torsdag den 21. april 2011

Kulturværftet

Min udvidede påskeferie tilbringes mest hjemme, med at få nogenlunde skik på hus og have, men i går gik turen til Helsingør, for at se det nye Kulturværft.

Det er stadig noget af en byggeplads der skal forceres, for at komme ind, men biblioteket, der breder sig over 3 etager, er allerede i fuld sving.

Facetterne på facaden får mig med det samme til at tænke på det oprindeligt foreslåede navn "Krondiamanten" - et ikke særligt diskret hint til "Den Sorte Diamant" i København! 

Det er fint med mig at projektet blev omdøbt.

Indgangen, der ligger lige modsat turist-parkeringspladsen ved Kronborg har fået et intermistisk fortorv.

Forhåbentlig får brugerne mulighed for at parkere noget tættere på når området bliver færdiggjort. Vi kom den forkerte vej rundt om bygningen og måtte gennem flere hegn og afspærringer.



Se hvor flot havnen spejles i glasset over indgangen.

Biblioteksrummene er præget af det rå beton fra værftstiden. Her i børne-biblioteket, har man blødt de strenge linier op med bl.a. fine hvide sejlkonstruktioner.  


I det hele taget har arkitekten og biblioteket, især i børneafdelingen, evnet at trække byens historie som havne- og værftsby ind i rummene.

Et helt vidunderligt trægulv er også med til at give varme til rummene.

Her ses tydeligt, hvordan glaskontruktionen er lagt uden på den gamle bygning og har givet plads til balkoner i forskellige højder.

I stueplan er findes garderoberum og en café der dog endnu ikke er åbnet.















Fra tagterrassen er der den smukkeste udsigt over Øresund, Kronborg og Helsingør...

5 kommentarer:

  1. Flot glasfacade, jeg må besøge det når de er færdige med at bygge..;-D

    SvarSlet
  2. Spændende byggeri, og sikke en udsigt..
    Rigtig god påske Ditte. :-)

    SvarSlet
  3. Det er bestemt et besøg værd, men det er nok en god ide at vente til der er ryddet op (cafeen er klar ;-) - og specielt til Inge: Der er også udsigt til lystbådehavnen!

    SvarSlet
  4. Sikke nogle skønne billeder du viser - Kulturværftet er helt sikkert noget, Monsieur og jeg må en tur til Helsingør og opleve.
    Rigtig god påske til dig!

    SvarSlet
  5. Det er første gang jeg ser billeder af Kulturværftet. Det ser meget spændende ud og det er jo lige ved, at jeg får lyst til at se det i virkeligheden. Men jeg er ikke særlig vild med navnet - jeg synes det er for banalt. Jeg indrømmer dog straks, at jeg ikke selv har et bedre bud. *S*

    SvarSlet