tirsdag den 12. april 2011

Forsigtig sol

var hvad morgenen bød på, men da jeg havde en lang arbejdsdag, fik jeg ikke kigget nærmere på den.

Da jeg vendte næsen hjemad omkring 17.30 havde den udviklet sig til strålende sol - dejligt.

Søndagen var til gengæld strålende hele vejen igennem.

Jeg slappede af oven på lørdagens familiebesøg med lidt havenusseri og almen oprydning og jeg fik bagt brød og boller.

Og så var der ellers dømt sofahygge med strikketøjet.

Jeg har lidt for mange ting i gang på én gang og endnu flere ideer. Ikke noget særsyn blandt strikkere ved jeg, men jeg synes selv det er lidt sjusket, at jeg sådan flakker fra det ene strikketøj til det andet.
I haven fik husbonden, helt bogstaveligt, en mandesnak hen over hækken med vores nabo. Ja, hækken ER altså ret høj, men er det ikke at overdrive en smule..?

Det var projekt 'nedskæring af generende stor gren' der løb af stabelen og alt forløb i god ro og orden, bortset fra enkelte smårifter.

Aftenen bød på Downton Abbey - en fin engelsk, og ikke alt for lang, tv-serie - lige efter min smag. Foreløbigt sidste afsnit sendes næste søndag, men p.t. er nye ved at blive produceret, så mon ikke vi får dem at se senere?

Manden bag, Julian Fellowes, skrev også manuskriptet til filmen Gosford Park, der foregår i nogenlunde samme miljø.

En rigtig fin søndag hele vejen igennem.



- Nå ja, lige bortset fra at jeg uheldigvis kom til at knække en af mine yndlings strikkepinde, øv...

6 kommentarer:

  1. Hihi, herligt billede af mændene...og øv med strikkepinden, håber du kan finde nogle mage til..En god tirsdag til dig..;-0

    SvarSlet
  2. Sikke dog et skønt billede af de to snakkende mænd.. Utroligt hvad mænd gør for at snik snakke.. :-)

    SvarSlet
  3. Hæhæhæ! Tja, du ved nok hvad man siger om mænd med store.. stiger.. ? Øh.. Nåh, nej, det var ikke sådan, den var! Men sjovt (og hyggeligt) ser det ud :oD

    SvarSlet
  4. Det lyder da som en dejlig weekend :-)
    At have mange strikke-projekter i gang. Kunne jeg dog bare holde mig til det. Jeg kan ikke lade være med at gabe over mange ting samtidig. Jeg har øvet mig, men det er ikke nemt at lade være :-)

    SvarSlet
  5. Men æv, i øvrigt, med din strikkepind - Den var du jo så glad for.
    Men burde det ikke være muligt at finde sådan en igen..?

    SvarSlet
  6. Her hos os ser vi også Downton Abbey - en rigtig dejlig engelsk serie lige efter min smag. Hvad skal vi dog gøre, når de første episoder slutter på søndag?

    SvarSlet