I forbindelse med mit 25-års jubilæum i oktober, fik jeg et gavekort til Paradisets Bamser i Slangerup, som bl.m.a. sælger lækre garner fra Isager, Rowan m.m. samt strikkekits fra Høxbro og Seyfarth. I går lykkedes det omsider at få besøgt butikken sammen med min mor, som også havde brug for lidt garn.
Butikken er sprængfyldt med alskens ting og sager til (hovedsageligt) kvinder med flittige hænder. Slaraffenland for patchworkere, bamsomaner m.m.fl. som kan bruge timer på at ose for fristelserne er mange.
Det kit jeg var ude efter, Nomadevesten af Christel Seyfarth, havde de ikke hjemme, men kortet fik alligevel ben at gå på.
Jeg købte garn til et lækkert mønsterstrikket sjal i to bløde grå nuancer fra Järbo garn, to af de gode Clover hæklenåle (en absolut nødvendighed, da håndtaget på min gamle håbløse udgave, hvor nålen var løs, endelig knækkede ;-) og så smuttede der to nøgler af Isagers dyre Alpaca 1 i en smuk, lys grågrøn med. Jeg regner med det ender i et Camomille-sjal.
Min mor faldt for en smuk blå udgave af Rowans Felted Tweed, som skal blive en cardigan til hende selv: Oriel af Kim Hargreaves (se den på Ravelry)
Jeg så også denne skønne taske fra italienske Mywalit, som jeg desværre ikke havde råd til. Jeg har en tegnebog fra samme firma som jeg er rigtig glad for, jeg elsker de glade farver og kvaliteten er som den skal være.
Tasken er perfekt i størrelsen, den kan rumme min bærbare og har flere gode rum til alt mit habengut; OG så kan den slænges over skulderen - et must for mig. Men den må komme på ønskesedlen i første omgang!
Skønt sjal og lækker taske. Jeg har også en flot pung, men sikke mange lækre tasker, de har!
SvarSletJeg har kittet til nomadevesten. Jeg får nok aldrig strikket den, så hvis du er interesseret, kan du købe mit - billigere end et nyt, saføli
Skønne ting du har fået købt! Det er en rigtig, rigtig lækker(og dyr!) taske - den kunne jeg sagtens bruge:-)
SvarSletAjjj en skøn taske.. der skabes behov.. :-)
SvarSletDejlige ting du fik med dig hjem.
SvarSletSå kan der strikkes :)
Nøj for lækre ting du har købt.
SvarSletOg tasken den er bare så lækker, så på en inde hos Tante Grøn i dag , lidt anden model, fra samme firma og ja den blev også i forretningen :)
Sikke nogen fine ting både din mor og du har fået med hjem. Du må sparer op til tasken, for den er da fed.
SvarSletTasken er utrolig lækker - jeg kan godt forstå, den er kommet på din ønskeseddel!
SvarSletOg det er nogle dejlige ting, I fik med jer hjem :-)