Kulturkraft er en tilbagevendende festival for børn, unge og andre interesserede borgere i Halsnæs Kommune, der løb af stablen for første gang sidste år. En af de store oplevelser var en udendørs KUNSTudstilling, Langt ude, som en af mine gode venner var ophavskvinde til. En ret usædvanlig KUNSTudstilling, specielt kreeret til børn og deres voksne, med masser af humor og mystik. Og den blev besøgt af rigtig mange.
Via Den Røde Dør, midt på Torvet i Frederiksværk, fulgte vi Den Røde Tråd langs kanalen gennem skoven og rundt i Arresødalparken. Undervejs stødte vi på megen forunderlige KUNST - her nogle få eksempler:
Ned ad skråningen kommer de små træer vandrende...
Frugttræerne bærer for anden gang: Lækre bolsje-farvede bogstaver - ét ord på hvert træ... Hvilke mon?
Kæmpestore genbrugsmyg - og andre sære insekter - svirrer i skyggerne under trætoppene...
'Ring, når du går forbi' - og det ringede, både frejdigt og forsigtigt, rundt omkring i parken...
Bibliotekaren i mig frydede sig: Bøger, bøger og atter bøger slyngede sig op i/ned fra de enorme lindetræer...
Jan Schacht Holmgaards vartegn: 'Papirklippede' vindmøller og vejrhaner flankeret af vajende faner
Her spejler skoven (og skovens dyr) sig i det flere meter høje spejl...
Allehelgensaften sluttede KUNSTudstillingen med en utrolig smuk (og lidt gysende) lys- og lyd-event i Arresødalparken. Her var fantastiske lyseffekter på træerne, hekse med dampende gryder, sky trolde og lokkende, dansende elverpiger - til stor fornøjelse for de mange fremmødte børnefamilier.
KUNST i børnehøjde med masser af appel til barnlige voksne.
Se andre K-løsninger på ABC i ord og bilder
Vilken underbar konstutställning!
SvarSletMycket fint att titta på!
Härliga bilder!
Trevlig midsommar!
Flot valg for K... :-)) specielt de vandrende pinde er jeg ret vild med..
SvarSletJeg er især vild med træerne i gummistøvler. Tænk at have fundet på det!
SvarSletKunst skal engasjere og det gjør denne kunsten her!!
SvarSletJeg burde nok si, som ABC i ord og bilder general, at ACB trærne var min favritt, men jeg falt total for støvletrærne som kommer gående, jeg!!!
Meget sjovt og kreativt fundet på! Jeg kender godt Arresødal, for min moster var engang på rekreation deroppe (for mange år siden). Det er sådan et smukt hus, og det ligger helt vidunderligt.
SvarSletHvor er det spændende - det ville jeg gerne have oplevet i virkeligheden, men kunstudstillingen er gået min næse forbi ...
SvarSletJeg er ikke den eneste, kan jeg se - men jeg er altså også ret vild med de gummistøvlebeklædte træer (men bøgerne får nu også point hos mig ;-)).
SvarSlethahaha! det var spännande k!
SvarSletÄlskar gummistövlar!
Mvh Halina
Alle tiders kunst :-) selv om den ikke kan modstå vand og sol gennem alle tider så er ideen holdbar.
SvarSletSikke da en herlig idé; fortjent at kunsten i det grønne er blevet en succes! Lige genbrugsmyggene kunne jeg godt være foruden, føler mig nemlig ret genbrugt med de mere end 30 myggestik, som skamløst klør løs på mig i disse dage :(
SvarSletRigtig god weekend!