
Jeg har aldrig haft den store tålmodighed med patchwork, men det blev da til en smule på hjemmesyede overalls og jakker o.l. i slut-70'erne. Her nogle tidstypiske ærmer i Elsebeth Gynther-stil på en blå velourjakke.
Der var 'Land og Folk Festival' i Fælledparken...
Men for nogle år siden vendte 60'erne, og dermed patchwork, tilbage i modebilledet. Min søn og svigerdatter ønskede sig et sengetæppe med 60'er-stoffer.
Det synes jeg kunne være lidt sjovt at gå i gang med efter så mange års pause. Jeg besluttede at tæppet skulle være en gave til svigerdatteren.
Som tidligere nævnt, er jeg noget af en samler, så det var ikke svært at finde det meste i gemmerne og resten i stofbutikker.
Først skulle der regnes og tegnes. Arkitektspiren (sønnen) havde sine ideer og jeg betingede mig, at jeg kunne bruge min symaskine for at gøre det lidt nemt for mig selv.
Det endelige forslag og arbejdspapir fra min hånd.
Efterhånden vokser arbejdet og man får en fornemmelse af den endelige virkning.
Færdigt arbejde (på egen seng) med lunt foer på bagsiden, som giver tæppet lidt tyngde.
Jeg nåede det, svigerdatteren blev glad og patchworktæppet ligger stadig på deres seng.
Min mors 'patchwork'
Min dygtige, kreative og kunstneriske mor, som ikke magter de finere strikkeprojekter længere, har derfor strikket tæpper i patchworkteknik. På den måde har hun fået udnyttet næsten alle garnrester, også mine ;-)
Det er ikke nok med hæklede oldemor-firkanter for hende, hun vil selv kreere... Hun startede med firkanter i forskelllige former og farveforløb, men har siden lavet mere indviklede mønstre. Det er blevet til sekskanter, trekanter, harlekintern m.m.
Tæppet hun har strikket til mig, er et af de første. Meget af garnet er mine egne rester af plantefarvet garn fra en fjern fortid.
Tæppet er skønt at have over benene på en kølig aften, når brændeovnen buldrer og det suser udenfor.
Se flere abc-løsninger her
Se flere abc-løsninger her