lørdag den 19. juni 2010

Victorias bluse

Strikkeriet har lidt trange kår, her i 'sommer'tiden, men nu er Victorias farverige bluse blevet færdig. Hun har ikke prøvet den endnu, så jeg er spændt på om den passer. Jeg har lavet lidt sjov med knapperne, da jeg ikke synes striberne var så originale. Nu skulle det være let at finde ud af hvilken knap, der passer til hvilket knaphul :-)

Jeg er ikke så vild med at strikke i bomuld, det er bare ikke elastisk nok og huller og indtagninger ses så tydeligt... Men jeg har ret mange rester liggende, fra dengang (70'erne), hvor min farbror lukkede sin manufakturforretning. Især i de tidstypiske varme gule/orange/rust farver, som jeg har lidt svært ved at finde anvendelse for. Nu fik noget af det heldigvis ben at gå på.

Faktaboks (en rigtig god idé som jeg har fået fra andre strikkebloggere :-)
LILLA KOFTAN
Design: Petra Orrbech (opskriften kan hentes gratis på Petras blog)
Garn: 175 g Bomuld 8 strikket med to tråde - Falstria orangegul (farve F237) + rester af pink, rødorange og lilla Mayflower fra mit lager.
Pinde: Knit-Pro 3,5
Mål/Størrelseca. 2 år
Tilretning: Victoria er en lang pige, så jeg har forlænget både krop og ærmer med ca. 6 pinde.
Om strikketøjet: Fin og let opskrift som jeg gerne vil strikke igen. Jeg strikkede ærmerne med magic loop og det fungerede fint

4 kommentarer:

  1. Hvor er den altså flot. Jeg elsker sådan nogen pangfarver (til alle andre end mig selv :-)))
    Knaldgod idé med knapperne!

    SvarSlet
  2. @Jane: Tusind tak, Jane. Ja, jeg ender heller aldrig i skrappe varme farver. Skal det være, så er turkis og lilla mit valg, men som regel i douche udgaver :-)

    SvarSlet
  3. Den er rigtig flot..jeg kan godt lide sådanne pangfarver..

    SvarSlet
  4. @Helvigs strikkehjørne: Tak skal du have! Ha' det godt :-)

    SvarSlet