Det afstedkommer også mange svipture ud i blogland (man skal jo liiiige se hvad de andre medlemmer skriver rundt omkring). Og jeg må sige at broderlandet på den anden side sundet, også her, brillierer. Der er gang i farver og mønstre på en helt anden og mere eksperimenterende måde - som jeg holder meget af. Et par gode eksempel er PetraO og Sillen stickar. Sjovt nok husker jeg denne særlige svenske farveglæde helt tilbage fra 60'erne: Jeg babysittede for en familie, hvor moren havde svenske aner. Hun købte stort set alt babytøj hinsidan - og aldrig havde jeg set magen til frække og dejlige farvesammensætninger.
Selv forfalder jeg til de typisk nordiske kølige, melankolske og stille farver (som jeg mener passer til mig) og har frygteligt svært ved at slå mig løs.
Men nu skal det være: Jeg er gået i gang med en orange, pink, rød og (måske) turkisblå bluse til min datters venindes datter(!) på 2.
Nævnte jeg, at det var Petras opskrift 'Lilla koftan' jeg bruger?
Farverne her er som sædvanligt ikke helt rigtig, men der er da gang i den!
Vilka härliga färger! Lycka till! / Petra
SvarSletSikke nogen skønne sommer farver du har valgt til bluse. Jeg glæder mig til at se den færdig.
SvarSletMerete