Men først oldefar, André Eduard Reffs.
Hvorfor navnet er så franskklingende ved jeg ikke, så vidt jeg ved har han ingen franske aner. Både hans mor og hans far, var af god dansk bondeæt.
Tipoldefar, Christen Nielsen, der kom fra Refs i Thy, (deraf det nuværende familienavn), var soldat i Slesvigske Fodregiment under Treårskrigen. Måske har han i den anledning mødt en fransk lejesoldat med et flot navn?
Gætte, det kan vi - og finde på gode historier, men hvordan det hænger sammen får vi nok aldrig at vide.
Men nu til Hobro og Adelgade ved Store Torv...
Billedet her er taget inden oldefar blev ejer af manufakturhandelen. Faktisk er det min anden tipoldefar der er indehaver på det her tidspunkt.
Han hed Levi Siir Bloch og var jødisk indvandrer fra Böhmen. Hans datter, Marie Holcha Bloch, blev gift med Eduard; måske forelskede førstemanden sig i husets datter og overtog siden både datter og butik.
På næste billede har svigersønnen fået udskiftet skiltet over døren. Min oldefar og oldemor, der fik fire børn, boede på 1. sal over butikken (med gadespejl). Min oldefar døde desværre ret ung, han blev 42 år.
Det er sjovt at se hestevognen der kommer rullende ud fra Bies købmandsgård, hvor jeg var forleden. Under en af drengene der står og kigger på er der sat et kryds; det må næsten være min farfar eller hans bror. Og se lige det fine skilt på den anden side af vejen: J. Jensens Beværtning.
Sidste billede kan jeg ikke tidsfæste, men det er taget den anden vej, op mod kirken, og manufakturhandelen ligger på nærmeste hjørne til højre.
Men der er mange huller i familiehistorien, så jeg er sikker på at jeg skal have fat i Lokalarkivet, som Ann foreslog; de må helt sikkert have lidt flere oplysninger. Det kan jo også være de synes det er sjovt at se billederne fra familiens gemmer.
Hvor er det altså sjovt, Ditte.
SvarSletJeg er sikker på, de ved noget på lokalarkivet og de vil helt sikkert være interesseret i kopi af billederne og høre, hvad du kan bidrage med.
Det må vi liiiige gå videre med.
Nu skal jeg lige have min hemmelige mission overstået her i huset, så kan jeg besøge lokalarkivet en dag.
Det er sjovt at høre familiehistorier, og især hvis der er lidt billeder til...Håber du finder ud af lidt mere om din familie fra Hobro...;D
SvarSletSikke nogle vidunderlige billeder og en spændende historie. Jeg tror lige som Ann, at det kunne være en god idé at spørge lokalarkivet, om de har flere oplysninger. Jeg var selv på lokalarkivet, hvor min morfar blev født - sammen med mange af hans forældres efterkommere. Det var en stor oplevelse, og vi var rundt at se gårdene, der havde været i familien eje.
SvarSletSiger som Madame...skønne billeder at have. Kan vist kun kende kirken.
SvarSletSikker nogle dejlige skønne gamle billeder...Det er nu altid sjovt at kigge i...
SvarSletDet er denne slags oplevelser, der gør historie ekstra interessant. Lige som det var spændende at få en lidt udvidet historie i forhold til den, du kunne give i Hobro. Du kan garanteret slet ikke vente med at komme ind og grave i lokalarkivet ;-)
SvarSletGad vide, hvorfor og hvornår det ekstra f kom ind i billedet?
Rigtig god fornøjelse med det - engang ...
Hej, Jeg søgte efter billeder af Adelgade 7 i Hobro og fandt frem til dine skønne billeder. Kan du sige mig hvad nummer det var din oldefar havde butik i? Min Tip oldemor boede i nummer 7 og faktisk er det svært at finde ret meget om Hobro på nettet, hvilket er en skam, når man som jeg er helt vild for at vide mere:)
SvarSletVenlig hilsen Helle
http://u472503.mono.net/telefon-i-over-hundrede-r
SvarSlet