Fotokalender 2011 - April

Vi er i starten af det jeg, for mig selv, kalder 'den hvide tid'. 

Tiden hvor ellers ret anonyme træer, som mirabel, slåen, kirsebær, blomme, æble, pærer, hæg og mispel m.fl., pludselig bliver meget synlige med deres mange smukke blomster, med hylden som vistnok sidste aktør i dette imponerende skue. Overalt i landskabet kan vi se dem blomstre.

Især når mørket så småt falder på, står de som bløde, lysende skyer og fortryller. Dette lysende skær har selvfølgelig en ganske videnskabelig, og ikke spor romantisk, forklaring; noget med ultraviolet lys og bestøvning... Nå ja, så måske alligevel lidt romantisk ;-)

Jeg kommer altid til at tænke på Nis Petersens dejlige digt - i min indre udgave er det altid akkompagneret af Erik Grips melodi, fra dengang jeg var ung...

Når kirsebærtræerne blomstrer

- det gør de i denne stund -

er det, som jorden rækker

himlen sin blomstermund.

Når kirsebærtræerne blomstrer

- det gør de i denne nat -

er det som lys, der brænder

over en bortgemt skat.

Kirsebærtræernes trolddom

hvisker bag hver en hæk

- den samme lysende sladder,

der går i en rislende bæk.

Og jeg, der gik ud at søge

efter en bortgemt skat,

glemmer de lys, der brænder,

for sladderen i en nat.


Se flere april billeder her

Fotokalender 2011

Petunia har gang i mange fotorelaterede ting, bl.a. en månedskalender for 2011, som jeg, med vanlig sans for timing, først starter på nu...

Jeg kan selvfølgelig ikke melde billederne fra de tidligere måneder til hos hende, men jeg vil alligevel ikke snyde mig selv for udvælgelsen, så her er de første tre billeder:

JANUAR 2011

Mit første barnebarn, lille Vilfred, kom til verden den 22. januar og her er han, nys hjemkommet fra hospitalet, i armene på mig - hans farmor.

Større kan det vist ikke blive :-)

FEBRUAR 2011

Blev en måned uden mange billeder, da jeg desværre var temmelig syg.

Men da jeg også fylder 60 år i februar, har min kollega har lavet en pragtfuld kage til mig, som jeg heldigvis får foreviget.

Den smager altså mindst lige så godt som den ser ud.

MARTS 2011


Græsplænen bliver, for sidste gang denne vinter, helt hvid, ikke af sne, men af hundredevis af smukke forårsbebudere.

Himmelsk #33

Flødeskumstræet står i fuldt flor cirka én uge hvert år.

DET ER LIGE NU...

Og det er et himmelsk syn, især med en blå, blå himmel som baggrund.

Egentlig er træet en ganske almindelig opstammet slåen, men når det blomstrer ligner det en stor klat flødeskum der svæver på en ganske spinkel fod - deraf navnet. Men det har altså nogle forbasket ubehagelige torne ;-)

Ser flere Himmelske billeder hos Petunia

Knappe tider

Ja, ikke i gængs forstand, men fordi jeg har købt fine nye knapper til kommende (men endnu ikke planlagte) strikkeprojekter.





































På Amio sælger Jeanette disse farverige knapper i Fimo-ler og jeg er sikker på at de finder deres rette plads med tiden ;-)

Nedkøling

Det sommerlige vejr tænder lysten til kolde lækkerier i sprød dej. Kender i denne lille butik i Helsingør?

Den var meget berømt da jeg var ung. Vaflerne siges stadig at være rigtig gode, men isen de serverer er vist ikke noget særligt mere.

Men en tradition er en tradition, så på vores tur til Øresundsbyen i påsken, måtte husbonden indenom.

Dette er husbondens udgave - med det hele - for den dag sad jeg over...

Faktisk spiser jeg ret sjældent is, men når vi har en periode med sol og varme, som nu, så hænder det at jeg falder for en sprød vaffel med en enkelt kugle.

Allerhelst en vaffel med brombærsorbet som den laves på Vaffelhjørnet i Hundested - og så selvfølgelig med flødeskum og syltetøj, mums.

Mandagstema: Gult

Petunias Mandagstema er selvfølgeligt påskefarvet, men pudsigt nok har jeg ikke mange gule billeder fra dette forår, mest grønne og hvide.

Jeg fandt dog dette, fra forleden, hvor forsythiaens blomsterflor genspejles i plænens mange vorterod.
Ikke et udpræget godt billede, men et meget smukt syn IRL :-)

Makrosjov 11:2

Endnu et bidrag til Makrosjov. Det er svært at nære sig, for alting føles meget levende netop nu, hvor naturen er allermest vågen. Et af de første udsprungne blade på vores gamle bøgehæk, viser at der stadig er liv :-)

Makrosjov 11:1

Mit første bidrag til ugens makrosjov hos Catarina, med temaet 'Levende' er denne lille snegl, med øjnene på stilke, på vej hen over min datters ørken af en hånd:

Himmelsk

Jeg vil være med i Petunias Himmelske foto-leg i denne uge. Det er nemlig himmelsk at have påskeferie, at have tid til at se familie og venner og ikke mindst, at foråret er tæt på at ligne sommer.

Rigtig god påske allesammen!

Kulturværftet

Min udvidede påskeferie tilbringes mest hjemme, med at få nogenlunde skik på hus og have, men i går gik turen til Helsingør, for at se det nye Kulturværft.

Det er stadig noget af en byggeplads der skal forceres, for at komme ind, men biblioteket, der breder sig over 3 etager, er allerede i fuld sving.

Facetterne på facaden får mig med det samme til at tænke på det oprindeligt foreslåede navn "Krondiamanten" - et ikke særligt diskret hint til "Den Sorte Diamant" i København! 

Det er fint med mig at projektet blev omdøbt.

Indgangen, der ligger lige modsat turist-parkeringspladsen ved Kronborg har fået et intermistisk fortorv.

Forhåbentlig får brugerne mulighed for at parkere noget tættere på når området bliver færdiggjort. Vi kom den forkerte vej rundt om bygningen og måtte gennem flere hegn og afspærringer.

Se hvor flot havnen spejles i glasset over indgangen.

Biblioteksrummene er præget af det rå beton fra værftstiden. Her i børne-biblioteket, har man blødt de strenge linier op med bl.a. fine hvide sejlkonstruktioner.  

I det hele taget har arkitekten og biblioteket, især i børneafdelingen, evnet at trække byens historie som havne- og værftsby ind i rummene.

Et helt vidunderligt trægulv er også med til at give varme til rummene.

Her ses tydeligt, hvordan glaskontruktionen er lagt uden på den gamle bygning og har givet plads til balkoner i forskellige højder.

I stueplan er findes garderoberum og en café der dog endnu ikke er åbnet.















Fra tagterrassen er der den smukkeste udsigt over Øresund, Kronborg og Helsingør...

Makrosjov 10 - 2. del

Og i al hast, dette:

Æbletræets ru stamme, der har givet sneglene forholdsvis beskyttet husly i vinterkulden...

Makrosjov 10

RU er Catarinas tema for Makrosjov i denne uge og jeg er gået på billedjagt i haven. Det blev dette der kom med.

Det rustne rionet, der skal bruges til et fritstående espalier - engang...

Mandagstema: Favoritsted

Sommeren nærmer sig med stormskridt, en dejlig tid, men også en tid med varme dage - noget jeg døjer en del med.

Heldigvis hjembragte min søn en vidunderlig familie-hængekøje til mig, da han for ti år siden kom hjem fra et halvt års ophold på sprogskole i Venezuela.

Den er snoet og flettet af en særlig basttype, som altid er kølig mod huden og den er blevet mit absolutte favoritsted på varme sommerdage.

Under vores store Robinietræ er der behagelig skygge, så der hænger jeg den op.

Billedet her er præcis ti år gammelt - og desværre af ringe kvalitet Men det gi'r en god fornemmelse af, hvor stor og behagelig hængekøjen er.

Se flere favoritsteder her

På nippet

I dag var vi i København for at fejre husbondens nieces datters konfirmation.

Allerede smuk, stærk og viljefast og nu på nippet til at springe ud som voksen.

Hjemme i haven er træerne også lige på nippet til at springe ud. Kastanien står klar med sine store, strunke, blanke knopper.

Bærmisplens knopper er lodne og bløde; om lidt kvitterer de for solens varme med de smukkeste snehvide, lette blomster.

Ørnebregnernes grønne skud titter forsigtigt frem mellem de visne, brune blade fra sidste år og inden længe ruller de sig ud i al deres stolte storhed.

Pakkepost fra hovedlandet

Mit blogindlæg forleden om min tur til Paradisets Bamser havde en glædelig bivirkning.

Ann havde opdaget, at det ikke var lykkedes mig at få fat i det strikkekit fra Christel Seyfarth jeg var ude efter og hun var så venlig at spørge mig, om jeg evt. ville købe hendes kit - hun mente ikke hun ville få det strikket.

Jeg slog selvfølgelig straks til og i går kunne jeg så hente den gode pakke fra Hobro i den lokale postbutik.

Ann har allerede klaret en del af den specielle garnopvinding, så det var en ekstra bonus. Kender jeg Ann ret, så er der absolut intet at klage over i garnfordelingen. Ser det ikke spændende ud?

En kæmpestor tak til Ann, for at være så opmærksom!

Apropos Christel Seyfarth, så har en god, gammel veninde inviteret mig med til strikkefestival på Fanø i september (som Christel og hendes mand står bag). Jeg skal ikke med på nogle af de workshops der er arrangeret, men jeg har fået fortalt, at der er masser at se og føle på alligevel, så jeg glæder mig. Uanset hvad, så er Fanø et skønt sted og når øen også er fyldt med strikkeglade kvinder, så kan det ikke gå galt.

Årstidsbestemte himmerigsmundfulde

En af de ting jeg elsker at spise når foråret nærmer sig er frisk stenbiderrogn.

Gerne som her, helt enkelt på smørsmurt hjemmebagt, ristet brød (her er det Fru Plums høstbrød) toppet med Øllingegårds creme fraiche og hakkede løg. Faktisk kan jeg bedre lide stenbiderrogn med almindeligt ristet brød end med blinis.

I Danmark har vi, på grund af vores nordlige beliggenhed, en stor variation af råvarer hen over året, som giver mulighed for mange, spændende sæsonbestemte retter.


Jeg fryder mig altid når det igen er tid til rabarber, asparges, kirsebær, æbler eller torsk f.eks. Er der måske noget så trist som en bakke udenlandske jordbær her i april, når tiden for de skønne danske jordbær så småt kan skimtes i horisonten? Det var præcis hvad jeg, til min store forundring, modtog forleden i min ellers så fornuftige kasse fra Årstiderne. Bevares, pæne at se på, men bestemt ikke noget at råbe hurra for smagsmæssigt.

For at give jordbær-staklerne et løft, blev de skivet, blandet med et par håndfulde af vores hjemmedyrkede frosne blåbær og trak et par timer med en stor klat god lynghonning og lidt citronsaft. Det hele endte ovenpå et par kugler vanilleis fra Hansen is - og således maskeret var de såmænd ikke så dumme.

Forsigtig sol

var hvad morgenen bød på, men da jeg havde en lang arbejdsdag, fik jeg ikke kigget nærmere på den.

Da jeg vendte næsen hjemad omkring 17.30 havde den udviklet sig til strålende sol - dejligt.

Søndagen var til gengæld strålende hele vejen igennem.

Jeg slappede af oven på lørdagens familiebesøg med lidt havenusseri og almen oprydning og jeg fik bagt brød og boller.

Og så var der ellers dømt sofahygge med strikketøjet.

Jeg har lidt for mange ting i gang på én gang og endnu flere ideer. Ikke noget særsyn blandt strikkere ved jeg, men jeg synes selv det er lidt sjusket, at jeg sådan flakker fra det ene strikketøj til det andet.

I haven fik husbonden, helt bogstaveligt, en mandesnak hen over hækken med vores nabo. Ja, hækken ER altså ret høj, men er det ikke at overdrive en smule..?

Det var projekt 'nedskæring af generende stor gren' der løb af stabelen og alt forløb i god ro og orden, bortset fra enkelte smårifter.

Aftenen bød på Downton Abbey - en fin engelsk, og ikke alt for lang, tv-serie - lige efter min smag. Foreløbigt sidste afsnit sendes næste søndag, men p.t. er nye ved at blive produceret, så mon ikke vi får dem at se senere?

Manden bag, Julian Fellowes, skrev også manuskriptet til filmen Gosford Park, der foregår i nogenlunde samme miljø.

En rigtig fin søndag hele vejen igennem.



- Nå ja, lige bortset fra at jeg uheldigvis kom til at knække en af mine yndlings strikkepinde, øv...

Dejlige lørdagsgæster

Pludselig går det slag i slag.

Der var solskin ude og der var et helt særligt solskin inde :-)

I går var den lille familie på besøg hos os og oldeforældrene fik endelig lejlighed til at se Vilfred, som de ikke har set siden han var nyfødt.

Det blev en dejlig dag med absolut fokus på Vilfred.

Sjældent er der blevet gloet på, snakket om, taget billeder af og filmet i den størrelsesorden, men han tog det pænt.







Her er Vilfred med oldemor...

Og her giver oldefar ham et kærligt nus på kinden, da han viser hvor læææænge han kan holde hovedet...

Halløjsa, der kom mor lige; nej hvor hyggeligt...

Men træt blev han, for det  var ikke så nemt at sove i nye omgivelser; så er det godt, at far har en tryg skulder at savle på.

Efter en god middag drog den lille familie af igen
- jeg håber Vilfred undte dem en god nats søvn!

Makrosjov 9

Catarinas tema-udfordring hedder denne gang FRUGT. Du kan se flere makrobilleder her

Jeg griber i bunken og vælger et fra marts, af mine runkne gemmeæbler; på nuværende tidspunkt er de næsten væk, spist, mestendels af solsortene, men i går sad der da en lille munk og pillede i det sidste skrog.

Besøg hos barnebarnet

I dag, efter arbejde, tog jeg to x tog + en tur med metroen for at besøge min svigerdatter og mit lille barnebarn. Jeg måtte desværre aflyse et besøg i sidste uge, da jeg var blevet så forkølet, men nu lykkedes det altså.

Vilfred er efterhånden blevet 11 uger og der er sket rigtig meget siden jeg så ham sidst. Nu kan vi kommunikere rigtigt: Han kigger intenst på en, smiler, spræller livligt med arme og ben og kommer med forskellige lyde, når man snakker til ham. Han er også blevet stiv i kroppen og bruger den aktivt. Utroligt så hurtigt det går. Det er vidunderligt at sidde og vugge sådan en stump, der er gået i trance af ren og skær veltilpashed, på sin skulder.

Min søn har taget dette skønne billede af Vilfred, som gør mig varm og glad hver gang jeg kigger på det.

Strikke-nyt

Lille Vilfred må holde for som hjemmestrikker-offer, men forhåbentlig klager hverken han eller forældrene.
Jeg har færdiggjort en lille lun sommerbluse i uld-bomuld, som kan holde ham varm på kølige dage.

FAKTABOKS for 'ALFREDs RAGLAN' MED KANT

Design:
Britta Wilfert (Hendes Verden nr. 20/2009)
Garn:
Dalegarn Lerke i gyldengrøn og petrol
Pinde:
KnitPro str. 4
Størrelse:
cirka 6 måneder (bearbejdningen til den lille størrelse har jeg fra Anne)
Om strikketøjet:
Sødt og nemt lille mønster, som også er rigtig fint på bagsiden - det må jeg benytte mig af en gang. Kanterne er min egen tilføjelse. Jeg åbnede halsen lidt i den ene side og har siden strikket en tilsvarende halskant på, samt en knaplukning.

Spids(er) i makro

Udfordringen denne uge er spids/spidser. Disse spidser er i sving hver eneste dag, for at omsætte garn til beklædning, så er selvskrevne til en plads i legen.

Se flere forslag til spidser her hos Catarina.

Men jeg havde også en mere finurlig idé; måske kan du gætte hvad det er?

Terrasseklar

Efter en hyggelig formiddag med strikkecafe på biblioteket, fortsatte jeg direkte hjem for at spise frokost på terrassen. Luften var lun og lækker og så kom strikketøjet frem igen, akkompagneret af en kop kaffe.

Så hentede husbonden dækstolene frem og jeg fik børstet vinterens skidt og spindelvæv af. Nu er de klar til en ny sommer. Her i huset bliver teakmøblerne ikke renset af og olieret. De klarer sig tilsyneladende udmærket uden og får lov at patinere til sølvgråt, jeg synes det er en smuk farve og så sparer vi på kemien :-)

Vinterpryden er sprunget ud og blomstrer i den smukkeste blå farve (her morgenpyntet med regndråber)

Mine ekstra store anemoner kæmper sig troligt op gennem jorden og er næsten klar til at springe ud

og tror I ikke her nu er purløg nok til en omgang forårs-kartoffelsalat i morgen?

Altså EFTER at vi har været en tur i 'taske-paradis'!
Min søde, gavmilde husbond insisterer på at jeg får købt den taske jeg ønsker mig - er jeg heldig eller hvad?