torsdag den 20. maj 2010
A moment of zen
Lige pludselig var et hjørne af køkkenbordet blevet et skønmaleri over huslige dyder:
Mit hjemmegjorte rugbrød (baseret på en god, gammel familie-surdej) smukt anbragt på et hjemmevævet hør-viskestykke, flankeret af lertøj hentet i Alsace og dansk keramikskål udført af en af familiens venner. Dertil lidt økologiske 'sager' fra Årstiderne og, ikke at forglemme, kryddersnapsen på nyhøstede skovmærker, der lige står og trækker diskret i vinduet... Åååh ja; et kort øjeblik drømmer jeg mig lige ind i mad- og boligmagasinernes idylliske verden...
Så vender jeg hovedet en smule og opdager krummerne på bordet, bunkerne der skal ryddes op, gulvet der trænger til en kost og den visne buket i vasen, og dagen går videre i helt normalt gear.
Men der, i et lille, perfekt øjeblik, havde jeg fuldstændig styr på mit liv ;-)
Rugbrødet er forøvrigt skønt - opskriften finder du her (familiens 'hemmelige' opskriftssamling)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar