs - og butikken bugnede med garnfristelser. Men jeg holdt mig nogenlunde på måtten og nøjedes med at investere i 4 nøgler af Rasmillas Luksusgarn.

Den halvgode undskyldning er, at jeg skal have forskellige strikkerier med til den kommende strikkefestival i Næstved og Luksusgarnet egner sig fortrinligt til et (endnu ikke udvalgt) projekt til det kommende familiemedlem.

I dag faldt jeg i med begge ben og har forsøgt at 'lette' en anden webstrikker, for lidt af hendes overskydende garn. Nu venter jeg på et bekræftende svar fra hende, så er jeg den glade ejer af garn til mindst tre projekter til mig selv.

Og så kan strikkefestivalen komme an, jeg er klar...

4 kommentarer:

  1. Det bliver bare så godt at komme til strikkefestival. Vi ses!
    Hilsner fra Anne (blog.annebauer.dk)

    SvarSlet
  2. Det kan du tro, Anne - og skulle jeg komme i bekneb for garn, så har jeg hørt en lille fugl synge om at der kan købes garn ;-)

    SvarSlet
  3. Neiijj, skal du til strikkefestival? Det skulle jeg også have været... indtil det gik op for mig, at den kollapsede med ferien, så jeg måtte melde fra igen.
    Men næste år, så... så må du love mig at deltage også der - det er bare så hyggeligt. Men lidt dyrt med alt det garn, man absolut må eje ;-)
    Rigtig god fornøjelse.

    SvarSlet
  4. @Ellen: Ih hvort ærgerligt. Nu må vi se om jeg 'overlever' denne gang - og går det godt (og det gør det da), så er jeg sikkert på igen til næste år :-)

    SvarSlet