Vilfred er efterhånden blevet 11 uger og der er sket rigtig meget siden jeg så ham sidst. Nu kan vi kommunikere rigtigt: Han kigger intenst på en, smiler, spræller livligt med arme og ben og kommer med forskellige lyde, når man snakker til ham. Han er også blevet stiv i kroppen og bruger den aktivt. Utroligt så hurtigt det går. Det er vidunderligt at sidde og vugge sådan en stump, der er gået i trance af ren og skær veltilpashed, på sin skulder.
Et fantastisk skønt billede af barnebarnet.. Forstår godt du smelter helt hen.. :-)
SvarSletSikkent et skønt billed af Vilfred, sikkent et blik.:-))
SvarSletDet var også lidt af en togrejse, men hvor er han også dejlig, og forstår fuldstændig dine følelser når man sidder med sådan en lille guldklump...Dejligt billede af Vilfred og det går stærtkt..;-D
SvarSletJamen er det ikke utroligt, så ondt det kan gøre indeni én på så skøn en måde?
SvarSletFlosklen med, at ens hjerte svulmer, er altså ikke så tosset endda, for det er lige præcis sådan det føles, når man er hos sit barnebarn.
Og han er da dejlig at se på... også for os, som ikke er i familie med ham :-)
Sikke et dejligt billede - han kigger direkte på én. Ja, er det ikke vidunderligt at være blevet farmor? Jeg synes, det er noget ganske særligt og anderledes end at blive mor.
SvarSlet