lørdag den 3. juli 2010

ABC-tema L

Landkrabbe - det er mig!
Jeg holder usigelig meget af fast grund under fødderne. Men forleden aften tog vi alligevel en lille smuttur på Roskilde Fjord, sammen med et par venner. Det foregik i deres dejlige sejlbåd 'Svante' (og spørg mig ikke om bådtype eller længde) som er 'parkeret' i Frederiksværk Lystbådehavn.

Afgang fra Frederiksværk Lystbådehavn i aftensol

Vejret var fantastisk, vinden fin og båden stabil - det gik faktisk rigtig godt. Efter et glas kølig hvidvin (eller to) var landkrabben nærmest fuldbefaren matros!

Højt humør hos den stolte bådejer, der har snuppet det bedste hjørne


Vi skød næsten 7 knob og nåede forholdsvis hurtigt frem til vores destination ved Kulhuse.
Her var læ og vi kastede anker. Så blev der badet og værtsparret diskede op med pil-selv-rejer, brød, smør og dild m.m. - og mere kølig hvidvin. Landkrabben mente nu, at det var en rigtig god oplevelse og overvejede seriøst muligheden af en længere weekend-tur.


Mens maden stille og roligt forsvandt fra tallerkener og skåle, forsvandt solen bag sorte skyer der trak sammen i horisonten - landkrabben havde heldigvis ryggen til - og bådejerne besluttede at sætte næsen hjemefter og vente med kaffen. Og så gik det ellers hjemad - med skyerne og regnen og de imponerende smukke lyn i hælene.

Hvem kommer først? - Lidt synd der ikke kom et lyn med på billedet, for dem var der mange af!




Landkrabben havde ikke helt forestillet sig, at skulle sejle om kap med vejrguderne, men de to grinende sejlere og lidt mere hvidvin hjalp gevaldigt på humøret. Uvejret drejede heldigvis af og trak ind over Halsnæs i retning mod Kattegat og vi nåede havnen uden ret mange dråber.


Kaffe med chokoladekage og friske jordbær 'on the side' blev nydt i kahytten, mens regnen trommede på taget (eller hvad toppen af båden nu hedder). Trods den lidt bratte og en smule dramatiske hjemtur, vil jeg tro, at landkrabben er til at lokke ud på bølgen blå en anden gang - bare der er drikkevarer nok ombord!

Se flere løsninger på ugens abc-tema.

16 kommentarer:

  1. L for Landkrapper.. herligt valg :-) I skulle unde jer selv at tage med på en weekend tur, det er så skønt at vågne til vandets stille klukken og mærke bådens bevægelse, at stå dirkete ud i den friske luft, og måske starte med et havbad..
    Ha' en delig weekend :-))

    SvarSlet
  2. Jeg er også en landkrappe, men det ser nu ellers dejligt ud. Hvis vejret er fint, så kunne jeg måske godt overtales til at tage ud på bølgen blå en lille tur... ;-)

    SvarSlet
  3. @Inge: Jeg er meget fristet, så måske ender det med jeg ikke kan kalde mig landkrabbe mere ;-)
    @Mia: Det kan være vi skal starte en forening for småsejlende landkrabber!

    SvarSlet
  4. Jättehärligt L-inlägg! Ska jag ut på böljan den blå, då ska det vara i en motorbåt... Vägrar nämligen att sätta mig i en segelbåt, tycker att de är otäcka :)
    Härliga och fina bilder från din segeltur!
    Trevlig helg!

    SvarSlet
  5. Jeg er nok også mest en landkrabbe, men at sejle i godt vejr er nu ikke så ringe, især ikke sammen med gode venner og med god mad og drikke ovenikøbet.

    SvarSlet
  6. Landkrabbe er jeg også, men jeg hadde klart å sette sjøben om jeg fikk være emd på en så fin tur som dette!
    Skip o'hoi!!!

    SvarSlet
  7. Tak for din kommentar :-)
    Jeg holder meget af at sejæe, det sker bare meget sjældent...
    Lyn på billedet tegner du nemt i stort set alle billedbehandlingsprogrammer.
    Jeg beundrer "srikketanterne, det er ikke mig, for enten kan jeg ikke holde masken, eller også taber jeg den!

    SvarSlet
  8. Heisann1

    Hva mer kan man ønske seg, sjøl for en landkabbe må denne turen ha vært fantastisk- i alle fall etter bildene og teksten å dømme!
    God båttur neste gang også, øvelse gjør mester...
    beste hilsen en båtgla'

    SvarSlet
  9. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  10. @Henny: Nej vel, især drikkevarerne hjalp på humøret. En lille fjer gør det hele lidt mindre skræmmende, men man skal nok holde sig fra roret, så ;-)

    @Petunia: Det forstås ;-)

    @Rimkogeren: Selv tak :-) 'Snyde' lidt kan man da, men et ægte lyn havde nu været flot. Og strikkeonkel kan du vel nå at blive endnu? Og du behøver ikke at holde masken, der er altid plads til et godt grin ;-D

    @Vildt og vakkert: Tak, for jeg tror der bliver en næste gang, med al den opbakning :-)

    SvarSlet
  11. Det er et flot billede af tordenskyer - jeg kunne høre torden her i Vejby (ca. 25 km fra Hundested) men så kun et enkelt lyn, da de drejede ud over Kattegat. Man kan se hvor mange lyn der har været de forgangne dage på DMI.dk

    Jeg har ofte undret mig over hvordan det er at være på en lystsejler i storm og styrtregn - alt bliver vådt! Hvis den er bygget godt, kommer det meste ud, men hvor der kan komme vand ud kan der også komme vand ind. Og i stormvejr løber vandet også opad - tyngdeloven er ikke ophævet, men vinden presser jo på, så man skal enten have vandtætte døre eller pumpe vand ud hele tiden. Mon det er sådan?

    SvarSlet
  12. @dax2: Uha, her kan landkrabben nok ikke hjælpe! Men der må da kunne lukkes næsten hermetisk til kahytten? Mine forældre, der bor midt i Frederiksværk, havde næsten ikke opdaget uvejret, men med al den horisont der ses, når man er på vandet, så opleves det nok mere intenst. Jeg er nu glad for at vi slap for det værste :-)

    SvarSlet
  13. Artig innlegg og godt funnet på å bruke Landkrabbe! Er det jeg og! Flotte bilder! Takk for din kommentar! -Margit-

    SvarSlet
  14. Lekkert Landkrabbe
    - flott tur og fine bilder ;)

    SvarSlet
  15. Sikke en herlig beskrivelse af en tur til søs.
    Du skulle overveje en lidt længere tur. Der sker noget særligt med tiden når man sejler......Og det skal helst opleves over et par dage :-))

    SvarSlet
  16. @Malys krok: Vi er åbenbart flere landkrabber rundt omkring! Selv tak ;-)

    @Gunsside: Mange tak skal du have; jo det var en fin tur :-)

    @Annettes space: Jeg er både enspænder og rastløs, så jeg er meget usikker på, hvordan jeg vil reagere på at være ombord i længere tid! Men jeg overvejer skam stadig en weekendtur... ;-)

    SvarSlet